Get latest jobs before others

Undervisningsassistent eller ekstern lektor i Nytestamentlig Eksegese 1

Københavns Universitet (KU)



Ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet søger vi en underviser som enten undervisningsassistent eller ekstern lektor i Nytestamentlig Eksegese 1 hold A og B.

Stillingsindhold
Kurset Nytestamentlig Eksegese 1 indfører i Markusevangeliet.

Med udgangspunkt i en gennemgang af det ældste af de fire evangelier i Bibelen, Markusevangeliet, introducerer dette kursus den studerende til den nytestamentlige eksegese samt dens fire grunddiscipliner: (i.) tidshistorie, (ii.) indledning, (iii.) metode og (iv.) bibelsk teologi. Dog fokuseres der i dette semester primært på de tre første discipliner. Herudover sigter kurset mod at give den studerende en række håndværksmæssige færdigheder i omgang med de nytestamentlige tekster: Parafrase, kontekstbestemmelse, detaileksegese og samlet tolkning. Endelig har kurset også som mål at opøve den studerende i metodologisk refleksion over eget og andres fortolkningsarbejde.

Se også kursusbeskrivelsen: https://kurser.ku.dk/course/tteant1bau/2024-2025

Kvalifikationskrav
For at søge stillingen skal du som minimum have relevant kandidatgrad.

Som ekstern lektor kræver det yderligere:

  • Relevant praksiserfaring* på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

*Relevant praksiserfaring: Krav om indgående, aktuel viden om faget/fagområdets anvendelsesmuligheder opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Samtidig vægter det positivt, at du har en ph.d.-grad inden for teologi.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart er 1. september og ansættelsen udløber 28. februar 2025.

Stillingen er planlagt med 14 ugers undervisning af to hold dvs. 2 x 4 timer ugentlig undervisning og afslutning efter eksamen i januar 2025, hertil kommer sandsynlighed for reeksamen i februar. NT1-undervisningen er planlagt til at finde sted mandage kl. 10-12 & 13-15 og onsdage kl. 8-10 & 13-15, men det kan evt. justeres, hvis der skulle være behov herfor.

Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester.

Timelønssats for undervisningsassistent er på kr. 263,08 (1. oktober 2023-niveau).
Timelønssats for ekstern lektor er på kr. 286,33 (1. oktober 2023-niveau).

Aflønning sker efter et takstsystem, hvor hovedparten af lønnen udbetales bagud med 1/5 i månederne september-januar og februar-juni. Resten udbetales som et engangsbeløb efter semestrets afslutning.

Ansættelse som undervisningsassistent og ekstern lektor sker efter Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås hos afdelingsleder Jan Loop: [email protected] eller formand for NT faggruppen Matthew David Larsen: [email protected]

Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos sekretariatschef Torben Rytter Kristensen: [email protected]

Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 8. maj 2024.
Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg online” i Adobe PDF eller Word format.

Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgningen kan skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:

  • Ansøgningsbrev (max. 1 side)
  • Husk at skrive i ansøgningen om du søger stillingen som undervisningsassistent eller ekstern lektor
  • CV (angiv også e-mail og telefon nummer) (max 1 side)
  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis og evt. ph.d.-votum) samt undervisningserfaring og publikationsliste.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger ansættelsesudvalget de ansøgninger, der skal sendes videre til bedømmelsesudvalget. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmerne, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Marlene Ringgaard Lorensen
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 08-05-2024

Ansættelsesdato: 01-09-2024

Afdeling/Sted: Det Teologiske Fakultet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (08 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2541563//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.