Get latest jobs before others

Erfaren Controller med særlige kompetencer indenfor kommunal økonomi

Fredericia Kommune



Brænder du for at understøtte ledere og medarbejdere i korrekt håndtering af de daglige økonomiopgaver - Og har du evt. også stor erfaring med afstemninger?

Vær med til at sikre kvalitet og udvikling af Fredericia Kommunes arbejde med de daglige økonomiopgaver
Fredericia Kommune har i nogle år arbejdet målrettet med at udvikle og professionalisere den daglige økonomifunktion bredt i organisationen. Der har særligt været fokus på, at vi fra centralt hold har udarbejdet procedurer, skabeloner og standarder, der har givet gode rammer for kvalitet i udførelsen.

Vi har etableret et internt controllerteam, der understøtter lederne i beskrivelse af ledelsestilsyn og som understøtter de enkelte afdelinger med at få afstemninger af konti udført og dokumenteret. Vi har et stort fokus på at effektivisere, automatisere og udvikle opgaverne mest muligt.

Vi arbejder ud i organisationen, tager på besøg med sparring, underviser og går i samarbejde, samtidig med at vi tjekker op på afdelingernes processer, så uhensigtsmæssigheder løses.

Controllerteamet skal sikre understøttelse af hele organisationen med gennemskuelige og tydelige rammer, samt tilgængelig og udadvendt support.

Du kan nu blive en del af controllerteamet og tage del i vores spændende og udviklende hverdag, med bl.a. følgende opgaver:

  • Fortsat arbejde med korrekt og effektiv økonomihåndtering
  • Besøge afdelinger i organisationen for at supportere og udføre kontroller
  • Supportere og sikre lederes beskrivelse af økonomisk ledelsestilsyn
  • Understøtte og udrede udfordrende afstemninger bredt i organisationen
  • Udvikle en effektiv og automatisk samling af afstemninger
  • Udbrede automatiske udligninger i afstemningsopgaven
  • Vedligeholde Principper for økonomistyring og vejledninger, så de bliver praksisnære til dagligdagen i organisationen
  • Der bliver også mulighed for at arbejde med moms kontrol, hvis det har interesse
  • Kontakt til ekstern revision.

For at lykkes med opgaven, er det helt centralt, at du har en faglig indsigt og at du samtidig kan formidle og kommunikere det faglige indhold på en nemt forståelig og tilgængelig form, så det forstås af ledere / medarbejdere på alle niveauer i organisationen.

Du skal motiveres af, at du på den ene side skal understøtte ledere og medarbejdere i at lykkes og på den anden side skal spotte fejl og mangler, som skal løses.

Nogle opgaver kræver udvikling og nytænkning. Andre opgaver kræver fordybelse og et meget detaljeret blik, hvor du nørder ned i små detaljer i ex en afstemning.

Bliv en del af en afdeling i staben Økonomi og IT
I staben er 3 afdelinger. Du kommer til at arbejde i afdelingen Økonomi og Automatisering, hvor vi er 24 medarbejdere, som fordeler sig i faglige fællesskaber inden for central bogholderi/økonomi support, intern controlling samt automatisering.

Du vil primært arbejde med opgaver inden for intern controlling.

Vores fokus er en udefra og ind tilgang med nysgerrighed og interesse for de udfordringer organisationen står i. For herved at skabe værdi ved effektive arbejdsgange, optimal brug af vores systemer og ved at sikre kvalitet og professionel opgaveløsning.

Derudover kan vi tilbyde dig

  • En glad arbejdsplads, hvor vi løbende sparrer med kolleger og leder
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager fælles ansvar
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor vi også har fokus på kompetenceudvikling
  • En ny arbejdsfunktion, hvor du har stor mulighed for at præge opgaveløsningen.
  • En god introduktion til afdelingen og grundig oplæring.

Hvad kan du tilbyde os?

  • Du motiveres af at opbygge systemer og kontroller
  • Du arbejder selvstændigt og kommunikerer med faglig autoritet
  • Du lykkes i dine opgaver ved hjælp af samarbejde med og involvering af både nærmeste kolleger, men også på tværs af hele organisationen
  • Du har uddannelsesmæssig og praktisk erfaring med økonomi opgaver i en kommune
  • Du arbejder helhedsorienteret og er struktureret i din arbejdsform
  • Du er nysgerrig og ser nye digitale muligheder, som kan effektivisere og kvalificere opgaveløsningen
  • Du har forhåbentlig erfaring med afstemninger bredt i en kommune
  • Det vil være en fordel, hvis du kender vores økonomisystem KMD OPUS og SAP
  • Vi forventer, at du som minimum har en kontoruddannelse med Kommunom eller anden efteruddannelse på samme niveau.

Kan du se et match, så hører vi gerne fra dig.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Økonomi og Automatisering Anne-Mette Tofte Petersen, 2085 5135, [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse juli eller august. Det aftaler vi nærmere, når du skal ansættes.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. maj 2024.

Kandidater, der inviteres til samtale, vil få tilsendt en case, som vi vil tage udgangspunkt i til samtalen.

Ansøgningsfrist
13. maj 2024

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Afdeling: Økonomi og Digitalisering

Ansøgningsfrist: 13 May 2024

Placering: Gothersgade 20, 7000, Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2538793//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.