Få opslag som dette inden alle andre

Dygtige AC-generalister til Ledelsessekretariatet på Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland



Vi har brug for dig til at gøre en forskel for patienterne på Sjællands Universitetshospital (SUH) sammen med engagerede kollegaer. Vi mangler to nye kolleger til det nyetablerede Ledelsessekretariat, som skal understøtte topledelsen på et stort universitetshospital i en spændende tid. Du vil spille en central rolle i den daglige sekretariatsbetjening og være med til at sikre en effektiv og professionel håndtering af sygehusledelsens aktiviteter.

SUH er midt i en spændende udvikling frem mod indflytning på det nye universitetshospital i Køge og en etablering af den kommende Region Østdanmark. Vi arbejder målrettet efter SUHs vision om ”at være et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhedsydelser”.

Hvem er vi i Ledelsessekretariatet?
Det nyetablerede Ledelsessekretariat indgår i den administrative stab på SUH, vi er 24 kolleger i enheden og består af tre teams. Vi er generalister med forskellig baggrund, som alle brænder for at få hospitalet til at lykkes med kerneopgaven. Vores opgaver spænder bredt og fælles for dem er, at vi understøtter sygehusledelsen. Da vi er en ny enhed, er vi fortsat i den etablerende fase, hvilket giver stor mulighed for at præge opgaveløsningen.

Du vil indgå i team Ledelsesbetjening, der bl.a. har følgende centrale opgaver:

  • Den daglige understøttelse af sygehusledelsen.
  • Forberedelse og afvikling af sygehusledelsens mødeaktivitet, herunder sygehusledelsesmøder og de løbende dialogmøder mellem sygehusledelsen og afdelingsledelserne for de kliniske afdelinger på hospitalet.
  • Programledelse af SUHs strategiske retning.
  • Aktindsigter og generel juridisk understøttelse.
  • Planlægning og afvikling af arrangementer og temadage for den samlede ledelse på hospitalet.
  • Besvarelse af politiske henvendelser og høringer.
  • Projektledelse af større udviklingsopgaver.
  • Og mange andre, centrale opgaver, der skal til for at få hverdagen til at hænge sammen.

Vi søger to AC-generalister til ledelsesbetjening
Vi søger to dygtige AC-generalister, der har lyst til at være en del af en politisk styret organisation med mange forskellige interessenter. De to stillinger kunne indeholde følgende opgaver, idet opgaveporteføljen vil blive tilrettelagt ud fra hensyn til interesser, erfaring og kompetencer:

    • Erfaren AC-generalist – gerne med juridiske kompetencer:
      • Generel juridisk understøttelse af de kliniske afdelingsledelser, herunder aktindsigtsanmodninger.
      • Projektledelse af større udviklingsopgaver for sygehusledelse
      • Udarbejdelse af diverse præsentationer, beslutningsoplæg og øvrige udviklingsopgaver, som forankres tæt på sygehusledelsen.
      • Programledelse af SUHs strategiske retning.
    • AC-generalist – eventuelt nyuddannet eller lidt erfaring:
      • Programledelse af SUHs strategiske retning
      • Planlægning og afvikling af arrangementer og temadage for den samlede ledelse på hospitalet.
      • Besvarelse af politiske henvendelser og høringer.
      • Forberedelse og afvikling af sygehusledelsens mødeaktivitet, herunder sygehusledelsesmøder
      • Understøttelse af de løbende dialogmøder mellem sygehusledelsen og afdelingsledelserne for de kliniske afdelinger på hospitalet.

      Fælles for begge stillinger er, at du vil få en vigtig rolle i en centralt placeret enhed, der hver dag arbejder for, at ledelsen på Sjællands Universitetshospital får den bedst mulige understøttelse. Vi søger kolleger, der vil være med til at sikre en professionel sekretariatsbetjening af sygehusledelsen og går til opgaveløsningen med selvstændighed og engagement. Opgaverne kræver, at du kan arbejde struktureret og med præcision. Derfor skal du også været indstillet på mange forskellige opgaver og ændring af prioritering på dagen.

      Kvalifikationer:
      Vi søger en kollega, der motiveres af at være tæt på en topledelse og som trives i, at opgaverne varierer. Du er et godt match, hvis følgende passer på dig:

      • Du har en relevant akademisk samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse
      • Du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring – opgaveporteføljen vil blive tilrettelagt ud fra hensyn til erfaring.
      • Du er god til at formidle både skriftligt, mundtligt og visuelt
      • Du arbejder struktureret og selvstændigt.
      • Hvis du har flere år ansættelse på dit CV, er det en fordel, hvis du har erfaring fra et hospital eller sundhedsvæsenet.

      Dine kommende kolleger
      I enheden er der fleksible rammer og fokus på at få arbejdsliv og privatliv til at spille sammen. Du får mulighed for indflydelse på planlægning af din tid og opgaveløsningen sammen med det øvrige team. Opgaverne lykkes, fordi vi kan samarbejde og er gode kolleger, der støtter hinanden fagligt og socialt. Hver dag skal være spændende og indeholde meningsfulde opgaver, hvor du får ansvar, mulighed for sparring med kolleger og chef, og hvor der er højt til loftet

      Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn- og øvrige vilkår er efter gældende overenskomst.

      Dit arbejdssted kan enten være i Køge eller Nykøbing F. afhængig af din bopæl. Du skal være indstillet på fremmøde på begge matrikler efter behov.

      Vil du vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet Helle Agerdal Olsen på tlf. 21250659 eller faglig koordinator for team Ledelsesbetjening Karen Lise Østergaard Jensen på tlf. 29161015.

      Ansøgningsfrist
      Ansøgningsfristen er 18. maj 2025 med forventet opstart 1. august eller 1. september.

      Vi vil være sikre på at vælge den rigtige kollega, derfor afholder vi to samtalerunder – til den sidste samtale skal der forberedes en case. Første samtale er i uge 22, 2025 og anden samtale er i uge 23, 2025.

      Læs mere om Sjællands Universitetshospital:
      https://www.sjaellandsuniversitetshospital.dk/

      https://www.nfsygehus.dk/

      Om os
      Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

      Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

      Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
      Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

      Se video om Sjællands Universitetshospital her

      Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

      Navn
      Helle Agerdal Olsen

      Email
      hellol@regionsjaelland.dk

      Stilling
      Funktionschef

      ARBEJDSSTED
      Nykøbing F. Sygehus
      Sjællands Universitetshospital, Køge

      QUICKNR.
      042393

      JOBTYPE
      Fuld tid

      OPSLÅET
      25. april 2025

      ANSØGNINGSFRIST
      18. maj 2025

      ANSÆTTELSESSTARTDATO
      1. august 2025

      Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

      læs opslaget hos Region Sjælland



      gem
      husk frist
      print
      send til mig
      Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
      Geografiske områder

      Jobsøgerinteresse

      Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



      Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

      Ansøg
      Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
      Få opslag som dette inden alle andre


      Region Sjælland

      Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

      Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

      Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
      Vi ansætter jævnligt praktikanter

      Mere info om virksomheden

      Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


      https://jobbank.dk/job/2800806//
      Karriereprofil i Jobbanken
      Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.