Get latest jobs before others

Økonomikonsulent til DAB, Frederiksberg

DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab



Økonomikonsulent søges – gerne med kendskab til eller erfaring fra den almene sektor
Er du glad for tal, leder du efter en uhøjtidelig men værdibåret arbejdsplads og vil du gerne indgå i stærke teams? Så er det dig, vi søger til vores kontor på Frederiksberg.

Du bliver en del af en fasttømret afdeling med ca. 20 kollegaer, og vil indgå i teams bestående af fagligt dygtige og engagerede kollegaer foruden dig. Sammen skal I varetage administrationsopgaven for nogle af de almennyttige boligselskaber, DAB administrerer.

Udover dig selv indgår også en driftschef, en sekretær og en bestyrelseskonsulent i teamet, og i særlige sager arbejder I tæt sammen med kollegerne fra DAB’s øvrige faggrupper med ekspertise i for eksempel jura, byggeri eller Beboerservice.

Vi lægger vægt på at yde en professionel service overfor vores kunder i et arbejdsområde med mange forskelligartede opgaver. Teamet arbejder derfor tæt sammen med ejendomsfunktionen om boligafdelingernes daglige drift og med bestyrelserne i selskabet og i boligafdelingerne om politiske, juridiske og økonomiske beslutninger.

Som økonomikonsulent får du blandt andet til opgave at udarbejde og fremlægge budgetter og regnskaber samt yde økonomisk rådgivning til bestyrelserne.

Boligafdelingen udgør rammen om beboernes liv, og vi arbejder målrettet på at skabe gode og trygge rammer med sunde, tidssvarende boliger, velholdte udearealer og stærke fællesskaber til glæde for beboerne. Du er sammen med teamet med til at gøre det muligt ved at sikre en stabil drift og udvikling af boligområderne.

Dine arbejdsopgaver

  • du skal blandt andet udarbejde regnskaber, budgetter og budgetopfølgninger samt varetage kontakten til revisorerne
  • du skal deltage i planlægningen af renoverings- og forbedringsarbejder samt udarbejde projektregnskaber
  • du skal rådgive dine kolleger og bestyrelserne om den økonomiske udvikling i boligafdelingerne og -selskaberne, herunder om finansieringsmæssige og økonomiske beregninger i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejder eller lignende

Dine kvalifikationer

  • du har en økonomisk eller regnskabsmæssig baggrund og meget gerne erfaring indenfor den almene sektor
  • du har en god indsigt i økonomistyring
  • du har gerne erfaring med at arbejde i et team
  • du har forståelse for at arbejde i et politisk system, hvor prioriteterne og opgaverne hurtigt kan skifte
  • Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til EG-bolig og mestrer Excel

Personlige kvalifikationer

  • du er en teamplayer og bidrager positivt til teamets opgaveløsning
  • du tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet
  • du er god til at formidle økonomiske problemstillinger
  • du er ansvarsbevidst, engageret og initiativrig
  • du arbejder lige så godt selvstændigt som i teamet

Vi tilbyder

  • et job med stort ansvar og mange udfordringer
  • gode ansættelsesvilkår i henhold til brancheoverenskomst
  • en ugentlige arbejdstid på 37 timer inklusive frokost og med fleksibel arbejdstid
  • pension, helbredssikring, gruppelivsforsikring, kantineordning, massage, indkøbsordning og flere andre personalegoder

DAB
DAB er en virksomhed, hvor redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne går hånd i hånd med udvikling af boligområderne og et godt og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelserne.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, klik her og læs mere om jobbet som økonomikonsulent eller kontakt afdelingschef Sara Pezzolato Ipsen på telefon 20 80 41 31 eller [email protected].

Du kan læse lidt om, hvordan det er at arbejde i DAB her: Velkommen til DAB - DAB (dabbolig.dk)

Synes du, at jobbet som økonomikonsulent hos DAB lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt og senest 12. maj, hvor vi har ansøgningsfrist. Bemærk at vi har to ledige stillinger til jobbet som økonomikonsulent i DAB.

Vi lukker annoncen, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdssted: DAB, Frederiksberg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DAB - Dansk Almennyttig Boligselskab

Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2518693//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.