Get latest jobs before others

Entrepriseleder med talent for at styre anlægsentrepriser - Skanderborg eller Middelfart

Vejdirektoratet



Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i Vejdirektoratets store opgaveportefølje? Så er du måske vores nye entrepriseleder.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Infrastrukturaftale 2035 betyder, at vi har mange spændende projekter i Vejdirektoratet de næste mange år. Veje skal anlægges, udbygges, nye forbindelser etableres og den grønne omstilling får et stort boost med flere cykelstier og ladestandere langs statsvejene.

I denne stilling vil du få ansvaret for bygherretilsyn ved anlæg af vejprojekter, som fx udvidelse af E45 mellem Vejle og Skanderborg.

”Du kommer til at være med til at sikre optimal gennemførelse af de mange vigtige infrastrukturprojekter, som vi skal gennemføre over de kommende 10–12 år, og til at opleve den stolthed det er, at se projekterne skride frem til glæde for trafikanterne,” fortæller afdelingsleder Kalle Stærk.

Dine opgaver bliver:

  • løbende at sikre økonomi, tid og kvalitet i gennemførelse af anlægskontrakterne
  • at arbejde med ledelse og koordinering af bygherrens fagtilsyn, hvor målet er løbende at optimere opgaveudførelsen
  • at indgå i et velfungerende team med vores øvrige entreprise- og fagprojektledere indenfor anlægsprojekter

Du kommer til at referere til afdelingsleder for Anlæg vest, Kalle Stærk.

Din profil

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet ingeniør, konstruktør eller lignende
  • har solid erfaring med styring af anlægsprojekter, herunder anlæg af veje
  • drives af at levere faglige resultater til aftalt tid, økonomi og kvalitet og af at udvikle og skabe resultater sammen med og gennem andre
  • arbejder systematisk og struktureret samtidig med, at du kan tænke kreativt og finde praktiske og holdbare løsninger
  • trækker på dine kommunikative kompetencer, og evner at skabe en god og konstruktiv dialog med alle interessenter i et projekt, herunder entreprenører, rådgivere, naboer mm.

Vi er på forkant med de nyeste digitale værktøjer, og det er en fordel, hvis du har godt kendskab til BIM (Bygnings Informations Modellering) i bygge- og anlægsprojekter. Alternativt sørger vi for, at du bliver klædt godt på.

Din nye arbejdsplads

I Vejdirektoratets afdeling Anlæg Vest er vi 32 engagerede medarbejdere, der arbejder med entreprisestyring af opgaver indenfor anlæg af statens veje vest for Storebælt. Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i området Entreprisestyring og Myndighed.

"Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Vi er positive og hjælpsomme og håber du har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab," afslutter afdelingsleder Kalle Stærk.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter dine kvalifikationer. Afhængig af din tidligere erfaring og kvalifikationer, er der mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vi prioriterer, at der er en god balance mellem familie og arbejde, og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Vejdirektoratet i afdelingen Anlæg Vest, hvor du ansættes på adressen enten:

  • Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart
  • Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Du skal være indstillet på tjenesterejser til Vejdirektoratets øvrige tjenestesteder. Ansættelsen er derfor betinget af, at du har et gyldigt kørekort B.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagprojektleder Christian Frank på telefon 5185 2821 eller mail [email protected] eller afdelingsleder Kalle Stærk på telefon 2331 1202 eller mail [email protected]

Er du interesseret

Send dit CV senest mandag den 6. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Lokation: Middelfart eller Skanderborg

Ansøgningsfrist: 06 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejdirektoratet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2544834//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.