Get latest jobs before others

Kommunikationspraktikant

DS Gruppen A/S



Vil du arbejde med kommunikation i en stor international virksomhed?
Vi tilbyder en række spændende kommunikationsopgaver – og på samme tid personlig og faglig udvikling i en international virksomhed i vækst og forandring.
Marketing og kommunikation
DS Gruppens marketingafdeling er i udvikling, og vi dækker alle selskaberne i koncernen. Med ny marketingchef pr. 1. juni 2023 og en digital transformation foran os, er der masser af spændende kommunikationopgaver at tage fat på. DS Gruppen (ca. 900 medarbejdere fordelt i 5 selskaber) ejes af GOLDBECK (ca. 12.500 medarbejdere). Koncernsproget er engelsk, men vores daglige kommunikation foregår primært på dansk.

Vi er en lille marketingafdeling, og det giver mulighed for en bred vifte af kommunikationsopgaver, læring og udvikling for vores kommunikationspraktikant. DS Gruppens marketingafdeling har lokation på Samsøvej 2 i Hobro, hvor vi deler faciliteter med DS Flexhal (ca. 100 medarbejdere) og DS Stålkonstruktion (ca. 200 medarbejdere), men vi har også kontorer i både Aarhus og Albertslund.

Arbejdssted
Vi har en fantastisk og topmoderne arbejdsplads i Hobro (40 min. kørsel nord for Aarhus) med masser af goder og glæder i hverdagen. For at få mest muligt ud af dit praktikforløb anbefaler vi, at du møder op på arbejdspladsen, så ofte du kan. Men selvfølgelig har vi også forståelse for, at transport, familie og logistik skal hænge sammen for vores medarbejdere, så der er også mulighed for at have nogle arbejdsdage på vores kontor i Aarhus eller at arbejde nogle dage hjemmefra.

I vores koncern ser vi jævnligt, at praktikanter er så glade for at være her, at de fortsætter i studiejob eller får fast stilling efter endt uddannelse. Det er vi meget stolte af. Vi er en koncern med masser af spændende karriere- og fremtidsmuligheder – også i GOLDBECK regi.

DS Gruppen er bl.a. godkendt praktiksted for DMJX studerende på kommunikationsuddannelsen. Men vi har eksempelvis også ingeniør- og konstruktørpraktikanter og en del trainees.

Opgaver og ansvar
Vi tilbyder dig en praktikplads, hvor du både får meget alsidige opgaver og ansvar. Vi tilpasser opgavernes omfang og ansvar til dit niveau og kvalifikationer.

Eksempler på kommunikationsopgaver, vi løser i marketing, og som du kan blive en del af:

  • Intern og ekstern kommunikation på dansk og engelsk
  • Udvikling af indhold til hjemmesider og SoMe kanaler (Linkedin, Facebook, Instagram mm.)
  • SoMe eksekvering og evaluering
  • SEO arbejde
  • Tekstudvikling til online og offline kommunikation eksternt
  • PR og mediehåndtering
  • Powerpointpræsentationer
  • Employer Branding
  • Idéudvikling i forhold til projekter og events
  • Hjælp til planlægning og afvikling af events
  • Intern kommunikation og korrektur
  • Kommunikation med reklamebureau og øvrige partnere

Vi forventer ikke, at du kan alt. Vi står klar til at lære dig en masse, men også til at lytte til din viden og få din sparring på de opgaver, vi arbejder med.

Vi ansætter praktikanter i 4-6 måneder – 37 timer pr. uge. Vil du vide mere, inden du søger praktikplads hos os, kan du kontakte marketingchef Tina Woods, tel. 6020 3916 eller mail [email protected].

Er du interesseret i en praktikplads?
Del din LinkedIn profil med os, send en video eller en ansøgning. Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Send materiale / ansøgning

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DS Gruppen A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DS Gruppen A/S

Samsøvej 2, 9500 9500 Hobro

DS Gruppen er en af Europas førende industrikoncerner inden for produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri. Vi holder hvad vi lover og er en professionel samarbejdspartner hele vejen rundt.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2392262//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.