Get latest jobs before others

Market Manager Øgro Gødning

Daka Denmark A/S



Har du salgserfaring inden for gødningsprodukter til landbrugserhvervet, og brænder du for at arbejde i en virksomhed med fokus på recirkulering og genanvendelse. Motiveres du af at konvertere gode dialoger til konkrete salg? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet:
Vi søger en dygtig og engageret Market Manager til salg af vores gødningsprodukt Øgro til primært økologiske planteavlere inden for alle vores delsegmenter.

Jobbet som Market Manager inkluderer følgende opgaver:

  • Være sælger og rådgiver samtidig - ekspert i markedet og kundernes behov og ”vækstbetingelser”
  • Vækste og udbygge eksisterende kundesegmenter samt udvikle nye kunder og segmenter
  • Drive test og forsøg hos kunder og øvrige interessenter i overensstemmelse med Øgro-vækststrategien
  • Inspirere med skriftligt input til salgskommunikationsmateriale i samarbejde med vores kommunikationschef
  • Deltage på relevante messer og events, samt markvandring og seminarer
  • Være en aktiv teamplayer i videreudvikling af Øgro-strategien, herunder løbende tilpasse prisniveauet på Øgro
  • Registrere og ajourføre kundeportefølje i nyt CRM-system.

På sigt er hensigten at jobbet udvides til også at omfatte internationalt salg af gødning med forventeligt EU-rejseaktivitet 10-15 dage om året.

Om dig:
Vi forestiller os, at du har en del erfaring med kommerciel afsætning af gødningsprodukter til landbrugserhvervet, og du dermed har et godt kendskab til kundesegmenterne og erhvervets rammevilkår.

Du har den fornødne dyrkningsfaglige viden og anerkendelse til at kunne opnå salg til slutkunden. Du har et stærkt netværk på tværs af erhvervet, er relationsskabende og har en finger på pulsen inden for agerdyrkning og dansk landbrug.

Jobbet er sæsonbetonet, og du har derfor et godt drive til i perioder at have mange kundebesøg og meget selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Såfremt du har potentiale for på sigt også at få ansvaret for internationalt salg af gødning, er gode engelsk kundskaber nødvendige.

Er jobbet noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen eller virksomheden, kan du kontakte Manager of Sales Thomas Ebeling på tlf. 51564648 eller [email protected].

Om Daka
Daka Denmark A/S har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern og producerer kvalitetsingredienser til dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder også en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Dakas råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter.

I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Kendetegnet ved Daka Denmark A/S er, at de ansatte trives og bliver hos virksomheden i mange år. Læs mere på www.daka.dk.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Daka Denmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Daka Denmark A/S

Lundagervej 21, 8722 8722 Hedensted

Daka Denmark er den nordiske del af SARIA-gruppen. Alle vores forretningsområder er specialiserede i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien til produktion af bæredygtige kvalitets produkter indenfor foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2541858//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.