Opsøgende Bankrådgiver til Fredericia og Middelfart
Jyske Bank
Sikrer du, som det første, at kunden føler sig set og hørt, og har lyst til at tale mere med os? Vi søger dig som er imødekommende, har en opsøgende profil, og som godt kan lide den indledende dialog og kontakt til kunderne, hvor du byder dem velkommen i Jyske Bank.
Vi står klar til at byde dig velkommen til en uhøjtidelig og faglig arbejdsplads, hvor du får
- Fleksibilitet til at arbejde på den måde, hvor du skaber de bedste resultater.
- Frihed til at finde de løsninger, som hjælper dine kunder bedst på vej.
- Opbakning fra et velfungerende bagland.
- Plads til at fokusere på kunder og kundetilfredshed – vi har gode systemer og et servicecenter, der bakker op om det administrative.
- Fleksibilitet til at få din hverdag til at hænge bedst sammen.
Velkommen til en uhøjtidelig og anderledes bank
For os er dygtighed, tillid og engagement nøgleord. Det betyder, at vi stoler på hinanden og giver dig stor handlefrihed. Har du evnerne, vil du hurtigt få opgaver og udfordringer, så du udvikler dig.
En hverdag med kundetilfredshed i centrum
Vores vigtigste succeskriterie er tilfredse kunder. Som bankrådgiver taler du ikke bare dine kunder efter munden, du forstår også at udfordre dem. Målet er, at de går fra dialogen med ro i maven og oplevelsen af kyndig rådgivning, der kom omkring elementer i økonomien, som de måske ikke selv havde overvejet. Kunden oplever i mødet med dig, at de har fået det lille ekstra, hvor du har bidraget til, at de ser Jyske Bank som deres foretrukne bank.
Du skaber værdi, når du
- Er opsøgende og netværkende.
- Yder personlig rådgivning til privatkunder.
- Prioriterer den vedvarende kontakt til kunderne højt.
- Sørger for, at kunderne oplever, at vi er på forkant og skaber værdi.
- Skabe ambassadører blandt dine kunder.
Som menneske er du åben for nye ideer, og kan tilpasse dig ændringer hurtigt og effektivt. Du bliver ved, selv når du møder modstand, og du arbejder målrettet for at nå dine mål. Opgaver bliver fulgt til dørs og afsluttet med høj kvalitet, samtidig med at du har fokus på at opnå og overgå de fastsatte mål og levere resultater
Få hjælp fra et ressourcefuldt bagland
Dit vigtigste fokus er altså dine kunder. Derfor har vi både systemer og et servicecenter, der støtter op om dit arbejde, så du kan fokusere på det, du er bedst til.
Du kan selv sætte retningen
Vi har sat rammerne, og du får stor fleksibilitet til selv at forme, hvordan du bedst løser opgaven. Det gælder både i forhold til at booke møder og til, hvordan du tilrettelægger din arbejdsuge.
Dine behov og karrieremål er en del af den løbende dialog mellem dig og din leder, og vi støtter dig i at forfølge dine mål med karrieresamtaler og læringstilbud – uanset om du vil være leder, specialist eller dygtigere.
Et attraktivt område med et stort markedspotentiale
Dit primære arbejdssted vil være i Fredericia, og du vil også rådgive kunder fra Middelfart. Dette betyder, at du må forvente at have kundemøder i Middelfart også.
Herudover bliver du også en del af hele holdet med kolleger i resten af Trekantområdet samt Sønderjylland. Samlet er vi 53 dygtige kolleger i vores geografiske område, og vi føler os som ét hold.
Er du klar til at ansøge?
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Søg jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende dit CV.
Ansøgningsfristen er den 11. maj 2025.
Senior HR Partner Henrik Djernæs vil tage sig af din ansøgning.
Vi ser frem til at møde dig.
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen
Hvis du har lyst til at blive klogere på os, kan vi anbefale dig at besøge Jyske Bank tv
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Fredericia og Middelfart
Ansøgningsfrist: 11 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: