Få opslag som dette inden alle andre

Applikationssupporter til tilskudssystemer

Kulturministeriet



Slots- og Kulturstyrelsen

Har du kendskab til support af tilskudssystemer? Vil du samarbejde med både brugere og it-leverandører? Så har vi måske et job til dig, der har lyst til at arbejde med en spændende systemportefølje indenfor kunst og kultur.

Om jobbet
Slots- og Kulturstyrelsens Koncern IT søger en medarbejder til at supportere vores kernesystemer, der understøtter administration af tilskud til kultursektoren. Sammen med dine kolleger i teamet kommer du til at deltage i de daglige support- og driftsopgaver, arbejde med systemopsætning, håndtering af fejl og bestillinger, samt beskrive og styre udvikling af ændringer til systemerne. Selve udviklingsopgaverne løses alle af eksterne konsulenter, som du vil have et tæt samarbejde med i det daglige arbejde.

Organisatorisk bliver du en del af et team på 11, der understøtter de systemer vi anvender internt i styrelsen. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med fire kolleger, der i samarbejde med styrelsens ca. 150 sagsbehandlere varetager styrelsens tilskudsadministration.

I stillingen som applikationssupporter kommer du til at varetage følgende opgaver:

  • 2. line support og diverse driftsopgaver (fx håndtering af fejl og systemopsætning)
  • Dagligt samarbejde med superbrugerne af systemerne
  • Løbende samarbejde med vores eksterne it-leverandører
  • Kravspecifikation, test og implementering af systemændringer.

Om dig
Vi forventer, at du arbejder struktureret, og har flair for at se løsninger, der bidrager til effektivisering af opgaverne. Derudover skal du have lyst til at være i tæt dialog med superbrugerne og dine nærmeste kolleger, yde en god support, og gerne have erfaring med lignende opgaver fra tidligere jobs.

Vi tilbyder
Koncern IT har ansvaret for it-understøttelsen af alle Slots- og Kulturstyrelsens mangfoldige opgaver. Derudover har vi ansvar for informationssikkerhed og en række IT koncernopgaver ift. Kulturministeriets 20 statsinstitutioner.

Enheden er organiseret i tre teams og du får omkring 25 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring. Ved kritiske opgaver vil du altid have en eller flere kolleger at sparre med om opgaverne.

Ud over faglig sparring og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer på arbejdspladsen, er der også gode muligheder for professionel udvikling i form af kurser og certificeringer (f.eks. ITIL).

Slots- og Kulturstyrelsen er en fremmødebaseret arbejdsplads med lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Mads Skytte Jørgensen på mskj@slks.dk

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 14. maj 2025. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 21-22.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 14 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kulturministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kulturministeriet

Hovedkontor: Nybrogade 2, 1203 København K

Kulturministeriets væsentligste opgaver består i at rådgive ministeren, udvikle ny politik, være i tæt dialog med kulturens interessenter, lave lovgivning og løsninger af høj faglig kvalitet til gavn for borgerne og yde økonomisk tilskud til de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2799570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.