Få opslag som dette inden alle andre

Student Assistant - VMS Operations

Orifarm Group



Category: Quality Assurance, Quality Compliance & Quality Co
Country/Region: DK
Location: Odense S, DK, 5260

Er du i gang med en naturvidenskabelig videregående uddannelse? Læser du eksempelvis human eller klinisk ernæring, farmaci, fødevarekemi, kemiingeniør eller tilsvarende? Ønsker du et job, som giver dig en introduktion til fødevare- og medicinalindustrien, og vil du være en del af den rivende udvikling i Orifarm? Så er det måske dig, vi søger til Orifarms Vitaminer Mineraler og kosttilskud.

Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper til cirka 8-12 timer om ugen. Arbejdstiden vil være mandag til fredag og i tidsrummet 8-16. Timetallet kan øges op til 15 timer om ugen, især i ferieperioder, men vi er fleksible med hensyn til dit studie, særligt i eksamensperioder. Arbejdsstedet vil være på vores danske hovedkontor i det sydlige Odense. Du vil arbejde tæt sammen med fuldtidsansatte kollegaer og være en del af et team med andre engagerede og dygtige studentermedhjælpere.

Arbejdsopgaver

  • Indtastning og håndtering af reklamationer
  • Registrering af hjemkomne reklamationsprøver
  • Forsendelse af reklamationsprøver til leverandører
  • Forsendelse af prøver til analyse
  • Diverse ad hoc-opgaver, såsom print, scan og arkivering

Hvem er du?
Vi forestiller os at du læser et ernæringsrelateret fag, farmaci, kemiingeniør eller en lignende relevant uddannelse og har minimum 3 år tilbage af din studietid.

Derudover forventer vi at:

  • Du har et godt overblik og sætter en ære i at nå dine deadlines.
  • Du er detaljeorienteret og arbejder omhyggeligt, systematisk og struktureret.
  • Du tager godt imod nye udfordringer og kan samtidig trives med rutineopgaver.
  • Du er åben, ærlig og ansvarsbevidst.
  • Du har humor og et positivt livssyn.
  • Du er fortrolig med Office-pakken og IT generelt og er ikke bange for nye IT-systemer.
  • Du formulerer dig klart og flydende både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk.

Hvorfor skal du arbejde hos Orifarm?
Som studentermedhjælper hos Orifarm vil du blive en del af vores studenternetværk, SNO, bestående af 70 talentfulde studentermedhjælpere med forskellige uddannelsesbaggrunde. SNO arrangerer både sociale og faglige begivenheder, der giver dig mulighed for at udvide dit netværk på tværs af funktioner.

Derudover vil du som studentermedhjælper ikke kun opleve et spændende studiejob, hvor du kan anvende teori i praksis, men også have mulighed for at komme i praktik eller måske endda samarbejde om bachelor- eller specialeprojekter. Hos os får du en god og lærerig start på din professionelle rejse!

Som ansat hos os kan du nyde sunde og lækre måltider i vores kantiner og drage fordel af massageordningen på hovedkontoret i Odense. Vi lægger også vægt på sociale arrangementer for at styrke fællesskabet og engagementet blandt vores medarbejdere.

Når vi når vores målsætninger, belønner vi alle medarbejdere, inklusiv studentermedhjælpere, med en bonus som anerkendelse af den samlede indsats på tværs af funktionerne.

Om Orifarm
Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

For as many as possible, as healthy a day as possible.

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

Vi opfordrer alle til at ansøge
Hos Orifarm byder vi folk fra alle baggrunde velkomne, da vi tror på, at de bedste resultater kommer fra et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vores mål er at fremme en kultur, hvor forskellige perspektiver og færdigheder driver innovation og bidrager til en bæredygtig fremtid. Ved at skabe et sådant miljø er vi overbeviste om, at vi sammen kan opnå bedre resultater.

Lokation
Jobbet er lokaliseret på Orifarms hovedkontor i det sydlige Odense, blot 5 km væk fra SDU.

Har du brug for yderligere information?
Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte QA Senior Associate, Katrine Sofie Damm Rønning, karoe@orifarm.com, +45 44458613.

Vi er ofte på udkig efter nye medarbejdere, der kan bidrage til vores vækst og derfor har vi muligvis andre muligheder, der er interessante for dig? Følg os på LinkedIn og modtag opdateringer omkring vores forretning og jobmuligheder: https://www.linkedin.com/company/orifarm

Ansøgningsfrist

ASAP.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Orifarm Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Orifarm Group

Hovedkontor: Energivej 15, 5260 Odense S

Aktieselskab (Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler)

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2823509//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.