Helbredsoplysninger
Ifølge loven om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet må en arbejdsgiver ikke stille spørgsmål vedrørende dit helbred. Hverken før, under eller efter din ansættelse. Arbejdsgiveren må altså ikke spørge, om du er sund og rask, om du lider af arvelige sygdomme, eller om hvor meget sygefravær du generelt har haft indtil nu.
Men…
Der er dog en undtagelse. Hvis der er tale om en (aktuel) sygdom, som har væsentlig betydning for, om du kan udføre dit arbejde tilfredsstillende, har du omvendt pligt til at oplyse det og svare på spørgsmål vedrørende sygdommen. Kontakt din fagforening, hvis du er i tvivl, om du har pligt til at oplyse din sygdom eller ej.
Graviditet og adoption
Bliver du spurgt, om du er gravid, overvejer at adoptere, eller hvordan din generelle familieplanlægning ser ud, er det ikke lovligt. Det er nærliggende at gå ud fra, at arbejdsgiveren vil bruge svaret til at vurdere, om det nu også er dig, han skal ansætte, hvis du går på et års barsel om syv måneder. Og det er ulovlig diskrimination. Derfor er du ikke forpligtet til at svare på spørgsmål om graviditet, adoption eller fremtidig familieplanlægning.
Men…
Hvis du er kvinde og allerede ansat i en virksomhed, har du pligt til at oplyse din arbejdsgiver om dit forventede fødselstidspunkt senest tre måneder før din termin. En mandlig lønmodtager skal oplyse sin arbejdsgiver, hvis han ønsker at udnytte sin ret til orlov senest 4 uger før den forventede fødsel. Ønsker du at adoptere et barn, skal du så vidt muligt varsle dit fravær med de samme tidsfrister.
Private forhold
Loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyder også virksomheder at forskelsbehandle dig på grund af bl.a. din race, din religion, dine politiske synspunkter, din seksuelle orientering eller din etniske oprindelse. Det gælder både i forbindelse med din ansættelse, og når du først er ansat hos virksomheden. Om du er medlem af en fagforening bliver også betragtet som en privat oplysning. Det er du derfor heller ikke forpligtet til at svare på.
Men…
Hvis virksomhedens formål er at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, eller det er afgørende, at du fx har en specifik etnisk oprindelse, kan det godt være lovligt, at arbejdsgiveren spørger ind til den slags forhold. I nogle tilfælde skal virksomheden dog på forhånd have indhentet en godkendelse hos Beskæftigelsesministeren for lovligt at kunne lægge vægt på kriteriet. Er du i tvivl, om virksomheden bevæger sig på den rette side af loven eller ej, kan du spørge din fagforening til råds.
Din kommende arbejdsgiver har også ret til at spørge til din privatøkonomi, bl.a. om du er registreret i RKI, hvis du skal arbejde i en særligt betroet stilling.
Lønforhandling
Mange nyuddannede synes, det er ubehageligt, at der bliver spurgt ind til, hvad de gerne vil have i løn. I den offentlige sektor er ansættelserne dækket af overenskomster, og det er som hovedregel fagforeningerne, som forhandler og indgår aftaler om løn. Du kan afvise at indgå i en lønforhandling og i stedet henvise forhandlingen om løn til din fagforening eller den lokale tillidsrepræsentant. I det private erhvervsliv er det som udgangspunkt dig selv, der forhandler løn. Men med henvisning til Funktionærloven kan du dog kræve, at lønnen forhandles af din fagforening.
Men…
Husk, at løn ikke bare er det, der kommer ind på kontoen én gang om måneden. Løn er for eksempel også pension, ferie, overarbejde, vilkår under barsel, frynsegoder eller klausuler du kan være underlagt. Derfor er det også en god idé at researche på den slags forhold, inden du spiller ud med et lønniveau. Læs mere om lønforhandling her.
Inden du søger en bestemt stilling, bør du dog have gjort dig klart, hvilke lønforventninger du har. Overenskomster, lønstatistikker, vejledende minimumslønninger m.v. er i den forbindelse vigtige. Spørg din fagforening, som du også kan bede om at gennemgå din kontrakt, inden du sætter din underskrift.
Nyt på vej:
Den 30. marts 2023 har EU-parlamentet gennemført en lovgivning omkring lønåbenhed. Lovgivningen træder i kraft inden 3 år og forhindrer arbejdsgivere i at spørge ind til din nuværende løn, eller løn på din seneste arbejdsplads. Samtidigt får du som jobsøgende retten til altid kunne få oplyst din startløn samt spændvidde for lønninger ved den søgte stilling.
Lovgivningen er skabt til at modkæmpe ulige løn mellem ansatte. Den er endnu ikke trådt i kraft i Danmark - hold øje med siden og bliv opdateret, når der kommer nyt!
Hvad gør jeg, hvis jeg får et ulovligt spørgsmål?
Hovedreglen er, at det er helt i orden, hvis du afviser at svare på spørgsmålet. Bliver du stillet over for ulovlige spørgsmål eller spørgsmål, hvor der ikke må lægges vægt på svaret, kan det være en god idé i første omgang at svare med et modspørgsmål om, hvilken betydning det har. På den måde kan du høre, om det handler om en af de grunde, der står nævnt oven over, og samtidig kan du undersøge arbejdsgiverens motivation for at stille spørgsmålet.
Du har ret til at ”lyve”, hvis du føler, at du bliver afkrævet et svar. I længden er det dog ikke en særlig holdbar idé, fordi din chef måske finder ud af, at du har løjet, og det kan gå ud over jeres samarbejde.