Få opslag som dette inden alle andre

Observability Engineer til nystartet platform team

Mjølner Informatics A/S



Har du erfaring med Observability og vil du være med til at løfte modenheden for monitorering på tværs af Norlys – både teknisk og kulturelt? Så er denne stilling muligvis noget for dig.

Din hverdag hos Mjølner
Vi søger en Observability Engineer til vores Observability team, som arbejder med state of the art platform engineering for vores kunde Norlys. Vi arbejder tæt sammen på tværs af tre platformteams og understøtter i alt op mod 40 udviklingsteams, hvor vi sætter retning for arbejdet med monitorering og observabilitet på tværs af organisationen.

Du bliver en del af vores Observability Enabling Team, hvor vi bygger videre på erfaringerne fra et stort monitoreringsprojekt med over 20 teams. Vi arbejder både teknisk – med OpenTelemetry og Datadog – og socioteknisk, hvor vi skaber forandringer i teams via governance, kultur og værdiskabelse. Her får du en unik mulighed for at præge ikke bare teknikken, men også den måde teams forstår og anvender observabilitet på. Det er et miljø med høj energi, masser af samarbejde og plads til at præge både løsninger og kultur. Vi ansætter løbende flere kollegaer til disse teams, som forventes at få en bemanding på 30+ medarbejdere. Der bliver generelt arbejdet med open source, moderne metode og teknologier, fokus på sikkerhed og sunde abstraktioner, så vi undgår vendor lockin og forbereder os på den nye geopolitiske situation.

Hvordan vi arbejder, illustreres meget fint af en af dine nye kollegaer, der fortæller:

"Vi har en pragmatisk tilgang til arbejdet med teknologi, hvor jeg kan være med til at præge valg af teknologier, så vi bruger de værktøjer, som passer til opgaven (...)"

Konkret kommer du til at arbejde med:

  • Anvendelse af OpenTelemetry i applikation, herunder teststrategier for sikring af kvaliteten af overvågningen
  • Implementering af alarmer i Datadog, herunder håndtering af alarmstorme severity af alarmer
  • Automatisk alarmering af supporten gennem ServiceNow
  • Strategier for root cause analysis og learning from mistakes/postmortem analysis
  • GitOps processer for levering af dashboards og alarmer

Hvem er du?
Du har sandsynligvis en uddannelse som datalog eller software ingeniør. Du har erfaring med Observability, Azure og .Net, men vigtigst er, at du er engageret og trives med at lære nyt, så du kan hjælpe teamet med at køre i den rigtige retning.

Dit hovedfokus bliver at arbejde med OpenTelemetry og .NET, men også med alarmer mm. i Datadog. Du skal samtidig have en holistisk tilgang til observability, som du kan implementere i eget team, men ikke mindst som vejleder til andre teams.

Hvorfor er Mjølner et godt sted at være?
Vi er et knivskarpt mix af specialister med bløde værdier. Du kan helt sikkert lære os noget, ligesom vi kan lære dig noget. Hos Mjølner udvikler du nemlig ikke kun løsninger for andre – du udvikler dig også som menneske i et stærkt miljø, der er båret af vidensdeling og nysgerrighed.

Du tilrettelægger selv din hverdag. Derfor har vi flekstid, afspadsering og gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Vi vil hellere give tilgivelse end tilladelse, da tillid er rygraden i Mjølners kultur. Hos os kan vi lide at grine sammen og bruge tid sammen, men helst ikke i mere end 37 timer om ugen – du har garanteret også andre i dit liv, du gerne vil se. Når vi mødes socialt, kan det fx være over et brætspil, til orienteringsløb, på dansegulvet eller noget helt fjerde.

Er du klar til at stige ombord?
Så tøv ikke med at sende os dit CV! Sidder du tilbage med uafklarede spørgsmål, så tag fat i Senior Recruitment Partner, Louise Houlberg, på LHH@mjolner.dk eller +45 26 66 73 64 . Vi holder samtaler løbende.

Afdeling:

Lokation: Randersvej 2b, 8600 Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mjølner Informatics A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mjølner Informatics A/S

Hovedkontor: Finlandsgade 10, 8200 Aarhus N

Vi brænder for at skabe værdi for virksomheder via softwareudvikling og brugervenligt design. Vi skaber innovative og holistiske digitale løsninger, som tilføjer værdi til din forretning nu og i fremtiden. Vi er en it-virksomhed med en faglig diversitet, der skiller os ud fra mængden, og vi imødekommer jeres behov – uanset hvilken fase af it-udviklingen I er i.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2860207//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.