Få opslag som dette inden alle andre

Kombineret Product Manager & Product Owner stilling til LIFA Digital

Lifa



Vil du være med til at sætte retningen for digitale produkter med stor samfundsværdi – og samtidig få ansvar for både vision, strategi og udvikling?
Så har vi stillingen til dig.

Stillingen kombinerer det klassiske Product Owner-håndværk med de strategiske aspekter af Product Management. Det betyder, at du både er tæt på udviklingsteamet og har det overordnede ansvar for at definere vision, mål og retning for dit produktområde.

Vi leder efter en teknisk stærk og strategisk tænkende person, som kan tage ansvar for ét eller flere centrale produktområder indenfor; datahøst og distribution, BI og prognose samt web og GIS-systemer.

Du bliver en del af et team, der er i gang med at forme fremtidens produktorganisation i LIFA. Vi arbejder målrettet på, og er godt i gang med, at implementere og modne agile metoder (Scrum), og her vil du få stor indflydelse på både processer og kultur.

Dine ansvarsområder

  • Definere og kommunikere produktvision og strategi i samarbejde med stakeholders.
  • Drive backlog og roadmap – og sikre at de balancerer forretningsbehov med teknisk realisme.
  • Lede discovery-processer, herunder brugerinterviews, behovsafdækning og eksperimenter
  • Skabe high-level requirements i samarbejde med stakeholders.
  • Facilitere samarbejde på tværs med kommercielle stakeholders, konsulenter, support, marketing og finans.
  • Sikre stærkt samarbejde med udviklingsteams, herunder refinement, sprint planning og agile ceremonier.
  • Fremme en agil kultur med fokus på læring, innovation og kontinuerlig forbedring.
  • Samarbejde med UX-designere for at skabe løsninger med høj brugsværdi.
  • Holde relevante interessenter informeret om roadmap, fremdrift, beslutninger og ændringer.
  • Produktmål og KPI’er – og omsætte dem til konkrete initiativer og prioriteringer.

Dig
Du har erfaring som Product Owner, Product Manager eller en lignende stilling – og brænder for at tage det næste skridt mod en mere strategisk rolle, uden at give slip på det taktiske. Du arbejder struktureret og analytisk, men trives også i en organisation i forandring, hvor du skal være med til at sætte retning.

Du er nysgerrig på teknologi og data, og kan tale flydende med udviklere – men du behøver ikke selv kunne kode. En forståelse for systemarkitektur og datamodeller er dog en fordel. Og så er du stærk til at få mennesker med dig – både internt og eksternt.

I ordets forstand "owner" du produktet ved at skabe indsigt og forståelse samt ved at udvise ejerskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Har viden om data, ETL-processer og offentlige datakilder, som er grundstenen for alle vores ydelser og produkter.
  • Har solid erfaring med agil produktudvikling (Scrum) og digitalt teamwork.
  • Kan drive både strategi og eksekvering – og ser forretningsværdi og brugerbehov som to sider af samme mønt.
  • Har stærke samarbejdsevner og er god til at skabe alignment.
  • Kommunikerer tydeligt – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.

Hos LIFA får du
LIFA Digitals Produkt –og udviklingsafdeling driver og udvikler markedsledende IT-løsninger på baggrund af geografisk og statistisk funderede data, der først og fremmest leverer innovation, bekvemmelighed og tryghed til vores kunder på markedet for kommuner og forsyninger.

Hos os vil du møde dygtige og anerkendende kolleger, fokus på faglig udvikling og en kultur med højt til loftet. Hos LIFA bliver du en del af en virksomhedskultur, hvor dybtfølt engagement og ambition går hånd i hånd med uhøjtidelig stemning og godt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed og ordentlighed i alle relationer.

Din løn fastsættes efter kvalifikationer, og i lønpakken indgår udvidet sundhedsforsikring og pensionsordning.

Du har base på vores hovedkontor i Odense hvor LIFA Digitals medarbejdere er placeret. Der er mulighed for hybridt arbejde mellem vores øvrige adresser og en hjemmearbejdsplads, men vi forventer at størstedelen af dine dage er med fysisk tilstedeværelse i Odense.

Interesseret?
Hvis du stadig læser med, håber vi, det er fordi, vi har ramt noget, der giver mening for dig. Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi ser frem til at høre om dine erfaringer – og hvordan du kan være med til at styrke vores faglige miljø og samarbejdskultur. Tøv endelig ikke med at sende en ansøgning, selvom du ikke opfylder alle kravene – det vigtigste for os er, hvem du er, og hvad du brænder for.

Har du spørgsmål?
Kontakt gerne Ivan Bager, Head of Product & Development

Ansøgningsfrist:
11. maj 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lifa



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (11.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lifa

Hovedkontor: Østergade 61, 5000 Odense

LIFA A/S Landinspektører er et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2798600//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.