Få opslag som dette inden alle andre

Den Fælles Sterilcentral søger uddannelseskoordinator

Region Hovedstaden



Har du lyst til at præge fremtidens uddannelse og kompetenceudvikling i Den Fælles Sterilcentral? Har du erfaring med at undervise både i teori og praksis og med flere forskellige læringstilgange? Har du viden om instrumenter fra fx operationsgange? Har du erfaring med formidling via film og evt. SoMe? Så kan vi tilbyde en stilling som uddannelseskoordinator i et engageret læringsmiljø.

Om stillingen
Din nøglefunktion som uddannelseskoordinator vil være at medvirke til udvikling og opdatering af oplæringsprogram og kompetenceudviklingsmodeller på tværs i organisationen. Du skal også varetage uddannelsesaktiviteter såsom workshops samt undervisning på både SOSU-H og modulundervisning i Den Fælles Sterilcentral.

Du vil være en del af det daglige pædagogiske arbejde med planlægning, facilitering og evaluering af kompetenceudviklingsforløb og oplæringsprogrammer primært målrettet alle enheder i Den Fælles Sterilcentral og vores kunder på hospitalerne samt på sigt også eksterne samarbejdspartnere. Du bidrager til udvikling af oplæringsprogrammer og kompetenceudviklingsmodeller, og du bidrager til vedligehold og udvikling af et godt læringsmiljø på tværs af organisation i samarbejde med ledelsen og dine kollegaer i uddannelsesteamet. Du vil også deltage i planlægning af og varetagelse af undervisning i forbindelse med fusion med eksisterende genbehandlingsenheder i Region H.

Du bliver nøgleperson i opgaven med at udvikle og skabe nyt undervisningsmateriale såsom film, og hertil har du i tæt samarbejde med kommunikationskonsulenten en stor rolle i at udbrede viden om vores uddannelseskoncept og vores læring på fx LinkedIn, Instagram, Facebook o.l. I kan også på sigt få andre samarbejder omkring især den visuelle identitet relateret til uddannelse og det visuelle udtryk i præsentationer m.m., men også fx et samarbejde omkring historiefortællingen om Den Fælles Sterilcentral og kampagner med henblik på at ændre kultur og adfærd.

Du vil blive en del af Uddannelse, Organisationsudvikling og Kommunikation, hvor du til dagligt referer til sektionschefen. Uddannelse, Organisationsudvikling og Kommunikation (UOK) er en sektion under Stab, og i Stab er der yderligere fire teams: Økonomi og Analyse, Vagtplanlægning, Administration og Sekretariat samt Projekt. Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være dine kollegaer i sektionen og i hele staben, mentorer samt sterilassistenter og driftskoordinatorer med uddannelsesansvar.

Du vil som uddannelseskoordinator skulle varetage undervisning og relaterede opgaver på begge Den Fælles Sterilcentrals to matrikler, henholdsvis på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Herlev Hospital, samt på de eksisterende genbehandlingsenheder i Region H i go-live perioder og ved opgaver i forbindelse med fusion.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udvikle læringsmål og undervisningsmateriale i samarbejde med fagpersoner
  • I samarbejde med øvrige uddannelseskoordinatorer planlægge og eksekvere praktisk undervisning
  • Ansvarlig for at producere korte videoer med undervisning og instruktion samt den efterfølgende redigering af videoen
  • Udbrede viden om uddannelses arbejde på SoMe og andre platforme og på sigt arbejde med den visuelle identitet relateret til uddannelse i samarbejde med kommunikationskonsulenten
  • Observere behov for kompetenceudvikling i praksis og handle på disse i samarbejde med øvrige uddannelseskoordinatorer samt sektionschefen
  • Supportere og inspirere øvrige uddannelseskoordinatorer med igangværende oplærings- og uddannelsesplaner for Genbehandling og Teknik, IT og Processupport
  • Support på undervisning på kompetenceudviklingsforløb, Modul 1, Modul 2 (Sterilassistentuddannelsen) og Modul 3 samt på OP-hjælper-uddannelsen.
  • Udvikle, planlægge, afvikle samt evaluere undervisningsseancer, herunder workshops og temadage
  • Udvikle og varetage KPI-arbejde i samarbejde med kollegaer fra UOK

Vi tilbyder dig:

  • Et struktureret introduktionsforløb
  • Faglig sparring med dedikerede kollegaer
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø
  • En enhed der arbejder med udvikling og harmonisering af gennemsigtige og effektive arbejdsgange
  • En enestående chance for at være med til at sætte præg på vores nye arbejdsplads

Om dig:
Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og gerne har 1/6-del diplomuddannelse i pædagogik, klinisk vejledning eller tilsvarende kursus.

Herudover:

  • Har du erfaring fra operationsafdeling eller arbejdet med genbehandling, fx som operationssygeplejerske eller sterilassistent
  • Har du stor interesse for og erfaring med at undervise, koordinere og planlægge undervisningsforløb
  • Kan du benytte refleksion som værktøj relateret til udvikling af uddannelsesforløb
  • Har du indsigt i og forståelse for forskellige tilgange til læring
  • Brænder du for at skabe gode læringsforløb med særlig interesse for at fungere som rollemodel og videregive din erfaring
  • Har du viden om og erfaring med at bruge film i undervisningssammenhænge
  • Har du erfaring med sociale medier
  • Har du gode mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer på dansk
  • Har du IT-kundskaber svarende til almindeligt brugerniveau

Om os
​​I Stab varetager medarbejderne hver sine specialopgaver inden for økonomi, reception, uddannelse, kompetenceudvikling, pre-, on- og offboarding, kommunikation, vagtplanlægning og HR. Afdelingen fungerer som støttefunktion til hele Den Fælles Sterilcentral og bidrager til at sætte rammerne for en stabil, velfungerende drift.

Den Fælles Sterilcentral er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025, og vi er fortsat under opbygning. Med etableringen samles de to regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital organisatorisk med en direktør i spidsen og en bestyrelse bestående af interne og eksterne medlemmer. De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal samtidig implementeres i den nye virksomhed, som derefter får det samlede ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af ca. 1.000 daglige operationer.

I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Tjenestested kan være på både Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. september 2025.

Yderligere oplysninger

  • Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Rikke Valentin på telefon 29659335

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via linket i annoncen. Ansøgningsfrist er 8. maj 2025.

Vi forventer at afholde samtaler i juni 2025.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 08 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (08.05.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2799827//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.