Hvorfor er søvn vigtigt?
Det er vigtigt at få nok søvn, hvis både krop og hjerne skal fungere ordentligt. En enkelt nat med dårlig søvn er ikke farligt, men det kan give en forringelse af hjernens evne til at huske, fokusere og koncentrere sig.
Bliver søvnmanglen et vedvarende problem, så svækkes kroppen, hvilket kan føre til, at man lettere kan blive syg – forskerne kæder nemlig søvnmangel sammen med en øget risiko for at udvikle sukkersyge, demens, hjertekarsygdomme, depression og blodpropper.
Søvnen er dermed vigtig for at få kroppen til at fungere ordentligt. Under søvnen reparerer kroppen nemlig sig selv ved at rette op på de ubalancer og småskavanker, som opstår i løbet af de vågne timer. Også hjernen foretager vigtige handlinger under søvnen, idet særlige salte skyller hjernen igennem og fjerner affaldsstoffer og ophobninger, således at den igen bliver top-tunet.
Hjernen på overarbejde
Dr.dk forklarer, at en af grundene til, at mange oplever problemer med at sove, skyldes stress. Stress påvirker nemlig kroppen mere, end vi tror, og når krop og sind udsættes for en alt for hektisk hverdag, så får hjernen en så stor byrde med overarbejde om natten, at den ikke kan nå at følge med. Det resulterer i søvnløse nætter, hvor man oftere vågner – og tit også med et mylder af tanker i hovedet.
Eksperterne fra Dr.dk forklarer, at hvis hovedet om dagen er fyldt til bristepunktet, så påvirkes vi også under søvnen, hvor vi bliver mere følsomme. Blandt andet over for lyde, hvilket vil føre til hyppigere opvågninger.
Stress og manglende søvn kommer dermed til at indgå i en ond cirkel, hvor stress i dagligdagen fører til søvnmangel, og søvnmangel fører til mere stress i hverdagen, da krop og sind ikke når at lade ordenligt op under søvnen.
Arbejdsnarkomanen er mest udsat
Mange oplever, at stress i hverdagen kommer fra jobbet, hvor der stilles høje krav til præstationerne. Og det er især én bestemt type af personer, der er mest udsatte for den stress – undersøgelser viser nemlig, at det ofte er de hårdtarbejdende medarbejdere, som rammes.
Det forklares med, at folk, der går meget op i deres job og arbejdspræstation, bliver så perfektionistiske, at de fuldstændig glemmer sig selv og egne behov. Arbejdet prioriteres dermed over det individuelle tarv, og arbejdsnarkomanen bliver ofte ved med at arbejde, indtil han eller hun bryder sammen.
For lidt søvn kan dræbe på jobbet
En undersøgelse fra Harvard viser, at søvnunderskud generelt er et stort problem, når det kommer til arbejde. Der er tale om forskellige typer af problemer afhængig af jobtype, og i værste tilfælde kan søvnproblemer føre til dødsfald.
Undersøgelsen forklarer nemlig, at udmattelse blandt chauffører har været skyld i mere end 1,3 millioner biluheld på de amerikanske veje, og hvert år er netop trætte chauffører skyld i over 1.500 trafikdræbte. Men også på andre typer af arbejdspladser er søvnunderskud et problem.
De trætte medarbejderes produktivitet falder, hvilket både påvirker arbejdspladsens effektivitet og den enkelte medarbejders jobpræstation. Undersøgelser af lægestuderende, der har 24-timers vagter, viser også, at risikoen for at komme til skade ved at stikke sig selv med en nål eller skalpel øges med 61 procent, og risikoen for at køre galt stiger med hele 168 procent.
Chancen for forfremmelse mindskes, hvis du sover for lidt
En medarbejder med søvnunderskud vil på grund af søvnmanglen ikke være i stand til at arbejde lige så koncentreret, fokuseret og hurtigt som ellers, og det kan føre til en forringet indsats.
Så hvis man for eksempel drømmer om en forfremmelse, så skal man være opmærksom på, at ens jobperformance ikke kun ligger i de 8 timer på arbejdspladsen, men også fortsætter når man er kommet hjem. Her spiller søvnen således en vigtig rolle, for det kræver en veludhvilet krop og hjerne for at kunne yde det bedste.
Studier viser faktisk, at nedsat produktivitet, som er forårsaget af træthed, er lig med knap 8 spildte arbejdsdage per år, og hvis man nedsætter sin søvn med halvanden time bare en enkelt nat, så reduceres opmærksomheden med 32 procent.
Herudover fører dårlig søvn også til flere sygedage, flere lægebesøg og et højere forbrug af medicin, hvilket alt sammen påvirker både den individuelle medarbejder, men også arbejdspladsen og samfundet negativt.
Gensidig påvirkning
Der er dermed tale om en gensidig, negativ påvirkning mellem arbejde og søvn. Manglende søvn kan føre til en dårligere arbejdsindsats, mens stress på jobbet omvendt også kan føre til søvnløshed. Der findes stress i alle typer af jobs, og selv om det er mere tydeligt med for eksempel chaufførerne, hvilket kan føre til direkte dødsfald, så skal stress i andre typer af jobs ikke undermineres.
Mennesker er individuelle og har forskellige stress-tærskler, og det betyder, at man påvirkes forskelligt af stress. Jobs, som er psykisk belastende, eller personer med et stort ansvar på jobbet, vil oftere være i farezonen, da denne type arbejde let kan øge stresshormonerne i kroppen.
Det er in at arbejde meget
Eksperterne forklarer, at samfundet også har en stor del af skylden for det øgede pres på jobbet, som sætter gang i den onde cirkel med dårlig søvn og øget stress. I dag er det nemlig moderne at arbejde meget, og der ligger en del prestige i at lægge mange timer på jobbet, og mange opnår endda ros for at ofre søvnen for arbejdet.
Det er ikke unormalt for de ambitiøse arbejdsheste at arbejde 80 timer om ugen, hvor kosten består af 5 timers søvn hver nat og 10 kopper kaffe til at kompensere for den manglende søvn, men det er ikke sundt. Hverken for medarbejderen selv eller for arbejdspladsen.
Eksperterne mener, at det er direkte farligt at opmuntre denne arbejdstrend, og selv om der findes nok så mange politikker for at forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne, så er der ingen beskyttelse mod denne form for belastning. Eksperterne anbefaler derfor, at man prioriterer sine 8 timers søvn hver nat, hvilket både vil være det bedste for en selv og arbejdspladsen i længden.
De modne topchefer har flere problemer med søvnen
De fleste topchefer er over 40 år, og som man bliver ældre, vil man ofte opleve flere problemer med at sove. Når man runder de 40 år, bliver søvnen meget mere fragmenteret, end når man er yngre.
Alderen gør, at man lettere vågner op om natten, hvis man forstyrres af for eksempel lyde, og kroppen bliver også mere udsat for at opleve smerter i led og muskler, som også kan føre til opvågninger.
Herudover stiger risikoen for at udvikle søvnsygdomme som søvnapnø og søvnløshed også med alderen. Det kan resultere i en dårligere søvn i sig selv uden indblanding fra jobbet, og med arbejdsbyrden og stressfaktoren fra jobbet oveni er denne gruppe således særligt udsat.
Ignorér ikke symptomerne
Eksperterne råder til, at hvis en stresset periode varer ved, og man i den periode oplever problemer med søvnen, så skal man tage affære. Man bør være realistisk omkring sin arbejdsbyrde og gerne søge hjælp. Nogle vil drage stor fordel af almindelig kognitiv adfærdsterapi sammen med mindfulness, men også ændringer i forhold til kost og motion kan være nyttige.
Har man store problemer med søvnen, bør man konsultere en ekspert, der også har forstand på søvnproblemer. Men der findes dog også mange mindre foranstaltninger, som man kan forsøge sig med derhjemme.
Hvad kan jeg selv gøre for at opnå en bedre søvn?
Hvis man hører til den gruppe, der oplever søvnproblemer, så er der således også en del forholdsregler, man selv kan tage.
Søvnen påvirkes nemlig af rigtig mange faktorer, og den påvirker tillige rigtig mange forbindelser i krop og sind. Se med herunder hvor den danske forbrugerside Forbrugsguiden.dk giver en let og overskuelig gennemgang af, hvordan krop og sind påvirkes af søvnen.
Vi tilbringer en tredjedel af livet i sengen
I videoen ser vi, at en gennemsnitsperson kommer til at sove 26,5 år af sit liv, hvilket betyder, at man vil spendere stort set al denne tid i sin seng. Derfor er sengen et rigtig godt sted at starte, hvis man ønsker at forbedre sin nattesøvn, og man bør være omhyggelig med at vælge sin seng.
Det skal du vide, inden du køber ny seng
Sengen er ofte fundamentet for en god nattesøvn, men en seng er ikke bare en seng. Derfor guider vi her kort til, hvad man skal være opmærksom på, før man vælger:
Afprøv sengen: Den nye seng og madras skal være helt rigtige til den individuelle krop. Køb derfor den nye seng et sted, hvor den kan leveres tilbage, hvis man ikke sover optimalt i den.
Hverken for blød eller hård madras: Mange har tendens til at vælge en for blød madras, fordi den umiddelbart føles rar i butikken. Men en for blød madras kan give problemer med både ryg, blodomløb og vejrtrækning. Vælg derfor en model, der er lidt hårdere, men pas på ikke at vælge en, der er alt for hård. En for hård madras vil også give problemer for kroppen.
Pocketfjedre: Mange moderne senge kommer med pocketfjedre, der adskiller sig fra normale sengefjedre ved at være meget mindre og mere fleksible. Der vil være mange små fjedre i en seng med pocketfjedre, og hver fjeder er skabt til at følge kroppens bevægelser og give en individuel støtte i løbet af natten.
Gå gerne efter en madras, der har omkring 300 eller flere pocketfjedre. Hvis man vejer over 90 kilo, anbefales det at anskaffe sig en madras med multi-pocketfjedre.
Komfortzoner: Mange madrasser kommer også med komfortzoner. Komfortzoner er områder på madrassen, hvor der ydes en specifik støtte til hver kropsdel – for eksempel findes der unikke komfortzoner til både nakke, skuldre, ryg, lænd, ben og fødder. Vælg gerne en model, der har mellem 5 og 7 komfortzoner.
Type af seng: Der findes mange forskellige typer af senge. Nogle sover blot på en springmadras, men især kontinentalsengen og elevationssengen er favoritter. Herunder guider vi til mere viden omkring de 2 typer af senge.
Kontinentalsengen i 3 lag
Forbrugsguiden.dk har lavet en stor kontinentalseng artikel, hvor opbygningen af denne sengetype gennemgås. Man bør som nævnt vælge sin seng efter personlige behov, og det betyder også, at både kontinentalsengen og elevationssengen dækker forskellige behov.
En kontinentalseng er en seng i 3 lag, som består af henholdsvis en boksmadras, en springmadras og en topmadras. De 3 madrasser støtter og komplementerer således hinanden for at give kroppen den bedste støtte under søvnen. Nederst i kontinentalsengen findes boksmadrassen, som er grundstenen.
Nogle boksmadrasser kommer både med komfortzoner og pocketfjedre, således at støtten til kroppen allerede starter i bunden af sengen. Det mellemste lag i en kontinentalseng er springmadrassen, som tit også har både komfortzoner og pocketfjedre.
Springmadrassen anses ofte som hjertet i kontinentalsengen, da man er i tæt kontakt med denne under søvnen, og derfor bør man vælge sin springmadras med omhu.
Det øverste lag i kontinentalsengen er topmadrassen, og denne madras er den, man er i tættest kontakt med. Topmadrassen har flere funktioner, for den er både med til at give en komplet komfort til kroppen i samspil med de 2 andre lag, og så er den med til at bestemme klimaet i sengen.
Topmadrasser kommer typisk i enten skum eller latex, og hvis man ønsker et varmt klima i sengen, så bør man vælge en model i skum. Hvis man i stedet ønsker et køligere klima i sengen, bør man vælge en latex-model, da den er god til at lede sved og varme væk.
Elevationssengen er udstyret med motor
Elevationssengen er en seng med motor, der dermed kan bevæge sig og skifte position. Forbrugsguiden.dk har udarbejdet en elevationsseng artikel, hvor opbygningen af denne sengetype gennemgås.
Det, der gør elevationssengen speciel, er, at den kan ændre på liggepositionerne via en motor. Motoren gør, at man får en øget bevægelighed i sin seng, og man kan både hæve og sænke forskellige dele af sengen. Det betyder, at man blandt andet kan sidde helt op i sengen, og man kan hæve og sænke fodende og hovedgærde efter behov. Det er især smart, hvis man oplever problemer med blodomløb, vejrtrækning eller smerter i led og muskler. Så kan man justere sengen, så kroppen kan hvile bedre i forhold til den skavank, man har.
Både kontinentalsengen og elevationssengen tjener forskellige formål og består ofte begge af flere madrasser. Elevationssengen kan ændre på kroppens hvileposition, hvilket især er fordelagtigt, hvis man lider af en kropslig skavank, mens kontinentalsengen er helt lige.
Kontinentalsengen adskiller sig ved at være en høj model uden decideret sengeramme og lamelbund, og det gør det lettere at komme op og ned i sengen.
Få de optimale forhold for god søvn
Ud over at vælge sin seng med omhu, så bør man også tænke på andre forhold, der kan påvirke søvnen. Både lyd- og lysforhold påvirker kroppen let, og især når man er stresset, kan selv små lyde få kroppen til at vågne op. Placer derfor soveværelset længst væk fra veje eller isolér vinduerne.
Hjernen er også meget lysfølsom, og den er indstillet til at være vågen, når det er lyst, og sove når det er mørkt. Hold derfor soveværelset så mørkt som muligt og hold den naturlige døgnrytme.
Der findes mange måder, hvorpå man kan opnå en bedre søvn, og Forbrugsguiden.dk har i den forbindelse lavet en video, hvor de kommer ind på 5 nemme råd, som kan gøre søvnen bedre. Se med herunder:
