Get latest jobs before others

El-ingeniør i København/Frb.

Randstad



  • københavn/frb., hovedstaden
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 1 maj 2024

  • jobkategori
    ingeniør & teknik
  • kontakt
    camilla hansen
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11163

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Kunne du tænke dig både at bruge og udvikle din tekniske viden inden for el-området? Og ser du dig selv indgå i et tværfagligt team af ingeniører og arkitekter, der i den grad sætter dagsordenen inden for bæredygtigt byggeri? Så er det dig, AI Arkitekter & Ingeniører søger til rollen som el-ingeniør i København.
...

stå i spidsen for den faglige udvikling
AI Arkitekter & Ingeniører oplever et højt aktivitetsniveau samt en stigende efterspørgsel inden for el-området. Som el-ingeniør samarbejder du på tværs af forretningen og driver dine egne projekter fra start til slut. Du står for projektering og beskrivelser inden for hele paletten af el-installationer til boliger, erhvervsbyggeri, skoler og hoteller.

Du får muligheden for at beskæftige dig med:
- Kontakt til myndigheder
- Fagtilsyn
- Kvalitetssikring af processer
- El-installation beregninger og molio-beskrivelser
- Tegninger og udarbejdelse af diagrammer

Du træder ind i et tværfagligt fællesskab i ingeniørafdelingen i København bestående af 35 positive, engagerede og fagligt kompetente kolleger fordelt på 5 fagteams, hvor der er fokus på en tæt tværfaglig sparring.

du kan genkende dig selv i følgende
Du har en baggrund som el-ingeniør eller el-installatør og har erfaring fra rådgiverbranchen. Du evner at bringe din faglighed i spil over for dine kolleger og formår at drive projekter selvstændigt og i tværfaglige teams.

Du bidrager med:
- Erfaring både nybyg og renovering på større og mindre projekter
- Erfaring med at projektere elinstallationer såsom belysning, brand, kraftinstallationer, data og svagstrøm
- Kompetencer inden for udarbejdelse af tegninger og beskrivelser samt beregninger og diagrammer
- Flydende på dansk i skrift og tale

Som person har du benene solidt plantet i jorden og udstråler en ro og et overskud, der smitter af på dine kolleger. Du evner at bevare overblikket og har et naturligt talent for professionel eksekvering af projekter. Du er en holdspiller og går gerne en ekstra mil for at få det bedste frem i dine kolleger.

ai arkitekter & ingeniører tilbyder
Du bliver en del af et team på mere end 100 arkitekter og ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering gennem grønnere byggeri. AI har i 60 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Derfor arbejder deres arkitekter og ingeniører tæt sammen, så de sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start. De arbejder med en fælles designmetode for at få et godt greb om de grønne løsninger.

Samarbejdskulturen er en vigtig del af deres identitet, da de er et hus med forskellige mennesker og fagligheder, der skal arbejde tæt sammen om at løse store udfordringer. De betragter deres diversitet som en styrke, der er afgørende for, at de lykkes med at skabe de bæredygtige løsninger.

AI tilbyder et stærkt fællesskab, som handler om mere end arbejde. De har løbehold, fodboldhold, padelhold, kajakker, havpool og vinterbadeklub. De arrangerer også sommerfester, vinterfester og studieture og har et levende bymiljø på Refshaleøen, lige uden for døren.

AI tilbyder faglig udvikling og spændende projekter samt løn efter kvalifikationer.

er du blevet nysgerrig?
Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringsprocessen på vegne af AI Arkitekter & Ingeniører. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Camilla Hansen på tlf. +45 48 80 74 85 eller seniorkonsulent Mille Maegaard-Fast på tlf. +45 92 92 08 53. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

om ai arkitekter & ingeniører
I AI Arkitekter & Ingeniører er de et team af arkitekter og ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering med grønnere byggeri. De tror på, at grønnere byggeri er drevet af bæredygtig økonomi. Derfor optimerer de arealer og bygninger, hvor de omsætter de grønne effekter til økonomiske indtægter.
Selvom vejret bliver vildere, og byerne vokser, kan det godt lade sig gøre at skabe grønnere byer, hvor flere kan leve med et lavere klimaaftryk. I AI Arkitekter & Ingeniører har de et godt greb om det grønne gennem mere end 50 års arbejde med bæredygtighed. De gør det ikke, fordi det er nemt, men fordi det giver mening.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande, formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randstad



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2520102//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.