Get latest jobs before others

Bioteknologisk ingeniør, molekylærbiolog eller anden naturvidenskabelig baggrund? Interesse for en varieret hverdag med projekter og daglig drift?

Eurofins Danmark



Firmabeskrivelse
I Eurofins Milk Testing Denmark A/S beskæftiger vi 45 dygtige medarbejdere og består af 3 afdelinger; serologisk laboratorium, mælkelaboratoriet og kalibreringsafdelingen.

Til vores serologiske afdeling søger vi en ny kollega, som har gåpåmod og brænder for at arbejde med forbedringsprojekter og optimering. Du bliver en del af et mindre team, hvor vi har fokus på faglighed, kvalitet og hvor vi løfter i flok.

Vi er stolte fagpersoner og arbejder med analyser til overvågning af sundhed og sygdom i produktionsbesætninger, hovedsageligt kvæg, herunder Paratuberkulose, Salmonella Dublin og Mastitis, samt drægtighedsanalyser. Derudover har vi et tæt samarbejde med Mikrobiologisk afdeling omkring PCR-analyser på fødevareprøver. Vi benytter os af flere forskellige analysemetoder, men primært forskellige typer af PCR og ELISA.

Jobbeskrivelse
Vi søger en faglig stærk medarbejder der har mod på at drive vores udviklingsprojekter i mål, samt være en del af den daglige drift.

I denne stilling vil du skulle kunne godkende analyseresultater, vejlede kunder og agere bindeled mellem laboratoriet og kontoret og være frontløber på at få bragt vores projekter i mål.

Med dit fokus på kunden, din naturvidenskabelige indsigt og dit drive, vil du udvikle dig og få ansvar for metoder, analyser og projekter, samt blive garant for det endelige kvalitetsstempel inden kunden ser resultaterne. På sigt vil du være underskiftsberettiget til alle analyser i afdelingen.

Kvalifikationer
Du har en naturfaglig uddannelse, f.eks. kemi eller bioteknologisk ingeniør, molekylærbiologi, biomedicin eller lignende. Du kan være nyuddannet eller har måske nogle års relevant erfaring inden for dit felt. Vigtigst er, at du har evne og lyst til at lære og at du tager ansvar og er klar på at sikre fremdrift i en afdeling i udvikling. Du taler og skriver dansk, har flair for IT og gerne LIMS-erfaring. Kompetencer indenfor PCR- og ELISA-analyser er en fordel i denne stilling, men er ikke et krav.

Som person er du tillidsvækkende, har gode kommunikative evner og har en evne til at sikre fremdrift. Du arbejder systematisk, effektivt og er en afslutter. Du trives med selvstændighed, men nyder også at sparre om opgaver med kolleger.

Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-).

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra premissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

#TestingForLife

Arbejdsstid
37 timer

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Efter aftale

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde ved at klikke på "Jeg er interesseret" og uploade CV, ansøgning, uddannelsesbeviser samt andre relevante dokumenter.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du vil vide mere omkring stillingen er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Anne Hegge på [email protected]

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

I forbindelse med rekrutteingen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 62.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i 62 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2022 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Lokation:
6600 Vejen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Eurofins Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Eurofins Danmark

Smedeskovvej 38, 8464 Galten

Eurofins Gruppen i Danmark består af fire laboratorier, der arbejder med hver sit område. Vi har opbygget en række kompetencecentre inden for specifikke områder, hvilket er med til at sikre vores kunder en optimal kvalitet, et højt serviceniveau samt helhed i løsningen.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2534420//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.