Få opslag som dette inden alle andre

Leder til International Finans

Røde Kors



Vil du lede økonomistyringen af Røde Kors’ internationale operationer som Head of International Finance?

Røde Kors i Danmark (DRC) er en del af Røde Kors-bevægelsen, som er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 192 lande. Røde Kors i Danmark hjælper internationalt i de mest skrøbelige områder, hvor kun få har adgang og hvor kriserne er komplekse. Vi er pt. engageret i 21 lande i Afrika, Mellemøsten, Asien og Europa, hvor vi samarbejder med det lokale Røde Kors-selskab, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) eller Forbundet (IFRC) og i stadig større grad med eksterne partnere. I 2024 anvendte DRC over 800 mio. kr. på det internationale hjælpearbejde.
Som Head of International Finance vil du lede sektionen, som har ansvar for at rådgive, assistere og udføre controlling af vores internationale programmer samt finansiel rapportering af projekterne til ledelse såvel som donorer – alt i tæt samarbejde med vores kollegaer i International afdeling.

Du bliver leder for et dedikeret hold af 9 internationale finansmedarbejdere, der har arbejdsplads rundt i Røde Kors' verden, nemlig i Afrika, Mellemøsten, Asien såvel som i Danmark. Herudover har du det faglige ledelsesansvar for finansmedarbejderne på Røde Kors’ udekontorer i ca. 20 lande. Du skal derfor være dygtig til distanceledelse, matrixledelse og til at skabe synlighed og nærvær både lokalt og globalt - hvorfor der må forventes nogen rejseaktivitet til besøg på Røde Kors' lande- og regionskontorer.

Som Head of International Finance refererer du til økonomidirektøren, og indgår i ledergruppen i økonomiafdelingen. Samtidig vil du have et tæt samarbejde med den Internationale direktør

Du får en hverdag i en udviklende og foranderlig organisation
Røde Kors er i konstant udvikling og i disse år har vi et særligt fokus på den digitale udvikling og herunder opgradering af en række nøglesystemer. For ca. 3 år siden implementerede Røde Kors et nyt ERP-system og det nye system har givet en række forbedringer og muligheder for effektivisering, bedre adgang til finansdata og forbedret rapporteringen til donorer og andre interessenter – i særdeleshed på det internationale område. Der er stadig behov for at opdage og implementere alle mulighederne. Der er med andre ord tale om en stor og vigtig forandring.

Dine opgaver vil derudover blandt andet bestå i:

  • Daglig ledelse af sektionen for International Finance – herunder ansvarlig for styring, prioritering og koordinering af sektionens opgaver,
  • Arbejde strategisk med at udvikle kapaciteten i den finansielle organisation, både på Røde Kors’ landekontorer rundt i verden og på landskonteret i Danmark,
  • Sikre godt samarbejde internt såvel som på tværs af Røde Kors i ind- og udland samt med eksterne samarbejdspartnere, herunder besøg til de regionale og lokale landekontorer,
  • Sikre økonomisk overblik, sparring og beslutningsgrundlag til ledelsen i International Afdeling,
  • Optimere, standardisere og implementere processer, systemer og forretningsgange indenfor international finans lokalt og internationalt,
  • Sikre at læring fra revisioner, analyser og processer opsamles og indgår i afdelingens udvikling,
  • Sikre compliance i forhold til DRCs finansielle forretningsgangsbeskrivelser og donorkrav.

Vi forestiller os, at

  • du har ledelseserfaring, gerne fra lignende stilling og/eller organisation,
  • du har kendskab og erfaring med international finans,
  • du har godt kendskab til ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics 365 for Finance & Operations
  • du formår, at formidle komplekse økonomiske sammenhænge,
  • du trives med at arbejde analytisk, systematisk og struktureret.

Ansøgning og vilkår
Send os din ansøgning og CV senest den 18. maj 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 21 og 22. Vi benytter test i forbindelse med ansættelsen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer

Den forventede tiltrædelse vil være pr. 1. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Der er kantine og du har mulighed for at deltage i kunstforening samt personaleforening.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Mikkel Søndergaard på tlf. 41773585 eller på e-mail misoe@rodekors.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: International Finans

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

Placering: International Finance / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Røde Kors

Hovedkontor: Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2800226//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.