Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Odense

Region Syddanmark


En 1-årig stilling som introduktionslæge er ledig pr. den 1. september 2025 eller efter aftale.

Om afdelingen
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark varetager psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Vi dækker hele Region Syddanmark, og er fordelt på fire matrikler i henholdsvis Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.

Der er ambulante funktioner på alle matrikler og dagambulante funktioner i Aabenraa, Esbjerg og Odense. Afdelingens ungdomspsykiatriske afsnit er placeret i Aabenraa og Odense, hvor der også er et børnedøgnafsnit.

Akutmodtagelsesfunktionen på Jyllandssiden er på hverdage placeret i Aabenraa mellem kl.08.00 og 18.00. Uden for dette tidsrum og for Fyn ligger akutmodtagelsen i Odense.

Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiatriske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.

Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen bestående af en cheflæge og en chefsygeplejerske. Ledelsen foregår i en matrixorganisation, hvor funktionsledere og ledende overlæger i et forpligtende samarbejde varetager personaleansvar og faglig udvikling for at understøtte medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Odense-matriklen
Som introduktionslæge vil du i hverdagen have din daglige gang på Odense-matriklen, hvor du har fået din I-stilling. Men du vil være en del af en lægegruppe, der går på tværs af afdelingen, og jævnligt mødes til undervisning og temadage m.v.

Som introduktionslæge har man både dagarbejde, forvagter i dagtid og tilstedeværelses aften-nattevagter.

Matriklen er organiseret i tre ambulante teams. Endvidere råder matriklen over et døgn- og dagsafsnit med 17 døgnpladser og 6 dagpladser.

Vi tilbyder
Et spændende uddannelsesmiljø, og vi vægter fagligheden højt. Du vil få regelmæssig klinisk vejledning, ligesom der er mulighed for at deltage i introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri såvel som psykoterapeutisk grundkursus med dertil knyttet supervision.

Der foreligger et godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagt struktur for den lægelige videreuddannelse.

For forskningsinteresserede er der også gode muligheder. Vi har en aktiv forskningsenhed sammen med Syddansk Universitet (SDU) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Afdelingen deltager i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinstuderende ved SDU, samt i speciallægeuddannelsen i Børne- og Ungepsykiatri.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er mandag den 2. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 10. juni 2025.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn, FAYL

og Ny Løn.

Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Vi gør opmærksom på, at vi er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende uddannelsesansvarlig overlæge Anne Dorte Stenstrøm på tlf. 99 44 86 00 (receptionist)

Funktionsbeskrivelse for læger under uddannelse i BUP Syddanmark

Vi glæder os meget til at høre fra dig,

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2800966//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.