Get latest jobs before others

SSA eller sygeplejerske til midlertidig stilling nord for Hillerød

DUOS



SSA eller sygeplejerske til midlertidig stilling nord for Hillerød

Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet SSA eller sygeplejerske? Trives du godt med at arbejde som vågen nattevagt, og søger du nogle ekstra timer i en periode? Så læs med her!

Om opgaven
Stillingen er hos en 13-årig pige, der bor med sin familie i Alsønderup, nordvest for Hillerød. Pigen har ADHD og en tarmsygdom. Hun har brug for at blive overvåget om natten og din primære opgave som vågen nattevagt er at overvåge pigens behandling.

Om dig
Du er uddannet SSA eller sygeplejerske. Det er en fordel at du har kendskab til tunneleret centralvenekateder (CVK) og til parenteral ernæring, men det er ikke et krav.

Du vil blive oplært af pigens mor og samarbejder med hende om opgaverne hvor du primært vil være overvågende. Pigens mor har et indgående kendskab til datterens behandling, og det er vigtigt at du udviser forståelse og er lyttende i relationen til hende.

Det er afgørende, at du som menneske er nærværende og empatisk, og har en god forståelse for, at din arbejdsplads også er et hjem.

Arbejdstid
Stillingen er midlertidig og løber fra snarest muligt og frem til og med august 2024. Du ansættes som vikar, med eventuel mulighed for fastansættelse.

Stillingen er på 27-36 timer om ugen og vagterne ligger som udgangspunkt søndag til fredag med mødetiden Kl. 21.30-06.30.

Hvis der er andre nætter du har mulighed for at hjælpe, må du endelig byde ind idet der vil være åbenhed overfor dette.

Man er en del af et mindre team, der deler vagterne mellem sig, så man skal forvente at arbejde ca. 3-4 nætter om ugen, og det forventes at man kan hjælpe til ved sygdom eller ferie i teamet.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DUOS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DUOS

Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2443695//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.