Få opslag som dette inden alle andre

Stationsleder til Militærpolitiet ved Trænregimentet i Aalborg

Forsvaret



Har du hvad der skal til for at indgå i et operativt militærpolitidetachement? Kan du træde i karakter i en professionel militærpolitienhed, der leverer støtte til det maritime, luftmilitære og landmilitære miljø, både nationalt og internationalt?

Så er du den kommende stationsleder til 3. militærpolitidetachementerne i 2. Militærpolitikompagni.

Om os

Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske Forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter Forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarsministeriets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en Militærpolitistation geografisk opdelt i Aalborg og København.

Om stillingen

Du er ansvarlig for uddannelse, kontrol og føring af en af detachementets militærpolitisektioner. Du indgår i et tæt samarbejde med detachementsføreren og næstkommanderende. Du er ressourceperson inden for militærpolitiets funktionsområder og det forventes, at du kan uddanne, vejlede og kontrollere inden for disse områder.

Stillingen omfatter operativ opgaveløsning nationalt og internationalt.

Du virker som fører for en af detachementets militærpolitisektioner og skal støtte detachementsføreren og næstkommanderende i forbindelse med planlægning, gennemførsel og kontrol af den vedligeholdende funktions- og grunduddannelse ligesom du forventes, at kunne planlægge og gennemføre større uddannelsesaktiviteter enten i rammen af detachementet eller kompagniet.

Om dig

Du er militærpolitiuddannet og er udnævnt seniorsergent. Alternativt er du fundet egnet til at gøre tjeneste på M231 niveauet og du vil blive ansat på en uddannelsesaftale med henblik på at opnå de formelle krav gældende for udnævnelse til seniorsergent.

Det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra Forsvaret, samt tidligere tjeneste ved Militærpolitiet. Det er fordel med erfaring fra internationale operationer. Såfremt din tidligere tjeneste ved Militærpolitiet ligger tilbage i tiden, skal du forvente at gennemgå et opdateringsforløb, som vil blive planlagt i samarbejde med dig i forbindelse med din tiltrædelse.

Du skal være omstillingsklar og motiveret til at indgå i en enhed med et højt operationstempo og et ambitionsniveau, som stiller krav til din holdning og professionalisme.

Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans.

Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale, på såvel dansk som engelsk.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 2. Militærpolitikompagni, kaptajn Lars Rendbæk Andersen på telefon 72 83 72 00 eller mail TRR-MP-200A@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 8. maj 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET OG MILITÆRPOLITIET
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet. Det giver os et godt kendskab og lokalt engagement ved vores kunder rundt om på landets kaserner.

Find mere information om Militærpolitiet på vores Facebook side og www2.forsvaret.dk/omos/organisation/militaerpolitiet/Pages/forside.aspx

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Fakta

Application due
08-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (08.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2799308//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.