Get latest jobs before others

Er du vores nye associerede rekrutteringspartner?

Hald HR Consulting ApS



Vi søger en associeret partner, som ønsker at arbejde med værdibaseret rekruttering og har lyst at være en del af vores fælles brand, Hald + ACTIO Consulting. Vi leder efter dig, der er en ildsjæl ligesom os. Som associeret partner kan og vil du indgå i fælles opgaveløsning og selv bidrage med netværk, nye opgaver, nye kunder, nye idéer og koncepter.

Hald + ACTIO Consulting er i en spændende udvikling. Derfor er vores ambition at finde en til flere associerede partnere med rekrutteringserfaring og med drømmen om at være selvstændig.

Vil du være en del af vores værdibaserede rekrutteringsalliance?
Som associeret partner i Hald + ACTIO Consulting vil du opleve glæden ved både at være selvstændig og samtidig være del af et erfarent og professionelt team, hvor vi udvikler os sammen og hjælper hinanden med at skabe værdi for vores kunder. Hos os bliver du en del af et stærkt partnerskab.

Sammen leverer vi VÆRDIBASERET REKRUTTERING for et bredt udsnit af små og mellemstore virksomheder. Når vores kunder vælger os til at løse deres rekrutteringsopgave, er de sikret et stærkt kompetencefelt og en stor erfaring inden for rekruttering. Og ikke mindst en lyst til og oprigtig interesse i at løse opgaven – uden at gå på kompromis med kvaliteten og ved at skabe stor værdi for både kundens virksomhed og det samlede kandidatfelt. Vi leverer værdi hele vejen rundt.

Tre afgørende fællesnævnere, som skinner igennem alt, hvad vi gør, er ordentlighed, nærvær og respekt for hinanden og det faglige håndværk. Vores samarbejde er bygget på tillid og optimal udnyttelse af vores forskellige kompetencer. Det sikrer det bedste resultat for vores kunder og giver en enorm arbejdsglæde.

Et udviklende samarbejde med gensidig værdiskabelse
Det betyder i praksis, at du sælger og leverer rekrutteringsydelser baseret på Hald + ACTIO Consultings platform med gennemprøvede og anerkendte koncepter. Vi står sammen i et stærkt fællesskab, hvor vi udvikler koncepter og jagter fælles resultater. Når du er en succes, er vi en succes. Vi vil altid det bedste for vores kunder og hinanden.

Måske er du allerede selvstændig eller ønsker at etablere dig som selvstændig inden for rekruttering. Du skal være indstillet på at etablere egen virksomhed – hvis du ikke allerede har.

Vi har en stærk kundeplatform med stærke referencer og en veldefineret rekrutteringsproces, som du nu kan blive en del af. Vi drømmer at være større ved at udvide med ordentlige, erfarne og passionerede partnere, der har lyst og modet til at være selvstændig indenfor rekruttering. Associerede partnere, der vil bidrage med øget forretning, nye kompetencer og positive personlige egenskaber.

Så, hvis du drømmer om at være selvstændig indenfor rekruttering, om at drive dine egne kunder, men samtidig være en del af noget større i et veletableret set-up, så vil vi rigtig gerne møde dig.

Du har solid erfaring og en skøn personlighed
Vi tager dig ganske enkelt som du er, men det kunne være lækkert, hvis du…

  • Har styr på effektive rekrutteringsprocesser
  • Har erfaring med rekruttering af specialister, ledere og kommercielle profiler
  • Er nysgerrig på adfærdsmæssige træk hos kandidaterne, som er i overensstemmelse med de værdier, virksomheden søger
  • Elsker en god forretning og trives med at opdyrke dine egne kunder
  • Har stærk drivkraft og høj arbejdsmoral
  • Er en ildsjæl og let til et godt grin
  • Vægter ordentlighed og professionalisme højt

Vi forestiller os, at du enten allerede er selvstændig rekrutteringskonsulent eller ønsker at etablere dig som selvstændig med flere års erfaring med rekruttering, som har givet dig en stærk ballast fagligt såvel som personligt. Du har arbejdet med rekruttering af forskellige profiler til specialist- og lederstillinger. Du er en god netværker og forstår at bruge det aktivt og opbygning og udvikling af kunderelationer falder dig helt naturligt.

Om Hald + ACTIO Consulting
Hald + ACTIO Consulting er en rekrutteringsvirksomhed med speciale i værdibaseret rekruttering. Vi har kontor i Vallensbæk Strand, hvorfra vi dækker opgaver i hele landet. Her kan du læse mere om vores selskaber www.haldconsulting.dk og www.actio-consulting.dk

Vores erfaring dækker bredt inden for rekruttering af ledere, specialister og kommercielle profiler. Vi rekrutterer både kandidater til enkelte jobpositioner, men har også erfaring med at finde og rekruttere flere end 30 kandidater til samme jobposition. Vi har maskinrummet, der sikrer høj hastighed og kvalitet i rekrutteringen.

Vores måde at tænke rekruttering på, værdsættes af vores kunder og vi drømmer om at vækste yderligere.

Ring og hør mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Louise Buur på 24888597 eller Gitte Hald på 30709032.

Lad os starte med en kop kaffe og se, om matchet er der. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hald HR Consulting ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hald HR Consulting ApS

Bækkeskovvej 5, 2665 Vallensbæk Strand

Hald HR Consulting er et rekrutteringsbureau, som finder de bedste ledere, specialister samt kommercielle profiler til din virksomhed. Vi er specialister i værdibaseret rekruttering og opererer på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2382413//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.