Get latest jobs before others

SENIOR FINANCIAL CONTROLLER

Kompetent Search A/S



Er du klar til at sætte dit præg på finansverdenen inden for en af bilindustriens mest anerkendte virksomheder? Toyota Danmark byder dig velkommen til en unik mulighed, hvor din ekspertise som Senior Financial Controller vil bidrage til visionen om at skabe "Mobility for All" og missionen om "Happiness for All".

Vær en nøglespiller i Toyotas finansielle landskab
I denne centrale rolle i Finance & Accounting-teamet er du en væsentlig bidragsyder og en drivende kraft inden for dine ansvarsområder. Dit bidrag er afgørende og bidrager til at skabe merværdi i tæt samarbejde med andre afdelinger med det overordnede formål at forbedre virksomhedens finansielle præstation og understøtte operationelle såvel som strategiske målsætninger.

Som Senior Financial Controller er du blandt andet ansvarlig for monitorering af finansiel business performance, tæt opfølgning og årsagsforklaringer og du driver din del af budget- og estimatprocessen. Derudover er du også "window person" i forhold til compliance, hvor Toyota Danmark er underlagt SOX-reglerne.

Dine primære ansvarsområder inkluderer:

  • Månedsafslutning, inklusive planlægning, udførelse og sign-off
  • Cost Controlling, herunder tæt opfølgning med ansvar for cost centre og månedlige executive summaries til ledelsen
  • Cash management, herunder månedlige cash flow forecasts
  • Sikring af compliance med SOX og ansvarlig for audits i forbindelse med interne kontroller
  • Tæt samarbejde med eksterne revisorer i forbindelse med eksternt årsregnskab og revision
  • Corporate tax og Transfer Pricing
  • Business partner for Lexus Copenhagen (internt regnskab og financial controlling).

Du arbejder tæt sammen med Finance & Accounting Manager, som du også refererer direkte til. Du er en del af et team på i alt fem personer plus SSC i Polen, hvor samarbejde og succes går hånd i hånd.

Hvem er du?
Toyota Danmark søger en engageret og initiativrig person med en vedholdende karakter. Du er dygtig til at skabe relationer, brænder for at optimere forretningsprocesser, og du har en naturlig nysgerrighed efter, hvordan ny teknologi kan udnyttes. Med din evne til at arbejde selvstændigt og struktureret tager du proaktivt fat på opgaverne, og du sikrer, at roller og ansvar er kendte, for at levere kvalitet til tiden i tæt samarbejde med øvrige teams og afdelinger.

Du har en erhvervsmæssig baggrund inden for økonomi, gerne HD, HA, eller cand.merc., suppleret med 3-5 års relevant erfaring, f.eks. som Financial/Business Controller eller lignende stilling. Du besidder en dybdegående forståelse for økonomistyring, regnskabsprincipper og budgettering. Din ekspertise med Excel er på et avanceret niveau, og du har godt kendskab til Power BI samt erfaring med ERP/forecast-systemer, hvor Toyota Danmark bruger Oracle ERP og Adaptive Planning. Du finder det naturligt at optimere processer og gøre arbejdsgange enklere for alle – det kalder Toyota for "Kaizen". Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale er essentielt for rollen.

Toyota Danmark tilbyder:

  • En central position i et dynamisk team, hvor din ekspertise værdsættes og anerkendes
  • Mulighed for at være en del af Toyotas vision om "Mobility for All" og en spændende transformationsproces
  • En omfattende introduktion og on-boarding proces, hvor du bliver klædt grundigt på, så du kan tage ansvar for dine opgaver.

Som en del af Toyota Danmarks hovedkontor i Søborg bliver du mødt med store ambitioner og en kultur, der er forankret i Toyotas fem kerneværdier: "Curiosity, Collaboration, Coaching, Creativity og Courage".

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Partner Louise Koldborg på mobil 2060 2350. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Toyota Danmark
Toyota er et af verdens største bilbrands med en klar vision om at gøre så mange mennesker som muligt mobile med mindst muligt aftryk på vores klode. Toyota er en dynamisk og værdibaseret virksomhed med en ambitiøs vækststrategi og en unik servicekultur. Toyota har haft stor succes i mange år, og er derfor et af de mærker, der får flest biler på vejene i Danmark. Samtidig kan Toyota prale af, at deres bilejere er de mest tilfredse, når det kommer til kundeoplevelsen i salgslokalet og på værkstedet.

Hos Toyota Danmark bliver du en del af et passioneret og succesfuldt team af dygtige kollegaer på hovedkontoret i Søborg. Toyota Danmark ønsker at skabe den bedste og mest inkluderende arbejdsplads for deres medarbejdere, hvor alle, uanset alder, køn, seksuel orientering, kultur, race, etnicitet eller handicap, føler sig trygge ved at være sig selv. Her respekteres og værdsættes alle, så man har mulighed for at udfolde sit potentiale.

SØG STILLINGEN HER
Kompetent er en værdiskabende analyse- og searchvirksomhed, der arbejder med kompetencerådgivning i hele Danmark. Gennem anvendelse af den nyeste teknologi sættes turbo på rekrutteringsprocessen. Når mange års brancheerfaring kombineres med analyser og teknologi, så kan man flytte mennesker og organisationer i et hidtil uset tempo – det kendetegner Kompetent.

Kompetent tilbyder en unik og meget tilpasningsdygtig servicemodel, der kan hjælpe organisationer gennem alle vækst- og forandringsstadier samt tilpasses alle budgetniveauer.

På www.kompetent.as finder du mere information om Kompetent.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kompetent Search A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kompetent Search A/S

Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV

Kompetent er en dansk konsulentvirksomhed, der udelukkende drives af erfarne partnere fra såvel search- og rekrutteringsbranchen som fra ledelsesfunktioner. Vi har et omfattende netværk på kandidatmarkedet og blandt virksomhedsledelserne; og ikke mindst solid og dokumenteret erfaring inden for rådgivning og opgaveløsning i mange forskellige brancher. Vi har alle mere end +10 års erfaring med rekruttering, rådgivning og ledelse, hvilket giver os en solid ballast. Vi kender branchen og de forskellige spillere.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2533006//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.