Get latest jobs before others

Konstruktions specialist

Asgaard Recruitment



Drømmer du om en arbejdsdag, hvor du kan arbejde med konstruktion og udvikling for at lave de bedste produkter, der sikrer bedre indeklimaer med et bæredygtigt lavt CO2-aftryk? Vil du være med til at skabe fremtidens ventilationsløsninger til f.eks. daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og modulbyggerier? Så er du måske den rette kandidat til stillingen som mekanisk udviklingskonstruktør hos Airmaster A/S.

Ansættelsen af dig er et centralt led i ambitionen om fortsat vækst, hvor Airmaster ønsker at fastholde deres position som markedsledende producent af decentrale ventilationsløsninger. Det ønsker de at gøre ved at reducere produkternes time-to-market, og det er her, du kommer ind i billedet.

Dine primære opgaver bliver at bidrage til den praktiske del af virksomhedens produktudvikling. Du bliver involveret i design- og udviklingsprocesserne, hvor du omsætter idéer til fysiske produkter. Du kommer til at sidde med opgaver inden for 3D- og 2D-konstruktion, dimensionering, prototyping og tests. Med din interesse for udvikling og store faglighed er du med til at sikre, at produkterne lever op til de høje krav i forhold til funktionalitet, ydelse og kvalitet.

Din hverdag hos Airmaster
Du bliver en del af R&D-teamet, som i dag tæller 20 dygtige og kompetente kollegaer. Du kommer mere specifikt til arbejde tæt sammen med fem kollegaer, som har fokus på udvikling af elektromekaniske konstruktioner, og hvor du med din viden og erfaring inden for tyndpladekonstruktion og elektromekanik bidrager til udviklingen af flere innovative og banebrydende produkter. Du får en stor berøringsflade med interne og eksterne stakeholders i de tværfaglige projekter, du bliver en del af. Det gælder bl.a. Product Managers, projektledere, produktion, indkøb og salg.

I det daglige vil du bl.a. arbejde med:

  • Konstruktion og dimensionering i Inventor
  • Produktoptimering og prototypetest
  • Kvalitetsstyring og standardisering
  • Opgavestyring på mindre projekter

Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskiningeniør, produktionsteknolog, værktøjsmager, eller lignende. Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring er ikke afgørende i denne rolle. Det vigtigste er, at du har en god teknisk og mekanisk forståelse, og at du har evnerne til og interessen for at sætte dig ind i ventilationsområdet. Du ved, at det er et komplekst område, som kræver en multidisciplinær tilgang, hvor du både skal tage højde for støj, varme og kondens, og derfor er kendskab fra ventilationsindustrien naturligvis en fordel, men ikke et krav.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har flair og interesse for at designe og konstruere innovative løsninger, som også er optimale med hensyn til produktion
  • Har erfaring med eller kendskab til tyndpladekonstruktion og elektromekaniske konstruktioner
  • Besidder gode kommunikationsevner og kan samarbejde effektivt i tværfaglige teams
  • Stærke kommunikative evner på dansk og engelsk og gerne kendskab til tysk
  • Har hænderne skruet godt på. Du kan således selv finde på at gribe en skruemaskine, fuge- og popnittepistol, hvis muligheden byder sig

Som person er du struktureret og løsningsorienteret, og du brænder for at udvikle dig selv og virksomheden. Du er desuden nysgerrigt anlagt og er derfor god til at sætte dig ind i nyt stof. Du er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning – du ser måske dig selv som en nørd i ordets mest positive forstand - og du elsker at omsætte idéer til fysiske produkter. Rent socialt er du omgængelig, smilende og ønsker at bidrage til et i forvejen godt arbejdsmiljø. Sidst, men ikke mindst drømmer du om at bidrage i en virksomhed, som har en stærk bæredygtig agenda qua sine energieffektive løsninger.

Hvad kan Airmaster tilbyde?
Du vil hos Airmaster komme til at opleve en høj grad af frihed under ansvar og stor fleksibilitet. Udvikling er et nøgleord for virksomheden, og det gælder både virksomheden generelt, produkterne, men også medarbejderne. Virksomheden samarbejder med universiteter og vidensinstitutioner, som sikrer, at man kontinuerligt har et højt vidensniveau.

Du vil indgå i et team og en organisation, hvor kollegaer har en tæt relation til hinanden og har en uformel og afslappet tone. Virksomheden har desuden en meget aktiv personaleforening, som planlægger forskellige arrangementer i løbet af året. Derudover er der en god tradition for, at man tager en fredagsøl eller -sodavand med sine kollegaer, inden man holder weekend.

Del jobbet her:

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Asgaard Recruitment



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Asgaard Recruitment

Langerak 17, 9220 Aalborg

Hos Asgaard Recruitment hjælper vi virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette faglige og personlige kvalifikationer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2446255//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.