Praktikant til Product Design team

Kan du kreere produkter som verden aldrig har set mage, og ønsker du at få relevant erhvervserfaring om hele designprocessen i forbindelse med dit studie? 

En del af vores designteam
Som praktikant hos os vil du blive en del af et samlet designteam på 8 Søstre. Vi er inddelt i 2 teams: Product Design og Surface Design, men vi sidder sammen og arbejder på tværs. Vores fornemmeste opgave er at udvikle designs og skabe en rød tråd på tværs af kategorier i Anna & Claras vidunderlige univers. I vores team vil du som praktikant naturligt indgå som en del af et større team, hvor man løfter i flok, og hvor samarbejde og Søsterånd har stor værdi.

”I Design arbejder vi selvstændigt med de forskellige opgaver, der alle varierer i både størrelse og stil, men som alle skal passe ind i Anna og Claras vidunderlige univers. Du vil blive en del af et team, som ikke er bange for at sparre med hinanden og som alle brænder for det de laver.” - Simone Pedersen, Surface Designer

Product Design studerende med bred faglighed inden for hele designprocessen
Du er i gang med din uddannelse inden for design på VIA, AARCH, KADK, Designskolen Kolding (produkt design linjen) eller andre relevante udenlandske skoler inden for industrielt design, således du besidder en bred faglighed inden for hele designprocessen. Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. 

Som person har du mod på at lære, er imødekommende og positiv. Du kan se dig selv i Anna & Claras vidunderlige univers og holder dig orienteret omkring trends og tendenser inden for det kommercielle marked.

Du er rutineret bruger af Rhino3D og også gerne Keyshot. Du kan også begå dig i Adobe pakken – Illustrator, InDesign, Photoshop, Acrobat. 

Som praktikant hos os får du rig mulighed for at bidrage med dine kompetencer fra dit studie og du vil bl.a. komme til arbejde med idegenerering, skitsering, formgivning, rentegning og opsætning af artwork samt kommentering af prøver. Du vil dermed få indblik i hele produktudviklingsfasen i en større kommerciel virksomhed.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Aarhus Ø
Ansøgningsfrist og samtaler: Ansøgningsfrist er snarest muligt og samtaler afholdes løbende.
Praktikken er ulønnet. 

Praktikperiodens opstart vil være i foråret 2024, minimum 2 måneder frem og gerne længere.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johanne Albertsen på mail: people@sostrenegrene.com. 

Brænder du for design, og har du mod på en udfordring?
Så send os din ansøgning, CV og portfolio snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Kontaktperson: Johanne Albertsen people@sostrenegrene.com
Lokation: Mariane Thomsens Gade 1c, Aarhus Municipality, Denmark