Få opslag som dette inden alle andre

Planlægger til Flådestation Frederikshavn ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvaret



Er du faglært oversergent eller sergent og har du mod på udfordringer inden for maritim vedligehold? Kan du multitaske i en travl hverdag, samt søge alternative og fleksible løsninger, for at opnå det bedst mulige resultat?

Så er det måske dig vi søger til Maritim Planlægning på Flådestation Frederikshavn.

Om os
Vedligeholdelsesområde Frederikshavn varetager opgaver inden for maritim vedligeholdelse og reparationer af Søværnets enheder inden for stort set alle fagområder. Faktuelt består området af 4 værksteder opdelt i specialer inden for våben- og elektronik samt Installations og køle-pneumatik opgaver.

Som arbejdsplads har vi fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø og arbejder målrettet med fokus på gode relationer internt og eksternt. Dette sker med baggrund i Fælles Mål, Fælles Viden og Gensidig Respekt. Det kræver nysgerrighed og indsigt på tværs; accept af hinandens vilkår og kendskab til sig selv.

Som ansat hos os får du rig mulighed for udvikling og indflydelse på dit daglige virke i en spændende hverdag, hvor nye opgaver opstår og eksisterende vil blive udvidet. Omkring arbejdsforhold er det baseret på et tillidsforhold mellem dig og vedligeholdelsesområdets ledelse, rammerne er generelt frie med mulighed for aftaler i en gensidig dialog. Enkelte hjemmearbejdsdage kan aftales, men generelt er det forventningen, at du møder ind på arbejdspladsen, da stillingens indhold kræver tilstedeværelse.

Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen
Som Planlægger i Frederikshavn samarbejder du med hele afdelingen, på tværs af geografien, men særligt med planlæggere og værkstedsledere i Frederikshavn, som består af både militære og civile medarbejdere.

Værkstederne og Søværnets enheder udgør dine nærmeste samarbejdspartnere sammen med planlæggerkollegaerne. Dette stiller krav til selvstændighed og intern og ekstern kommunikation.

Med udgangspunkt i teknisk og ressourcebevidst dialog med søværnets enheder og de maritime værksteder, skal det sikres at planen for vedligeholdelse af materiellet følges op og gennemføres.

Planlæggerne bidrager til udviklingen af Forsvarets maritime materielvedligeholdelse, samt til vurdering af behovet for kompetence- og kapacitetsudvikling i planlægningsafdelingen, samt på værkstederne.

Den daglige tjeneste præges af omskiftelighed, koordination, dialog og ”det muliges kunst”, og det er her, det indgående kendskab til enhederne, fra sejlende tjeneste kan bringes i spil.

Vi støtter hinanden og har en fælles målsætning om kvaliteten i arbejdet, samt at der er fokus på at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Det er vores oplevelse, at vi med vores brede erfaring og tillid til hinanden, er med til at spille hinanden gode.

Om dig
Vi forestiller os du er oversergent, er faglært med svendebrev inden for metalfagene eller maskinist, suppleret med den militære akademiskeuddannelse. Du kan også være faglært sergent, med svendebrev inden for metalfagene eller maskinist, og egnet til udnævnelse til oversergent. Hvis du ikke er i gang eller har taget den militære akademiuddannelse, skal du være indstillet på at tage den inden for en periode på 3 år. Du har et indgående kendskab til søværnets enheder fra sejlende tjeneste.

Du kan læse teknisk engelsk og har kendskab til Forsvarets materielvedligeholdelse samt SAP PM-modulet.

Som person er du let omgængelig og kan knytte relationer. Du kan bevare overblikket i mange og komplekse opgaver, og trives i en hverdag med skiftende fokus.

Du er struktureret og vedholdende med sans for detaljen. Kommunikationen er klar, og du er god til at koordinere mellem flere interessenter og forretningsorienteret datakontrol er en selvfølge.

Det foretrækkes, at du har erfaringer inden for planlægning med tilhørende værktøjer, herunder:

• Vedligeholdelsesstyring, gerne SAP PM - Planlagt vedligehold

• Planlægning og opfølgning på større materielopdateringer og vedligeholdelsesopgaver

• IT projektstyring, gerne SAP PS, Microsoft Project eller tilsvarende

• Sagsbehandling af tekniske systemer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Michael Jensen på 72821202.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. maj 2025. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
06-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Workplace
Nordjylland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (06.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2798416//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.