Get latest jobs before others

SEO-praktikant hos Bonnier Publications

BONNIER PUBLICATIONS A/S



  • Ansøg senest: 31. maj 2024
  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Vil du gerne kickstarte din digitale karriere?

Som SEO-praktikant hos Bonnier Publications får du et skræddersyet praktikforløb fuld af spændende opgaver og udfordringer. Du får medansvar, solid hands-on erfaring og mulighed for at prøve din viden af i praksis, så du kan blive en haj til SEO og online markedsføring.

Du bliver en del af SEO-teamet, som består af to fuldtidsansatte SEO-specialister og en studentermedhjælper med hver deres baggrund og ekspertise, hvilket giver grobund for, at du kan udvikle dine kvalifikationer i den retning, du drømmer om.

I samarbejde med teamet vil du være med til at udarbejde, planlægge, eksekvere og evaluere SEO-strategier for alle vores egne magasiners hjemmesider, så vi når vores mål om at skabe vækst for vores brands gennem større synlighed i søgeresultaterne. Til det formål vil du komme til at arbejde med alle virkemidler inden for SEO: produktion af content, optimering af indhold, tekniske forbedringer, link building m.m.

Maria, vores tidligere praktikant i SEO-teamet fortæller her om sin praktikperiode:

“Jeg har været utrolig glad for at være praktikant i SEO-teamet hos Bonnier Publications! Teamet har en god energi, der gør, at hver dag på arbejde er en fest. Jeg lærte en masse om SEO og fik masser af praktisk erfaring, samtidig med jeg blev inkluderet og taget seriøst af det skønne team fra første dag. Der afholdes løbende statussamtaler, hvor man får mulighed for at fortælle, hvad man ønsker at lære mere om, hvilket der også straks handles på. Det var sjovt, fagligt udfordrende og en oplevelse, jeg vil tage med mig resten af livet."

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Tekstforfatning – du lærer at skrive målrettet indhold, som kan skabe relevant trafik.
  • Analyse du lærer at lave søgeordsanalyse, konkurrentanalyse og andre datadrevne analyser ved hjælp af værktøjer som Ahrefs, Google Search Console m.m.
  • Optimering af eksisterende indhold du lærer at optimere indhold på hjemmesider med udgangspunkt i søgevaner på Google.
  • Evaluering og måling af SEO-performance du lærer at overvåge og indsamle data ved brug af værktøjer, så du kan evaluere og optimere SEO-indsatsen.
  • SEO-strategi du lærer at arbejde med SEO ud fra en holistisk og strategisk tilgang ved at få indblik i SEO-processen fra start til slut.
  • Hente kaffe dog kun til dig selv eller sammen med resten af teamet, så vi kan vende verdenssituationen.

Kvalifikationer :

Du behøver ikke at have stort kendskab til SEO - så længe du skriver godt og levende dansk, er detaljeorienteret, fuld af motivation og parat til at lære nyt, så skal vi nok give dig det store kørekort i søgemaskineoptimering og online tilstedeværelse.

Fordele (ikke et krav):

  • Kendskab til Excel/Google Sheets og Google Analytics
  • Kendskab til Ahrefs eller andre søgeordsværktøjer
  • Navigerer sikkert i et CMS
  • Et vist kendskab til søgemaskineoptimering
  • En vis forståelse af HTML/CSS

Glæd dig til:

  • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet
  • En afslappet og humoristisk tone
  • Værdiskabende arbejdsopgaver inden for et område i vækst
  • Et godt kollegialt sammenhold, der styrkes af gode snakke og sociale aktiviteter
  • Gode fysiske rammer på Østerbro tæt på Metro, S-tog og bus
  • En lækker frokostordning med stort fokus på sundhed og økologi

Du kommer til at arbejde i et miljø med praktikanter fra andre afdelinger, og vi er en arbejdsplads, hvor praktikanter og studentermedhjælpere behandles med stor respekt og med fokus på opkvalificering.

Praktikstillingen strækker sig typisk over fire til seks måneder, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb. Praktikstillingen omfatter 25-37 timer om ugen, alt efter skolegang og fritidsarbejde. Vi søger en praktikant, som kan starte omkring august 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via linket øverst “Ansøg her”. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen før fristen, hvis vi finder den rette kandidat.

Ansøgningsfrist : 31. maj 2024.

Du kan læse mere om Bonnier Publications på www.bonnierpublications.com, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Grønnegaard - på mail [email protected] eller på telefon 24 41 92 51.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Sundhedssikring til dig og din familie
  • Uformel omgangstone
  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
  • Pensionsordning
  • Massage-, kantine- og frugtordning
  • +6 ugers ferie
  • Gode transportmuligheder

Om os
Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BONNIER PUBLICATIONS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BONNIER PUBLICATIONS A/S

Strandboulevarden 130, 2100 København Ø

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2503694//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.