Få opslag som dette inden alle andre

Er du Nykredits nye studentermedhjælp i Koncernjura?

Nykredit



Er du en engageret og faglig god holdspiller, og vil du arbejde sammen med nogle af de bedste jurister? Du kan nu blive en del af et højt motiveret team, hvor vi er målrettet i vores indsats, og hvor du er med til at gøre en forskel for Nykredits ledelse og kunder.

Vær med til at forme fremtidens Nykredit
I vores juridiske afdeling har vi travlt med at understøtte Nykredits forretning; både i vores centre og i vores stabe. Samtidig udvikler vi hele tiden nye produkter og tilbud til vores kunder, så vi kan leve op til vores mål om at være "bedst til kunder" og yde rådgivning på højeste niveau.

Udfordrende opgaver og høj faglighed
Stillingen er i afdelingen Koncernjura, hvor vi rådgiver om al jura vedrørende Nykredit-koncernens egne forhold og bistår koncernens bestyrelser og direktioner. Vi bistår og rådgiver fx om selskabsret, den juridiske rammelovgivning, indgåelse og genforhandling af samarbejdsaftaler, konkurrenceret og meget mere. Koncernjura er en del af Jura & Skat, og vi hjælper og rådgiver ledelse og kolleger på tværs af alle Nykredits forretningsområder og virksomheder.

Vi har brug for en dygtig student, der vil tage ansvar i det daglige. Vores studenter er tæt inde over både ad hoc opgaver og faste leverancer, fx til vores bestyrelsesudvalg, og du får også rig mulighed for at udvikle dine juridiske færdigheder og forretningsforståelse i samarbejde med vores andre studenter i Jura & Skat gennem bl.a. selvstændig behandling af klagesager henvendelser til vores juridiske hotline.

Vi forestiller os, at du enten er på sidste år af bacheloren eller lige startet på kandidaten. Du har høj faglighed, god dømmekraft og engagement. Desuden vil du gerne være med til at omsætte de juridiske rammer til konkret og forretningsorienteret rådgivning, som vores forretning kan forstå.

Tempoet er ofte højt, så du skal synes, det er sjovt at arbejde med korte deadlines og håndtere flere opgaver samtidig. Selvom det går hurtigt er vi kendt for at have et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor kollegerne hjælper hinanden fagligt, og samtidig har det sjovt på tværs af enhederne.

Din nye arbejdsplads
Nykredit tilbyder et udfordrende job i en spændende virksomhed, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt. Din ugentlig arbejdstid udgør gennemsnitligt 15 timer og aftales individuelt med nærmeste leder. Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at skabe en balance mellem studie og arbejde, hvorfor vi også er fleksible, hvad angår placeringen af arbejdstid.

Du vil have arbejdssted på Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn. Vi er ca. 50 medarbejdere i Jura & Skat, og du vil blive tilknyttet Koncernjura, hvor du får seks dygtige kolleger.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Søren Hoffmann Christiansen på tlf. 51 17 74 84 eller juridisk sekretær, Pernille Stuhr på tlf. 44 55 16 80. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2799622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.