Få opslag som dette inden alle andre

General Counsel til Danmarks mest innovative dagligvarebrand

nemlig.com A/S



Vil du være den juridiske rygrad i en virksomhed, hvor jura er tæt på virkeligheden – og ikke gemt væk i kulissen? Hos Nemlig er du med til at sikre, at idéer bliver til virkelighed på juridisk forsvarlig vis.

Da vores nuværende General Counsel søger nye græsgange, leder vi efter en erfaren og forretningsorienteret juridisk rådgiver, som kan stå i front for juraen hos os. Du bliver en del af økonomiafdelingen, refererer til vores CFO og er tæt sparringspartner for både ledelsen og hele forretningen.

Din rolle – tæt på forretningen og med bred berøringsflade
Som General Counsel hos Nemlig arbejder du i spændingsfeltet mellem logistik, tech og detail. Nogle dage handler det om samarbejdsaftaler og ruteplanlægning, andre om GDPR, datasikkerhed og AI, og indimellem rådgiver du kundeservice om, hvordan vi bedst varetager kundernes interesser. Du bliver inddraget tidligt i processerne og har en bred kontaktflade på tværs af forretningen – både strategisk og hands-on.

"Det er en stilling med masser af ansvar og anerkendelse. Du bliver involveret i drøftelser om de kommercielle løsninger og spurgt til råds tidligt i processen. For mig har kulturen været helt særlig – ærlig, direkte og med en god energi, hvor alle tager ansvar for at få tingene til at ske,” fortæller nuværende General Counsel, Pernille Aabo Moliin.

Du står selvstændigt i rollen som juridisk ansvarlig, men du er ikke alene. Du har en dygtig juridisk student med dig i hverdagen og adgang til et stærkt netværk i Heartland-koncernen, herunder juridiske kolleger og specialister, som kan trækkes ind ved behov.

Dine vigtigste opgaver:

  • Juridisk rådgivning til hele forretningen – både ad hoc og strategisk • Udarbejdelse og vedligeholdelse af kontrakter og standardvilkår • Deltagelse i kontraktforhandlinger og vurdering af kommercielle risici • Compliance-ansvar, herunder GDPR og whistleblowerordning • Udarbejdelse og implementering af politikker og processer (fx dataetik og AI-politik) • Rådgivning ifm. markedsføringsret, kampagner og nye features • Auditering og løbende sikring af virksomhedens juridiske compliance-niveau • Samarbejde med eksterne rådgivere og deltagelse i koncernjuridiske fora

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Rasmus Ottesen på rao@nemlig.com eller 30 55 77 68.

Klar til at tage ansvar?
Send din ansøgning og dit CV via linket "Søg stillingen". Vi indkalder løbende til samtale – og tiltrædelse er snarest muligt.

Vi tilbyder: • En central og selvstændig rolle med stor indflydelse • Adgang til et stærkt juridisk netværk i Heartland-koncernen • En uformel og engageret kultur med god energi • Fleksibilitet i hverdagen og gode personalefordele

Hvorfor Nemlig?
Du bliver en del af en ambitiøs vækstvirksomhed med højt tempo, høj faglighed og kort vej fra idé til eksekvering. Vi er uformelle i tonen, men professionelle i arbejdet – og vi tror på, at det bedste samarbejde opstår, når man tør sige tingene, som de er.

Vi forestiller os, at du: • Har stærk forretningsforståelse og blik for kommercielle løsninger • Er analytisk og struktureret – men også pragmatisk og løsningsorienteret • Kommunikerer klart og professionelt – både på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt • Er nysgerrig og initiativrig, og trives i en selvstændig rolle med stor kontaktflade • Har erfaring med GDPR og compliance-opbygning (eller lysten til at opbygge det)

Hvem er du?
Du er cand.jur. eller cand.merc.(jur). med flere års erfaring fra advokatkontor eller virksomhed. Du har solidt greb om erhvervsret, GDPR og kontraktret – og mod på at dykke ned i nye juridiske områder, når det kræves.

Afdeling: Banemarksvej 58 2605 Brøndby

Lokation: Banemarksvej 58, Brøndby

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos nemlig.com A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


nemlig.com A/S

Hovedkontor: Banemarksvej 58, 2605 Brøndby

nemlig.com er et supermarked for alle. Vi har økologi, lavprisvarer, mærkevarer og vigtigst af alt, et koncept der kan skræddersyes til den enkeltes livsstil. Hos os kan du handle og få leveret, når det passer dig. Direkte til din hoveddør - også på 5. sal. Vi leverer når det passer dig og du bestemmer inden for hvilket interval, du ønsker dine varer leveret.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2800572//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.