Get latest jobs before others

Event- og kommunikationspraktikant til Dansk Institut for Internationale Studier

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)


Vil du gerne lære at arrangere seminarer og konferencer? Agerer du hjemmevant på sociale medier? Har du mod på at redigere forskningskommunikation? Og er du frisk på lige at lave en lille video fra et seminar eller at styre livestreamingen på en konference? Og brænder du for at lære at lave podcasts? Så har vi måske en spændende praktikstilling til dig. På et sted hvor du ikke bare har hamrende søde og hjælpsomme kolleger, men hvor du også lærer at navigere mellem politik, forskning og kommunikation.

Dansk Institut for Internationale Studier er en uafhængig, statslig forskningsinstitution. Vi er ca. 120 medarbejdere – de 80 af dem er forskere, som forsker i udenrigspolitik, udviklingspolitik og sikkerhedspolitik. Resten af os arbejder på at hjælpe forskerne med at understøtte deres forskning.

Som praktikant på DIIS vil du blive en del af kommunikationsafdelingen, og din nærmeste kollegaer vil være vores eventkoordinator og vores kommunikationsmedarbejdere. Vores opgaveløsning er en holdindsats, hvor vi hjælper hinanden og har en sjov og uformel omgangstone, selv når vi har travlt.  

Dine opgaver

Der er tale om et afvekslende praktikforløb, hvor opgaven er at samarbejde med forskere fra både ind- og udland og sørge for, at deres forskningsoutput får al den opmærksomhed, vi kan give den. DIIS er et internationalt hus, og derfor er de fleste af vores events og publikationer på engelsk. Så det er vigtigt, at du ikke har noget imod at tale og skrive engelsk. Men bare rolig; til dagligt taler vi dansk i afdelingen – og vi hyrer korrekturlæsere til at sikre, at sprog og grammatik er helt, som det skal være. Som praktikant på DIIS vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af at:

  • Udarbejde event-invitationer til DIIS’ hjemmeside og i tilmeldingssystemet NemTilmeld
  • Producere indhold og lave markedsføringskampagner på sociale medier
  • Finde billeder og lave illustrationer via AI
  • Bidrage til udarbejdelse af DIIS’ ugentlige nyhedsbrev
  • Samarbejde med studentermedhjælpere om det praktiske ved afviklingen af events
  • Briefe talere og sikre ordentlig lyd og lys ved afvikling af seminarer og Zoom-webinarer
  • Afvikle det tekniske set-up ved livestreaming og lægge videoer på DIIS’ YouTube-kanal
  • Diverse ad hoc-opgaver
  • Bidrage med tekstredigering og udvikling af artikler
  • Lave podcasts og video

Din profil

Vi forestiller os, at

  • Du er studerende og har en event- eller kommunikationsprofil
  • Du er nysgerrig på at lære at arrangere konferencer, seminarer og webinarer
  • Det klør i fingrene på dig for at gøre den komplicerede forskningskommunikation mere læsbar
  • Du har lyst til at samarbejde med folk med forskellig faglig og kulturel baggrund
  • Du har mod på og lyst til at lære både at have det store overblik og sans for detaljen
  • Du interesserer dig for udenrigspolitik
  • Du er selvsikker i engelsk skrift og tale

Vilkår

Der er tale om 4-6 måneders ulønnet praktikophold med start midt august 2024 eller senest 1. september - alt efter din studieordning og krav fra dit uddannelsessted. Som udgangspunkt vil din arbejdstid være 37 timer inkl. frokostpause. Der vil være mulighed for at bruge tid på din eventuelle praktikopgave. Ansøgning og CV skal senest være os i hænde 1. maj 2024

Yderligere information

Har du spørgsmål til praktikforløbet, så kontakt kommunikationschef Ulla Jepsen på  eller tlf. 8171 0928


DIIS er en uafhængig, offentlig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Vi udfører og kommunikerer forskning og analysearbejde inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik, og indenfor disse områder arbejder vi på at sætte dagsordenen indenfor forskning, politik og den offentlige debat.

DIIS deltager i danske og internationale debatter og i akademiske netværk, og vi publicerer i anerkendte akademiske tidsskrifter.

Vi stræber altid efter den højeste akademiske kvalitet. Som en del af vores forskning vurderer vi også løbende Danmarks udenrigspolitiske situation og informerer medier, politikere og offentligheden om resultaterne af vores arbejde



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (01 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Østbanegade 117, 2100 København Ø

DIIS er en uafhængig, offentlig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Vi udfører og kommunikerer forskning og analysearbejde inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik, og indenfor disse områder arbejder vi på at sætte dagsordenen indenfor forskning, politik og den offentlige debat.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2542210//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.