Get latest jobs before others

Skattekonsulent til Aabenraa

Sydbank A/S



Vi tilbyder
Vi søger en ny kollega til Skatteafdelingen i Sydbank. Afdelingen hører hjemme på hovedkontoret i Aabenraa og er en in-house konsulentfunktion for resten af banken.

Vi har mange forskellige opgaver med en god blanding af enkelhed og kompleksitet – nogle kan løses på fem minutter, andre har en procestid på måneder. Arbejdsdagen er varieret og rutineopgaver findes ikke. Om jobbet
Vi arbejder med ”anvendt skatteret” og søger gerne efter løsninger, men går ikke på kompromis med fagligheden og etikken. I Sydbank er ordentlighed en grundpræmis, og vi opererer ikke på kanten af lovgivningen - heller ikke skattemæssigt.

Vi arbejder ikke alle sammen med det hele, og dine arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesseområder. Noget af det afdelingen beskæftiger sig med er:

  • Sparring med rådgivere i filialnettet om skat, som relaterer sig til konkrete kunders forhold – både lønmodtagere, selvstændige, selskaber og hovedaktionærer
  • Undervisning af rådgivere og stabsfunktioner i skatterelaterede emner
  • Skattefaglige input ved udvikling og ændring af produkter
  • Fortolkning af lovgivning mv. omkring indberetninger til Skattestyrelsen og videreformidling til relevante afdelinger i banken
  • Dialog med bankens økonomifunktion omkring opgørelse af bankens skattepligtige indkomst
  • Dialog med bankens personaleafdeling omkring skatteforhold for bankens medarbejdere, bl.a. omkring bruttolønsordning
  • Deltagelse i kundemøder som skattespecialister, primært vedr. generationsskifte af virksomhed
  • Løbende kommunikation med diverse afdelinger hos Skattestyrelsen m.fl.
  • Skattefaglige input til andre afdelinger i banken i forbindelse med f.eks. kreditvurdering, bekæmpelse af hvidvask, formue- og pensionsoptimering for kunder m.v.

Om dig
Vi søger en kollega, der har flere års erfaring med skatteret, enten fra en stilling i det offentlige, i rådgivningsbranchen eller i en privat virksomhed. Vi forestiller os, at du enten er Skatterevisor, Master i skat, cand.merc.jur., cand.jur. eller tilsvarende.

Du har et godt overblik over skatteområdet, men behøver ikke at være ekspert på alle områder.

Du værdsætter samarbejde og videndeling og er en holdspiller. Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og har lyst til at videreformidle din viden om skattemæssige forhold til andre. Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et fornuftigt niveau og er ikke bange for at lære nyt, både fagligt og personligt.

Du ønsker at indgå i fællesskaber med dygtige kolleger, men vi er åbne for, at der kan arbejdes på distancen et par dage om ugen, hvis du bor langt fra Aabenraa.

Om os
Vi er 4 kolleger i afdelingen, hvoraf nogle har en akademisk baggrund, mens andre er uddannede i det statslige skattesystem. Vi har alle lang erfaring med skat og er opsatte på at lære dig det, vi ved. Samtidig er vi nysgerrige på at drage nytte af den viden og de erfaringer, du som ny kollega kommer med. Vi har ry for at være hjælpsomme og gode til at samarbejde – et ry, vi gør meget for at leve op til.

Praktisk information
Vil du vide mere om stillingen, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte skattedirektør Søren Lundgaard på telefon 29 12 36 96.

Send din ansøgning online hurtigst muligt, dog senest 10/5 2024. Vi afholder samtaler løbende i takt med at ansøgningerne modtages.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
10-05-2024

Reference:
2024-3142

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sydbank A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sydbank A/S

Peberlyk 4, Postboks 169, 6200 Aabenraa

Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2542362//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.