Få opslag som dette inden alle andre

Ledende overlægestilling Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


En stilling som ledende overlæge på vores afsnit Senge er ledig til besættelse på Børne- og Ungeafdelingen i Kolding pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vi søger en dedikeret og engageret speciallæge i pædiatri med evner for og lyst til ledelse.

Som ledende overlæge for afsnittet Senge arbejder du tæt sammen med oversygeplejerskerne på afsnittet for at sikre driften, den strategiske og organisatoriske udvikling af afsnittet.

Du har et særligt blik for den lægefaglige dimension i kerneopgaven. Ud fra dette ståsted og dit særlige kendskab til sengeafsnittet, er du med til at skabe helhedsorienterede løsninger til gavn for patienter og medarbejdere i afsnittet og på børne- og Ungeafdelingen.

På Børne- og Ungeafdelingen er vores kerneopgave at sikre, at børn og unge med sygdom oplever, at vores sundhedsfaglige indsats bidrager til, at de får det bedst mulige liv. Det forudsætter høj faglighed, tværfaglighed, børne- og ungevenlig tilgang samt et godt arbejds-, uddannelses- og forskningsmiljø.

Som ledende overlæge med ansvar for sengeafsnittet bliver du en del af afdelingens ledergruppe sammen med de øvrige ledende overlæger, funktionsledere, overlæger, udviklingsmedarbejdere og afdelingsledelsen.

Vi arbejder alle med det overordnede mål at indfri adelingens kerneopgave og efterleve intensionerne i sygehusets Ledelsestrekant og sygehusets patientløfter.

Du kan forvente to ugentlige stuegangsdage på sengeafsnittet, og der planlægges med to administrative dage pr. måned til ledelsesarbejdet. Derudover er der administrative dage knyttet til det kliniske arbejde som overlæge.

Vi har organiseret os med fælles afsnitsledelsesmøder for ledende overlæger, funktionsledere og afdelingsledelse 6 gange årligt og ledelsestavlemøder hver måned. Afsnitsledelsen på sengeafsnittet, som du bliver en del af sammen med de to oversygeplejersker holder 4 årlige møder med afdelingsledelsen

Der er ikke knyttet personaleansvar til stillingen.

Det er ikke en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har formel lederuddannelse, men det forventes at du i ansættelsen dygtiggør dig inden for ledelsesfeltet.

Som ledende overlæge varetager du - ud over det ledelsesmæssige arbejde - kliniske funktioner i afdelingen som overlæge. Inden for dit fagområde skal du sammen med fagområdets øvrige overlæger:

  • Være ansvarlig for den faglige og organisatoriske udvikling af området
  • Være med til at nytænke patientforløb med et patient- og familieinddragende perspektiv,ære klar til at milieinddragende perspektiv
  • Arbejde for at opretholde og udvikle effektive, velfungerende og sammenhængende behandlingsforløb.
  • Etablere og vedligeholde et robust samarbejde med regionens øvrige pædiatriske afdelinger
  • Være inspirator og forbillede for afdelingens øvrige medarbejdere både i forhold til faglig profil, og afdelingens værdier og kultur
  • Være ansvarlig for uddannelse af yngre kollegaer inden for fagområdet
  • Være med til at løfte ledelsesmæssige opgaver, der går på tværs af afdelingen
  • Deltage i samarbejdet omkring dit fagområde på regionalt og nationalt plan
  • Indgå i bagvagtslaget

Børne- og Ungeafdelingen i Kolding er én af fire pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Vi har 28 sengepladser i vores afsnit Senge. Sygeplejerskerne på afsnittet har også arbejdsfunktion i vores Børne- og Ungemodtagelse. Der er 19 neonatale sengepladser. Vi har regionsfunktion i pædiatrisk gastroenterologi, neonatologi og funktionelle lidelser hos børn og unge.

Vi dækker det pædiatriske speciale bredt og har omkring 6.000 akutte kontakter og 3500 indlæggelser årligt. Heraf er ca. 700 indlæggelser på neonatalafdelingen. Ambulatoriet er opdelt i specialambulatorier med ca. 16.000 årlige kontakter.

Forskning og uddannelse

  • Vi er stolte af vores gode forsknings- og uddannelsesmiljø, som vi vægter meget højt
  • Vi har en aktiv forskningsenhed med pt. Én tilknyttet professor, to lektorer og 3 læger i post doc. ansættelse.
  • Vi har tilknyttet ph.d. studerende, forskningsårsstuderende, og kandidatspecialestuderende, ofte med forskellig faglig baggrund.
  • Vi vægter et tværfagligt forskningsmiljø med inddragelse af alle personalegrupper.
  • Vi varetager opgaven omkring den pædiatriske del af kandidatuddannelsen på medicin i Esbjerg.
  • Vi deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri, almen medicin og akutmedicin
  • Vi modtager studerende i klinik fra det Lægevidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Vi deltager også i uddannelsen af sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, pædagogstuderende og sekretærstuderende.

Vores lægelige bemanding består for tiden af 17 overlæger hvoraf de seks er ledende overlæger, 6 afdelingslæger, 7 læger i hoveduddannelsesstilling til pædiatri, 3 introduktionsreservelæger, 10 læger i hoveduddannelse til almen medicin. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og teamsamarbejdet meget højt.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af alle faggrupper, som ud over læger tæller sygeplejersker, sekretærer, psykologer, diætist, børne- og ungdomspsykiater, pædagoger, skolelærer og socialrådgivere. Vi har en stærk kultur og arbejder systematisk med børne- og ungevenlig behandling.

Vagter
Vi har et todelt forvagts- og bagvagtslag, begge med tilstedeværelsesvagt. Dagbagvagten er til stede til kl.18, og i vinterhalvåret har vi to forvagter til kl. 18. Derudover er der en neonatal tilkaldevagt, samt en formaliseret beredskabsvagt. For- og bagvagtslaget dækker desuden en stuegangsfunktion i weekenden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen og rekvirering af funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Houmann Petersen,

telefon 7636 2236, mail: Thomas.Houmann.Petersen1@rsyd.dk.

Ansøgningen:
Ansøger bedes forholde sig til De syv lægeroller som beskrevet af sundhedsstyrelsen og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse roller.

Ansøgningen skal stiles til afdelingsledelsen og ønskes sendt elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”. Ansøgningsfristen er onsdag den 14. maj 2025. Der forventes at være ansættelsessamtaler mandag i uge 22.

Afdeling: Børne- og Ungeafdelingen , Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Ledende overlæge

Arbejdstid: 37 timer skiftende vagter

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 14 May 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2800970//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.