Get latest jobs before others

Driftsansvarlig person

KARSBERG rekruttering og headhunting



Med Nordisk hovedkontor i Odense er Skanstec Engineering ApS en førende specialiseret ingeniørvirksomhed indenfor el- og teleinfrastruktur med irske rødder. Virksomheden leverer turn-key løsninger inden for opførelse af høj- og mellemspændingsstationer, der spiller en central rolle i den grønne omstilling. Skanstec er drevet af et dybt forankret partnerskabsmindset, som præger alt, de foretager sig og danner grundlag for deres bæredygtige vækstrejse. Virksomhedskulturen er familieorienteret med vægt på arbejdsglæde, og den uformelle, venlige omgangstone understøtter et tæt samarbejde og gensidig support mellem kolleger.

Bliv drivkraft for den elektriske sikkerhed hos Skanstec Engineering i Danmark og vær med til at forme en grønnere fremtid
Er du passioneret omkring el-sikkerhed og ønsker du at spille en afgørende rolle i sikkerheden på elektriske projekter inden for den grønne omstilling? Hos Skanstec bliver du en del af en førende virksomhed indenfor el-infrastruktur, hvor du får muligheden for at sætte dit eget aftryk på fremtidens bæredygtige energiløsninger. Du vil blive en del af et engageret team, hvor kompromisløs sikkerhed, samarbejde og faglig stolthed er i højsædet. Skanstec Engineering er på udkig efter en Driftsansvarlig Person, der med sin ekspertise inden for høj- og mellemspænding, vil spille en afgørende rolle for sikkerheden i virksomhedens store og små transformerstationsprojekter. Som Driftsansvarlig Person bliver du ansvarlig for den elektriske sikkerhed på vores projektsites, og for at sikre en sikker gennemførelse fra start til slut. Du får derfor en helt central rolle, hvor du bliver afgørende for, at Skanstec Engineering fortsat kan drive deres eksisterende samt nye, spændende og yderst komplekse projekter med kompromisløs sikkerhed. Projekterne kan variere i kompleksitet og omfang, og du vil få ansvar for sikkerheden på nationale og evt. internationale projekter i lande som Norge, Sverige, Holland og Tyskland, m.fl.

Om jobbet
I denne position vil du sidde med ansvaret for alt, hvad der vedrører den elektriske sikkerheden på vores projekter i Danmark. Rollen er kritisk, da der er tale om arbejde med spændinger på op til 150 kV. Sikkerhed er et altafgørende fokus for Skanstec Engineering, og disse forhold stiller høje krav til sikkerhedsstyringen. Dit arbejde vil være afgørende for at sikre, at Skanstecs arbejdspladser altid overholder de ypperste standarder for elektrisk sikkerhed. I samarbejde med projektets arbejdsmiljøkoordinator og byggeleder sikrer din organisation af arbejdsledere og koblingsledere at arbejde på stationer under spænding sker planlagt og sikkert. Du sørger på en positiv måde for en sund kultur af sikkerhedsbevidsthed blandt alle ansatte. Som Driftsansvarlig Person bliver du nøglepersonen i at opbygge og vedligeholde sikkerhedsprocedurer, der beskytter både vores medarbejdere og vores projekter. Dit ansvarsområde vil inkludere udvikling og overvågning af sikkerhedsplaner, direkte tilsyn med kvalitetskontrol på byggepladser samt fremme en kultur, hvor sikkerhedsbevidsthed er en integreret del af hverdagen. Du kommer til at få ansvaret for KLS-D systemet, hvor du vil udvikle og overvåge sikkerhedsplaner, samt lede og koordinere med et professionelt team. Du sørger for at udvikle og undervise koblingsledere, koblingspersoner, arbejdsledere og holdledere i samarbejde med deres linjeledere.

Om dig
Du er den ideelle kandidat til stillingen, hvis du er en passioneret og erfaren stærkstrømsingeniør med en solid forståelse for og engagement i el-sikkerhed, samt har flere års erfaring med sikkerhed på lignende projekter. Har du erfaring med sikkerhedsledelse i højspændingsmiljøer, er godkendt som driftsansvarlig person, og har erfaring med KLS-D, er det en fordel. Du bringer dybdegående erfaring fra arbejde med højspændingsanlæg og har en klar forståelse af de risici, der er forbundet hermed. Uanset din præcise karrierevej, har du en interesse og passion for at sikre, at arbejdet på byggepladserne ikke alene er effektivt, men frem for alt sikkert. Som person er du kendt for din detaljeorientering, en vigtig egenskab, der sikrer, at arbejdsulykker minimeres gennem omhyggelig planlægning og risikostyring. Din tilgang til el-sikkerhed er positiv og vejledende; du stræber efter at indgyde en kultur af sikkerhed fremfor at håndhæve med en autoritær stil. Dette mindset hjælper med at skabe et miljø, hvor sikkerhedspraksis og -procedurer naturligt integreres i dagligdagen, til gavn for alle på arbejdspladsen. Du kan begå dig på højt niveau på både dansk og engelsk og formår at kommunikere og formidle information effektivt til både kunder og kollegaer, samt formår at navigere i den sikkerhedsdokumentation, der er en vital del af jobbet.

Din ansøgning:
Finder du dette job interessant, så send din ansøgning via vores website www.karsberg.net. Bemærk venligst, at vi sender svar til den e-mail, du sender din ansøgning fra. Hvis du har spørgsmål, så kontakt venligst Malthe Rasmussen på tlf.: +45 2877 8033 eller Allan Karsberg på tlf.: +45 2113 2169.

Geografi: Odense

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at KARSBERG rekruttering og headhunting



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


KARSBERG rekruttering og headhunting

Jernbanegade 27, 6000 Kolding

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2521582//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.