Get latest jobs before others

Product Marketing Manager

Antalis



Antalis A/S, Holstebro eller Vejle

Leder du efter en stilling, hvor du kan sætte dit præg på udviklingen? Drives du af selvstændigt ansvar og et højt aktivitetsniveau? Så kan det være dig, vi leder efter til vores nyoprettede stilling som Product Marketing Manager Office.
"En dagligdag i Office er meget varieret. Udfordringer med mulighed for at tage ansvar og forme sin egen dag, er ret vigtigt for mig, og det får jeg. Vi har mange gode kolleger - uanset funktionen, så er der altid nogen, der gerne vil hjælpe."
- Jonas, Product Marketing Manager Office

Som Product Marketing Manager vil du få det overordnede ansvar for al produktrelateret data indenfor sektor Office (papir, kontorartikler, IT-produkter), ligesom du er ansvarlig for data ifm. markeds- og konkurrentanalyser. Det er vigtigt for dels at kunne sikre den korrekte markedsføring og lægge den rigtige produktstrategi.

Denne stilling er nyoprettet og derfor en unik mulighed for dig til at præge Office-sektorens udvikling hos Antalis. Du vil have en bred kontaktflade rundt i organisationen, særligt til Masterdata, MarCom og Salg. Et udpluk af dine opgaver vil være:

  • Analyse af SLIM/SLOBS dataudvikling
  • Indkøb ifm. forespørgsler på Office-produkter
  • Indsamling, koordinering og markedsføring af miljødata
  • Behandling af forespørgsler fra Salg

Læs om vores produktsortiment her: www.antalis.dk

Vi forventer, at du vil have base enten i Holstebro eller Vejle. Der vil være behov for 1-2 ugentlige arbejdsdage i Holstebro uanset det faste arbejdssted.

I forhold til rejseaktivitet kan du forvente ca. 1 dag om måneden rundt i Danmark.

Selvstændig og drevet profil med baggrund indenfor B2B
Du har orden i sagerne, og struktur ligger naturligt til dig. Det gør, at du kan bevare overblikket over dine forskellige ansvarsområder. Excel er en af de redskaber, du gør brug af, og du navigerer ubesværet i større datamængder.

Du har let ved at lære nyt og tager positivt imod nye opgaver og udfordringer. Du er en samarbejdsorienteret person af natur, men sætter også pris på at have ansvar for dit eget.

Det er vigtigt, at du har erfaring fra B2B, men uanset om du har en baggrund fra en lignende stilling, eller er relativt ny på arbejdsmarkedet, vil vi gerne høre fra dig. Din erfaring kan komme fra områder som marketing, indkøb, masterdata eller salgssupport, men det vigtigste er dit naturlige drive og engagement.

Vi søger en person, der brænder for at bidrage til udviklingen af vores forretning og er villig til at lære nyt. Kendskab til ESG, SAP eller forskellige content-programmer vil være en fordel, men det er ikke et krav. Vi tror på, at det rette mindset og viljen til at vokse og lære er afgørende for succes i vores team.

Vi forventer dog, at du er stærk på IT-systemer og kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk.

Er du nysgerrig efter at vide mere?
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Sales Unit Manager Office Kim Hinrich på tlf. 21 71 25 15.

Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation indsendes ved at klikke på knappen "Søg dette job".
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen ned, når processen er afsluttet.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Antalis
Antalis er en del af den japanske koncern KPP Group Holdings Co., som på verdensplan er markedsledende inden for distribution af papir, emballage og visuel kommunikation.

I Europa, Canada og Latinamerika er Antalis markedsledende indenfor B2B distribution af papir- og emballageløsninger og blandt de førende inden for distribution af medier og hardware til visuel kommunikation.

Hos Antalis tror vi på, at nøglen til vores succes ligger i vores medarbejderes udvikling og engagement. Vi er et kompetent og erfarent team, hvor alle er afgørende for Antalis' forretning og vores overordnede præstation. Vi står for et inkluderende arbejdsmiljø, der tilskynder til forskellige perspektiver. Hos os handler det om at investere i individuelle talenter, styrke samarbejdet på tværs af organisationen og skabe et empowering miljø, hvor vores medarbejdere kan trives og vokse.

Se mere om Antalis her: www.antalis.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Antalis



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Antalis

Bastrupgaardvej 8-10, 7500 Holstebro

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2529366//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.