Få opslag som dette inden alle andre

Softwareudvikler i Kreditprocesser

Jyske Bank



Softwareudvikler med passion for backend og interesse for procesoptimering.

Vil du arbejde med fremtidens kreditprocesser i Jyske Bank? Har du solid erfaring med backend-udvikling i Java – og måske endda interesse for frontend og procesværktøjer som Camunda? Så kan det være dig, vi søger til vores team.

Din hverdag som udvikler hos os
Du bliver en del af Team Proces i afdelingen Kreditprocesser, hvor vi er 28 engagerede kollegaer, der arbejder målrettet på at digitalisere og automatisere bankens kredit- og låneprocesser. Vi bygger nye løsninger og forbedrer eksisterende, altid med fokus på høj kvalitet, stabile systemer og et godt samarbejde.

I det daglige vil du blandt andet:

  • udvikle og vedligeholde backend-løsninger i Java og bidrage til teknisk arkitektur og kvalitet
  • designe og implementere API’er og integrationer i et komplekst systemlandskab
  • arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Forretningsudvikling og med forretningen om at forstå og optimere kreditprocesser
  • indgå i et erfarent og tværfagligt team med stor indflydelse på egne løsninger
  • få mulighed for at arbejde med frontend (Angular) og automatisering i procesværktøjet Camunda
  • Følge koden til dørs og sikre kvaliteten, også efter løsningerne er sat i drift

Hvem er du?
Vi søger en softwareudvikler med nogle års erhvervserfaring – 2-5 år eller mere – som har lyst til at bruge sin tekniske ballast til at udvikle og løfte vores løsninger. Du trives med at tage ansvar, og du er klar til at stille spørgsmål, udfordre vaner og byde ind med nye idéer.

Her er de kvalifikationer vi leder efter. Du:

  • har solid erfaring med backend-udvikling i Java (helst Java EE eller Spring)
  • er vant til at arbejde REST-baserede API’er
  • har lyst til at lære mere om forretningsprocesser og bidrage til deres optimering
  • har kendskab til frontend-udvikling med enten Angular eller BPM-værktøjer som Camunda
  • arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og har fokus på at skabe værdi for brugerne

Det er vigtigt for os, at du har et mindset præget af nysgerrighed, professionalisme og samarbejdsglæde. Vi tror på, at personlighed og indstilling er mindst lige så vigtig som din tekniske baggrund.

Om os og Jyske Bank
I Jyske Bank får du et solidt fagligt fællesskab og et arbejdsmiljø, hvor trivsel, fleksibilitet og samarbejde er nøgleord. Vi har en uformel omgangstone, og du får stor medindflydelse på din hverdag og dine opgaver. Du får mulighed for hjemmearbejde, og vi vægter balance mellem arbejdsliv og fritid højt.

Vi mødes også uden for opgaverne – til fx minigolf, padeltennis eller faglige sparringer om alt fra generativ AI til systemarkitektur. Vi har plads til både faglig fordybelse og godt kollegaskab.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, så kontakt Leder og Product Owner Helle Brøndum på hebr@jyskebank.dk eller tlf. 5184 8955.

Senior HR Partner Danielle Bjerre Lyndgaard står for den videre proces.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Silkeborg

Ansøgningsfrist: 07 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2797544//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.