Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk Sygeplejespecialist til Øjenafdelingens operationsafsnit

Region Syddanmark


Vil du være med til at sætte retning for sygeplejen? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af sygeplejen og det gode patientforløb i et velfungerende operationsafsnit?

Så er det dig, vi søger!

Vi har et stort ønske om at finde en klinisk sygeplejespecialist, der er fagligt ambitiøs og gerne med erfaring inden for operationsområdet. Som klinisk sygeplejespecialist vil du, i samarbejde med oversygeplejersken, være medansvarlig for udvikling af sygeplejen i afsnittet samt kompetenceudvikling af afsnittets sygeplejersker.

Du skal understøtte afdelingens visioner, strategier og udviklingsplan i samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. august 2025.

Som udgangspunkt vil fordeling af arbejdsdage være 3 dage i klinikken samt 2 administrative dage - naturligvis varierende, afhængig af planlægning og fordeling af de kliniske og udviklingsmæssige opgaver.

Om Øjenoperationsafsnittet

På operationsafsnittet er vi 25 sygeplejersker. Vi opererer på 5 operationsstuer. Desuden har operationsafsnittet 3 injektionsstuer i øjenambulatoriet på Patienthotellet, hvor operationssygeplejerskerne giver intravitreale injektioner til patienter med AMD.

Der er et stort flow af hovedsagligt elektive patienter på operationsgangen, men også akutte patienter. Der foretages ca. 30-40 operationer om dagen, og vi modtager patienter i alle aldre.

Operationssygeplejerskerne er delvist tilknyttet subspecialer inden for de oftalmologiske operationer. Der er tilsvarende en ressourceperson inden for hvert af subspecialerne (intravitreale injektioner, katarakt, glaucom, vitreoretinal- samt eksterna kirurgi).

På operationsafsnittet har vi en klinisk vejleder, der sammen med et team af medvejledere varetager uddannelsesopgaven omkring de sygeplejestuderende på operationsafsnittet.

Om Øjenafdelingen

Øjenafdelingen består ud over operationsafsnittet af et sekretariat, tre ambulatorier samt et dagkirurgisk afsnit. Desuden har vi en forskningsenhed.

Vi modtager i alt ca. 55.000 ambulante besøg årligt, fordelt i vores ambulatorier og operationsafsnittet.

Imødekommenhed og professionalisme er nøgleordene i vores sygepleje.

Stillingen som klinisk sygeplejespecialist indebærer at:

  • Facilitere udviklingen af sygeplejepersonalets kliniske kompetencer.
  • Initiere udviklingstiltag, og ligeledes igangsætte, drive og evaluere udviklingsprojekter.
  • Implementeringen af nye tiltag og forskningsprojekter
  • Understøtte Øjenafdelingens visioner, strategier og forandringstiltag
  • Arbejde med den Syddanske forbedringsmodel

Vi tilbyder:

• En attraktiv og spændende stilling, som du selv er med til at skabe

• Grundig individuel oplæring

• Stor medindflydelse på udviklingsarbejdet i afsnittet

• En engageret, motiveret og humørfyldt personalegruppe

• Et godt tværfagligt samarbejde

  • En afdeling hvor implementering af kompetencekort og MySkills prioriteres højt
  • Tæt samarbejde og sparring med klinisk sygeplejespecialist i Øjenambulatoriet

Vi ønsker en klinisk sygeplejespecialist som bl.a. har:

• minimum 2 års erfaring med klinisk sygepleje

• relevant kandidat- eller masteruddannelse

  • Organisationsforståelse og gode tværfaglige samarbejdsevner

• Er nysgerrig og kan undres

• Ser muligheder inden for sygeplejen, er initiativrig og evner at sætte udviklingsprojekter i gang

• Er tovholder når nye tiltag skal implementeres

• Har evne og lyst til at administrere en stilling, der er delt mellem kliniske opgaver og udviklingsopgaver

  • Har overblik og kan organisere, prioritere og koordinere

• Bidrager aktivt til et godt læringsmiljø og evner at formidle viden

• God til at formidle, såvel mundtligt som skriftligt

• Bidrager til at synliggøre vores afdeling for omverdenen

Se i øvrigt funktionsbeskrivelse for klinisk sygeplejespecialist på OUH.

Som klinisk sygeplejespecialist refererer du til oversygeplejersken, men har et tæt samarbejde med chefsygeplejersken i henhold til udvikling og strategi i afdelingen.

Vil du høre mere om stillingen:

Du er velkommen til at ringe eller kigge forbi øjenoperationsafsnittet og høre mere om stillingen. Henvendelse til oversygeplejerske Rikke Schmidt-S. Bergmann tlf. 6541 2783 eller chefsygeplejerske Katrine Twisttmann Øelund på tlf. 2114 8604

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er søndag d. 22/6-2025

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26/6-2025

Afdeling: Øjenafdeling E, Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske med specialfunktion

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 22 Jun 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2798828//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.