Get latest jobs before others

Junior Video Editor - Podimo

Podimo Aps



Junior Video Editor
Vil du med på vores rejse for at berige folks liv gennem lytning? Vi søger nu en passioneret og kreativ Junior Video Editor til at blive en del af vores danske team. Rollen er på vores Københavnske hovedkontor og vil fokusere på dansk indhold. Du kommer til at arbejde i vores danske Marketingafdeling og tæt sammen med vores Senior Video Editor hvor du skal hjælpe med produktionen af al video i Podimo DK.

Så er du en passioneret og kreativ klipper der elsker podcasts? Har du kommerciel forståelse og kan finde de rette hooks der bedst muligt kan tease for et stykke indhold? Er du hurtig til at redigere og elsker desuden at arbejde i et knaldhamrende dygtigt team? Så har vi det perfekte job til dig!

Dette er rollen:
En podcast er først og fremmest lyd. Men tilføjer du video og et visuelt univers, kan vi inspirere og vise, hvad indholdet i en given podcast går ud på. Nogle podcasts har video under hele optagelsen, mens andre har videohøjdepunkter til brug på sociale medier og andre kommercielle kanaler.

Dette er opgaverne:

  • Optage, klippe og producere video til vores utallige eksklusive podcasts, uanset om det er reklamemateriale til en lancering, regelmæssige højdepunkter til episoder eller live/event-video, når vores podcastere går i gang med nye projekter.
  • Optage og klippe highlights på faste ugentlige shows og hjælpe med at give disse mest mulig opmærksomhed.
  • Tilpasse videomateriale til div. kommercielle platforme
  • Arbejde tæt sammen med både podcastere, producere, showets redaktør og hele marketing-teamet til daglig, men i høj grad stå for de ugentlige optagelser selv.
  • Vi har derfor brug for en nysgerrig, ansvarsbevidst og kreativ sjæl der kan se hvilke 15 sekunder der bedst muligt vil kunne vække opmærksomhed og drive flest mulige lyttere til et show.

Det er dig
Som klipper er du en person, der nyder at skabe iøjnefaldende videoer. Du er god til at producere engagerende, underholdende og/eller bevægende videomateriale med fantastisk redigering og nogle gange enkel, men effektiv animation. Du har en stor ansvarsfølelse og er i stand til at drive et projekt fra start til slut. Du trives med korte (ofte daglige) deadlines og er løsningsorienteret. Og så er du desuden en positiv og proaktiv holdspiller.

Dine kompetencer omfatter:

  • Taler og skriver flydende dansk med stærke retskrivnings- og grammatiske evner
  • +1 års erhvervserfaring som klipper
  • Vi ser meget gerne, at du har læst til Film og TV-produktionstekniker/assistent
  • En portefølje af kommercielt arbejde (godt personligt arbejde er bestemt også værdsat!).
  • Gode færdigheder i Adobe Creative Cloud (Premiere Pro, After Effects med mere).
  • Grundlæggende forståelse for kameraindstillinger
  • Kendskab til grundlæggende farvekorrektion og lydredigering.
  • Evnen til at anvende mange forskellige visuelle stilarter.
  • Et konceptuelt mindset, der er i stand til at tænke over og eksekvere forskellige kreative løsninger.
  • Organisatoriske og kommunikationsevner.

Naturligvis er det et stort plus at have passion og viden omkring podcasts, audioindhold, medier og underholdning!

Vi kan tilbyde dig

  • Op til seks måneders fuldt betalt forældreorlov for alle nybagte forældre - uanset hvordan du identificerer dig, eller hvor i verden du bor
  • ESOP (Employee Stock Ownership Plan) for alle medarbejdere, uanset hvor i verden du bor.
  • Gratis online terapisessioner gennem We.Care.
  • Lækker frokost med gode kolleger.
  • Lærings- og personlig udviklingsmuligheder
  • Mulighed for at arbejde fleksible timer
  • Chancen for at få indflydelse på en voksende international virksomhed og se dit arbejde gøre en forskel.

Dette er os
Podimo blev grundlagt i København i 2019 og er en platform for podcast- og lydbogselskere såvel som skabere af lydindhold. Med vores app har du en verden af podcasts og lydbøger lige ved hånden.

Vi er en modig og nysgerrig flok. Vi anerkender den værdi, hver enkelt person bidrager med, og respekterer vores kollegers ideer, meninger og tid. Vi griber vores arbejde an med integritet og ydmyghed og tror på, at vi er bedre sammen.

Vi brænder inderligt for at skabe og fortælle gode historier. Vi støtter vores contentskabere dybt og har kæmpe respekt for deres proces, når vi hjælper dem med at føre deres mest spændende ideer og historier ud i livet. Vi elsker det vi laver, men endnu vigtigere, vi har det godt mens vi gør det.

Vi søger at opbygge en virksomhed og en kultur, der afspejler mangfoldigheden i den verden, vi lever i. Det betyder; mangfoldighed af talenter, stemmer, ideer og tanker. Det gælder både for vores brand, vores indhold, vores indholdsskabere og vores teams.

Du er velkommen hos Podimo for den du er, uanset hvor du kommer fra, hvordan du ser ud, eller hvilke historier du har spillet i dine høretelefoner.

Lige muligheder for alle
Podimo er en ligestillingsarbejdsgiver, og vi tror på lige muligheder for alle på vores arbejdsplads. Vi diskriminerer ikke baseret på race, hudfarve, religion, handicap, kønsidentitet, seksuel orientering, civilstand, alder eller politisk orientering, uanset hvor vi opererer.

Department Commercial Locations Denmark Remote status Hybrid Remote Employment type Full-time

Contact Emilie Wenneberg Director of Marketing (DK) – Commercial

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Podimo Aps



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Podimo Aps

Gasværksvej 16,, 1656 København V

Podimo blev grundlagt i København i 2019, og tilbyder som platform et omfattende katalog af originale og eksklusive, reklamefri podcasts og lydbøger i både korte og lange lydformater, og via RSS-feeds tilbydes alle adgang til deres yndlingspodcasts uanset hvor i verden, man befinder sig. Podimo tilbyder tilpasset kuratering, værktøjer til at finde og identificere podcasts, videoindhold i appen og et intuitivt design til lyttere af både åbent tilgængeligt og eksklusivt indhold.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2532030//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.