Få opslag som dette inden alle andre

Chefsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital, Medicinsk Afdeling, Køge

Region Sjælland



Sjællands Universitetshospital (SUH) er Danmarks yngste universitetshospital. Universitetshospitalet er en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Januar 2024 fusionerede SUH og Nykøbing F. Sygehus. I 2027 samles afdelingerne i Køge og Roskilde i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

SUH søger en chefsygeplejerske til Medicinsk Afdeling i Køge. Afdelingen er en meget velfungerende afdeling med specialer indenfor gastroenterologi, endokrinologi og geriatri. Som chefsygeplejerske ligger der mange spændende opgaver både lige nu og i fremtiden. Du vil derfor få mulighed for at være med til at udvikle både afdelingen, hospitalet og Regionen.

Vi er i gang med at implementere vores fælles retning for SUH, som overordnet handler om forskning og udvikling, attraktiv arbejdsplads, sundhedsydelser tæt på den enkelte og sammenhængende sundhedsvæsen. Snart skal vi implementere den nye sundhedsreform og etablere en Region Øst.

Fællesskabsfølelsen har stor betydning for os på SUH, her hilser vi på hinanden på gangene, selv om vi efterhånden er over 7000 medarbejdere. God ledelse betyder rigtig meget for os og vi har derfor netop vedtaget vores nye ledelsesværdier.

Vi forventer at du:

  • Kan genkende dig selv i vores ledelsesværdier ordentlighed, fællesskab, følgeskab og nytænkning - og i samarbejde med cheflægen kan lede afdelingen med fokus på høj faglighed, høj patientoplevet kvalitet og godt arbejdsmiljø.
  • Er en synlig og nærværende leder, som skaber tryghed og engagement gennem tillid og gensidig respekt og som kan skabe følgeskab og samtidig fastholde og udvikle den høje faglighed.
  • Har økonomisk interesse og erfaring med budgetansvar, da du skal kunne balancere ressourcer og kvalitet i en travl drift.
  • Har stærke relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer idet du spiller en afgørende rolle i at skabe fælles løsninger på tværs af alle faggrupper, specialer, afdelinger og ledelsesniveauer.
  • Kan tænke strategisk, visionær og dermed stimulere til forsat udvikling af afdelingen herunder forskning og udvikling.
  • Kan udfordre vanetænkning og har mod til at prøve gode ideer af.
  • Kan prioritere ressourcer til gavn for patienterne med ensartede sundhedsydelser, tæt på borgerne.
  • Har fokus på det gode patientforløb, et højt patientflow, forskning, og uddannelse.
  • Har erfaring og har opnået resultater inden for organisatorisk arbejde, herunder effektive arbejdsgange samt tilrettelæggelse af gode individuelle patientforløb og videreudvikling af klinisk praksis.
  • Vægter det gode patientforløb, det tætte og stærke samarbejde i og på tværs af afdelingen. Men også erfaring med og blik for samarbejdet mellem afdelinger og sektorer.

Vi søger en chefsygeplejerske, der

  • Er visionær, strategisk, struktureret og har interesse og evne for at udvikle en dynamisk afdeling, som kontinuerligt tilpasses i forhold til samfundets behov.
  • Kan lede i fællesskab med cheflægen så afdelingsledelsen fremstår som et fælles team. Men også har mod til at lede på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer.
  • Inddrager medarbejderne og er anerkendende i sin lederstil, og som arbejder for et godt mono- såvel som tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Kan sætte retning for afdelingen og opnå nye mål i samarbejde med cheflægen og med inddragelse af de nødvendige samarbejdspartnere.
  • Kan være med til at opbygge og styrke afdelingens profil, såvel internt som eksternt.
  • Kan opbygge en kultur, hvor patientinddragelse og den patientoplevede kvalitet har stor værdi. Men også turde tage beslutninger der betyder, at der er noget der skal gøres mindre af.

Om medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling behandler patienter med sygdomme indenfor specialerne geriatri, medicinsk gastroenterologi og endokrinologi og herudover også patienter med akutte intern medicinske sygdomme. Afdelingen er organiseret i en geriatrisk sektion med tilhørende sengeafsnit og ambulatorium, en gastroenterologisk sektion med to sengeafsnit og ambulatorium og en endokrinologisk sektion med tilhørende ambulatorium og enkelte sengepladser. I alt har afdelingen 70 sengepladser og mere en 60.000 ambulante kontakter, herunder ambulante udefunktioner på Holbæk (gastroenterologi) og Nykøbing F. Sygehus (endokrinologi).

Afdelingen ledes af afdelingsledelsen (chefsygeplejersken og cheflægen). Sengeafsnit og ambulatorier ledes af en afsnitsledelser bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen og afsnitsledelserne udgør tilsammen afdelingens ledergruppe. Ledergruppen har et tæt tværfagligt samarbejde omkring afdelingens fire strategiske kurser som spejler sig i SUH´s strategiske indsatsområder: Faglighed, Forskning, Flow og Fællesskab. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og sammenhold som et af vores vigtigste ledelsesmæssige redskaber. Vi er innovative og modige og ”prøver gerne af”, alt sammen forudsætninger for det dygtige arbejde vi og alle medarbejderne dagligt udfører i afdelingen. Afdelingens udviklingsindsatser styres af principperne for forbedringsmodellen, herunder ugentlige KPI-møder.

Medicinsk Afdeling yder evidensbaseret sygepleje og anvender Fundamentals of Care (FoC) som sygeplejefaglig begrebsramme. Fundamentals of Care favner en bred forståelse af sygeplejen som værende kompleks, situationsorienteret og personcentreret. Det centrale element er hurtigt at etablere en relation til patienten gennem tillid, opmærksomhed, viden, forudseenhed og evaluering.
Afdelingen har et godt og velfungerende forskningsmiljø med et professorat i sygepleje og et professorat i hypofysesygdomme. Forskningen centrerer sig om felter indenfor de tre medicinske specialer og sygepleje.
Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse og deltager i både præ- og postgraduat uddannelse af alle faggrupper.

Afdelingsledelsens sekretariat består af to chefsekretærer (PA) og en konsulent, der i tæt samarbejde bistår ledelsen i de administrative funktioner.

Sjællands Universitetshospital
Læs mere om Sjællands Universitetshospital her.

Ansøgningsproces
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, hvor lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Sjælland og DSR. Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst. Samtaler forventes afholdt tirsdag og fredag i uge 23.

Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Trine Alstrup, tlf. 20 51 70 03 eller cheflæge Ole Hamberg tlf. 40 15 55 98 for supplerende information.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
042415

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
25. april 2025

ANSØGNINGSFRIST
21. maj 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2800811//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.