Get latest jobs before others

Erfaren salgs- og projektkonsulent til mediehus

Horisont Gruppen A/S



september 25, 2023 Opdateret 30.04.2024

Horisont Gruppen a/s’s rejse fra traditionelt fagbladsforlag til førende udbyder af digitale medieplatforme fortsætter med forøget styrke. Nu har vi brug for en ny erfaren kollega med fokus på salg af annoncering og kommunikationsløsninger.

Vi har været en del af det danske fagmediebillede i næsten 30 år og ejer i dag seks medieplatforme: CSR.dk, SCM.dk, Installator.dk, Maritimedanmark.dk, Hair.dk og Designbase.dk. De udgør online communities, branchefællesskaber, nyhedsbreve, og i nogle tilfælde printmagasiner – alle er målrettet virksomhedsejere, ledere og medarbejdere, i forskellige brancher, sektorer og nicher indenfor dansk erhvervsliv.

Strategien er løbende at udvikle nye medieplatforme, nye indholdsformater og nye måder at udkomme på, for at kunne vokse og tilpasse os den medievirkelighed vi er en del af.

Du vil have en afgørende rolle i at skabe det forretningsmæssige fundamentet på digitale produkter, kommercielle indholdsprojekter, kampagner og temaer der udgives på vores platforme. Det sker i tæt samarbejde med resten af salgsafdelingen, husets kunder, som er branchens leverandører, aktører og meningsdannere.

Jobindhold, rolle og produkter
Du bliver en del af en projektafdeling med flere erfarne kollegaer, hvor din dagligdag vil være koncentreret omkring salg af ‘native advertising’, fortrinsvis til nye kunder, men også til eksisterende og loyale kunder. Din daglige berøringsflade bliver udover din eksterne kundekontakt, hele den interne dialog som kan involvere salg, redaktion, produktion og administration, som alle er med i processen.

  • I salget vil du typisk have kontakt til virksomheders kommunikations- og marketingfolk, direktører og andre med budgetansvar.
  • I kontakten med dem vil du udvikle, rådgive og sparre om kommunikation og native advertising, content marketing, advertorials og værdiskabende indhold på tværs af husets medier, dog med et hovedfokus på udvalgte målgrupper og medier.
  • Løbende evaluering med teamleder på produkterne, position og væsentlige indikatorer, og nye koncepter og forretningsmuligheder.

Erfaring og kompetencer
Det er vigtigt, at du er god til at føre en samtale, til at lytte og sætte dig ind i kundens behov via telefon og teamsmøder. Du kan perspektivere og har et godt overblik og dermed værktøjerne til at bringe virksomheders historier, produkter og løsninger i spil i din rådgivning og i dit salg.

  • Du har dokumenteret erfaring med salg fra mediebrancen eller har beskæftiget dig med rådgivning af kommunikationsløsninger, du har måske arbejdet med PR og kommunikation eller journalistik og har nu motivation og lyst til at kombinere mange af værktøjerne i netop de discipliner.
  • Du skal være udstyret med et godt salgsgen og kunne sætte dig ind i målgrupper og markeder.
  • Du kan spotte kommercielle muligheder i indhold til medier og har en god forretningsforståelse. Du tænker kreativt og løsningsorienteret. Har du et naturligt forhold til SoMe og SEO vil det blive påskønnet.
  • Du er vant til at arbejde i højt tempo med mange kontakter via telefon og møder, og du har god erfaring med at koordinere din egen hverdag.
  • Du skriver og taler flydende dansk, men kan også kommunikere på engelsk i forretningsmæssig kontekst. Det er nødvendigt da flere af vores kunder arbejder har engelsk som forretningssprog.
  • Du motiveres af resultater og vækst, og samtidig dukker ord som troværdighed, loyalitet og ansvarlighed sikkert op i dine referencer.
  • Du er en teamplayer og trives i et miljø hvor man spiller hinanden bedre og lever efter princippet ”den der giver, får”.

Vi forestiller os iøvrigt, at du er bosiddende i Danmark.

Familieånd
Horisont Gruppen er og har altid været en familievirksomhed. Følelsen af at være en familie med et fælles projekt betyder noget for os. Og det betyder noget for, hvordan vi omgås og har en hverdag sammen.
For det første er alle familiens medlemmer lige gode, og vi behandler hinanden med respekt for forskelligheder og for den indsats, alle gør for, at familien har det godt. Vi taler ordentligt til hinanden – men vi er ikke hverken for fine eller nærtagende og kan godt tåle et godmodigt drilleri. Men det er altid godmodigt.

Hos os vil du mærke en dedikeret, udviklingspræget ånd og ikke mindst en moderne tilgang til worklife balance. Vi holder til i lækre lokaler på Strandlodsvej på Amager.

Send din ansøgning og CV
Send mail til Adm. dir. Rasmus Brylle – [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende.

Kontakt os for yderligere oplysninger:
Adm. dir. Rasmus Brylle, [email protected], tlf. +45 40888822

Ansøgningsfrist
Snarest muligt

Opstart
Efter aftale

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Horisont Gruppen A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Horisont Gruppen A/S

Strandlodsvej 44, 2300 København S

Mediehuset Horisontgruppen har med sine mere end 25 år et klart mål om at skabe og drive online-communities og medier, der skaber vækst og værdi for dansk erhvervsliv. Grundidéen er, at vores medier og communities udgør faglige fællesskaber, man kan blive medlem af.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2427649//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.