Projektleder/biolog til naturområdet i Nationalpark Mols Bjerge
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Vi leder efter en faglig dygtig ny kollega, der vil være med til at videreføre og udvikle Nationalpark Mols Bjerges indsatser for særlig værdifuld natur, biodiversitet og landskab. Vores dygtige, dedikerede og erfarne biolog har valgt at gå på pension, så hvis du brænder for et spændende og meningsfyldt job med opgaver inden for natur, biodiversitet, geologi, landskab, samarbejde og formidling, har du nu chancen!
Opgaver og organisering
I Nationalparkfonden Mols Bjerge bevarer, udvikler, styrker og formidler vi områdets landskab, natur, og kulturhistorie samt medvirker til, at alle kan opleve herlighederne på en ansvarlig og bæredygtig måde. Vi søger en faglig dygtig medarbejder, der kan udvikle og gennemføre projekter til gavn for den særlige overdrevsnatur, de gamle løvskove og kystlandskaberne, og som med en positiv og inspirerende tilgang kan udvikle og gennemføre projekterne i tæt samarbejde med kollegaer og de mange samarbejdspartnere i og uden for nationalparken. Du vil sammen med nationalparkens anden medarbejder på naturområdet være ansvarlig for sekretariatsbetjening af nationalparkens naturudvalg.
Du bliver en del af et sekretariat, som består af en nationalparkchef og syv faste medarbejdere, der i fællesskab varetager vores kerneopgaver: At gennemføre projekter inden for natur, kulturhistorie, friluftsliv, landskab, formidling og lokal udvikling. Vi er et lille sekretariat, hvor vi hjælper hinanden, bruger hinandens kompetencer og samarbejder på tværs af organisationen.
Sekretariatets medarbejdere refererer til nationalparkchefen.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være ansvarlig for igangsætning og udførelse af indsatser inden for natur, biodiversitet, geologi og landskabsområdet i nationalparken.
- Forberede og følge op på naturudvalgets løbende møder.
- Være ansvarlig for at sikre løbende fremdrift og opfølgning på indsatser og projekter.
- Bidrage til nationalparkens formidling, herunder formidling af natur-, biodiversitets-, geologi- og landskabsprojekter.
- Varetage projektlederrollen på flere af nationalparkens igangværende projekter.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse som biolog el.lign. med stor faglig viden inden for natur- og artsforvaltning.
- Kendskab til lovgivning og tilskudsmuligheder på naturområdet.
- Har viden om eller interesse for arbejde med nationalparkens landskab og geologi.
- Professionelt kan varetage betjening af nationalparkens naturudvalg i samarbejde med nærmeste kollega og nationalparkchefen.
- Brænder for formidling.
- Har erfaring med gennemførelse af komplekse natur- og biodiversitetsprojekter.
- Har et vist kendskab til nationalparkens natur, landskab og kulturhistorie.
- Har kørekort til personbil.
Kompetenceprofil
Det forventes, at du:
- Er god til at strukturere og tilrettelægge arbejdet samt afslutte opgaver til fastsatte deadlines.
- Har høje kvalitetsstandarder, både hvad angår din egen og andres indsats.
- Har en positiv indstilling, er samarbejdsorienteret og kan begå sig på alle niveauer i og uden for organisationen.
- Betragter dialog og formidling som en vigtig del af jobbet.
- Trives med en varieret hverdag, der både indeholder udviklingsopgaver, opgaver der kræver fordybelse, samt egentlig projektledelse.
Vi tilbyder:
- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver.
- En uformel og ligefrem omgangstone.
- Fagligt netværk på tværs af de fem danske nationalparker.
- Fleksibel arbejdstid.
- Engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Idyllisk beliggende kontor ud til Kalø Vig – og med udsigt til Kalø Slotsruin.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Tjenestested er nationalparkfondens sekretariat, som ligger på Molsvej 29, 8410 Rønde, men der vil også være opgaver, som kræver kørsel til andre lokaliteter. Der må i mindre omfang påregnes arbejdstid uden for den normale i forbindelse med deltagelse i forskellige arrangementer.
Stillingen er på 37 timer.
Tiltrædelse den 4. august 2025
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 16. juni – og eventuelt 2. samtale torsdag den 19. juni.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen rettes til nationalparkchef Birgitte Lamp på tlf. 2113 7549 eller projektleder Thomas Stampe på tlf. 9137 7095.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest mandag den 19. maj 2025.
Afdeling:
Lokation: Rønde
Ansøgningsfrist: 19 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: