Get latest jobs before others

Manager til formuleringsteam af Poliovaccine

AJ Vaccines



Manager til Formuleringsteam af Poliovacciner hos AJ Vaccines

Træd ind i en lederstilling, der er både udfordrende og berigende. Vi søger en erfaren og engageret Manager til vores formuleringsteam, en stilling hvor du ikke kun vil lede, men bidrage til teamets og afdelingens kontinuerlige udvikling.

Vi redder menneskeliv på verdensplan. Vil du være med?

Fra vores centralt beliggende produktion på Artillerivej i København, fremstiller vi poliovacciner, som naturligvis er underlagt GMP (Good Manufacturing Practice). Hver dag vil du bidrage til et meningsfuldt formål og have indvirkning på verdenssundheden i kampen mod poliovirus.

Som leder vil din rolle indebærer at sikre en stabil produktion, inklusiv de tilhørende GMP-processer såsom afvigelser. Derudover vil du være ansvarlig for at udvikle dit team og forfine processer med henblik på øget stabilitet og produktivitet. Du får mulighed for at præge et dedikeret team, der arbejder på at gøre verden til et bedre sted gennem vaccineproduktionen.

Teamets ansvar og ambitioner

Teamets primære opgave er at formulere API / Drug Substance til vores Poliovacciner (Picovax) samt en række mindre mellemvarer og produkter. Produktionen foregår i klasse A/B og i henhold til definerede processer. Teamet består af både akademikere og dygtige produktionsmedarbejdere, der tilsammen udgør en vigtig del af vores arbejdsstyrke.

Som en nøgleperson i teamet skal du prioritere og koordinere indsatsen for at sikre kontinuerlig drift og bæredygtige forbedringer. Det er afgørende for os ikke kun at opretholde en produktion, men også at stræbe efter forbedringer i den eksisterende drift, herunder produktion, frigivelse og overholdelse af regler og standarder. For at opnå succes er samarbejde afgørende, både inden for dit team og med øvrige samarbejdspartnere i virksomheden.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en ledende rolle i dit eget team, hvor dine primære arbejdsopgaver består af:

  • At koordinere og prioritere daglige opgaver
  • At sætte mål for fremdriften i dit team
  • At sætte rammerne for det gode teamsamarbejde
  • At udvikle dine medarbejdere
  • At rekruttere og onboarde nye teammedlemmer
  • At identificere og drive forbedringsinitiativer

Du kommer også til at indgå i en ledergruppe med 8 andre lederkolleger som tilsammen udgør hele Polio Manufacturing. I ledergruppen vil du bidrage til:

  • Budgetlægning og investeringsplaner
  • Taktik og -strategiarbejde for afdelingen
  • Optimering af tværgående arbejdsgange med henblik på at optimere produktionskapacitet

Din typiske arbejdsdag indebærer at du tjekker ind med dit team fra morgenstunden med henblik på at koordinere dagens aktiviteter. Midt på formiddagen mødes du med dine lederkollegaer til dagligt tavlemøde hvor udfordringer kan vendes, problemer eskaleres og der sikret alignment på tværs af teams. Resten af dagen vil blive brugt på forskellige aktiviteter, herunder de tidligere nævnte opgaver.

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en uddannelse som cand. Scient., cand. Pharm., cand. Polyt, eller lignende. Du har mindst 10 års erfaring fra et reguleret produktionsmiljø i pharma- eller fødevareindustrien, heraf minimum 5 år som leder. Det er vigtigt, at du er

  • struktureret og har overblik i din formidling og koordinering af opgaver i teamet,
  • er analytisk i din tilgang til udfordringer med både udstyr og arbejdsgange, og at du
  • besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner i din formidling at løsninger dertil.

Du skal kunne kommunikere både på Engelsk og Dansk på et professionelt niveau.

Vi tilbyder
En fuldtidsstilling i en dynamisk og international virksomhed. I teamet/afdelingen tilbyder vi:

  • Mulighed for at bidrage til verdenssundheden
  • En uformel omgangstone
  • Motiveret og fagligt dygtige kollegaer
  • Imødekommenhed overfor nye ideer
  • En virksomhed med fokus på work-life balance
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for at du kan sætte dit præg på vores organisation
  • Specialisering indenfor fremstilling af vacciner
  • Sundhedsforsikring som dækker dig samt børn til de fylder 24 år
  • En ekstra ferieuge om året
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for udvikling

Igennem dit arbejde vil du få kontakt med mange aktører på tværs af afdelingen samt virksomheden som helhed.

Da AJ Vaccines er en virksomhed i udvikling, tilbyder vi et meget differentieret arbejdsmiljø, hvor opgaverne til tider har meget forskellig karakter. Vi er en fleksible og familievenlig arbejdsplads, med en placering i centrum af København.

Tiltrædelse
Vi håber, at vi kan byde dig velkommen til første arbejdsdag d. 01.06.2024, og vi forventer at afholde de første interviews d. 15.04.2024. I tidsrummet kl. 14:00-17:00.

Vil

du

vide

mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Polio Manufacturing, Christian Fløjgaard på tlf. 2552 8196 eller via mail på [email protected].

Er du interesseret?

Kan du genkende dig selv i rollen som Manager hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt, da vi glæder os til at læse dit begejstrede CV. Vi indkalder løbende kandidater til screening og interviews.

Afdeling: Artillerivej 5, København S

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at AJ Vaccines



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 June 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


AJ Vaccines

Artillerivej 5, 2300 København S

AJ Vaccines is a global pharmaceutical company. We develop and manufacture vaccines against serious infectious diseases as well as diagnostic and therapeutic solutions.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2534526//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.