Get latest jobs before others

Teamlead - bogholderi

BITZER Electronics A/S



Er du klar til at tage næste skridt i din karriere inden for regnskab og bogholderi? Vi søger en dynamisk og engageret Teamlead til vores bogholderiafdeling, der vil være med til at præge og udvikle vores økonomifunktion. Som Teamlead får du mulighed for at påtage dig den daglige koordinerende rolle i et team, hvor du vil være nøglespilleren i at sikre effektivitet og kvalitet.

Om stillingen
Du vil have det daglige ansvar for drift og opgaver inden for bogholderiet, og vil dagligt sikre at teamet på 3-4 kolleger, som endnu ikke har en dyb bogholderibaggrund trives med deres opgaver samt udvikler sig fagligt. Derudover koordinerer du med konsulenten, der i øjeblikket varetager løn- og diverse HR-administrative opgaver. Ud over koordineringsopgaven, vil du selv have en række opgaver på hverdagsbasis. Dette er en spændende mulighed for at sætte dit præg på opbygningen og udviklingen af bogholderifunktionen, samt at sikre at alle finansielle processer kører gnidningsfrit.

Job funktioner/ansvarsområder
I det følgende har vi noteret en række af de opgaver du vil skulle løse selvstændigt:

  • Overvågning og styring af lønbogholderiet, herunder evaluering af om denne funktion skal outsources permanent.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejderstamdata i diverse systemer.
  • Ansvarlig for lønadministration, inklusive ansøgninger om lønrefusion.
  • Håndtering af investeringer, anlægsaktiver og afskrivninger.
  • Koordinering af momsrefusion, intrastat og importspecifikationer.
  • Daglig sparringspartner og problemknuser for bogholderiteamet.
  • Sikre og udvikle procedurer og forretningsgange for bogholderiaktiviteter.

Baggrund og kvalifikationer
Den ideelle kandidat til denne stilling har en solid regnskabsmæssig baggrund med erfaring fra lignende roller.
Vi ønsker os følgende:

  • Uddannelsesmæssigt en HD-R, Cand.merc.aud., eller lignende kvalifikationer.
  • Erfaring med VISMA, SAP eller tilsvarende ERP-systemer.
  • Stærke kompetencer i Microsoft Office, særligt Excel.
  • Flydende dansk og engelsk i både tale og skrift.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du kan håndtere flere opgaver samtidigt og trives i et dynamisk miljø.
  • En imødekommende og serviceminded tilgang til både kolleger og samarbejdspartnere.

Dette er en spændende mulighed for at spille en central rolle i en voksende organisation, hvor du kan udvikle både personlige og faglige kompetencer. Hvis du er klar til at påtage dig denne udfordring, ser vi frem til at høre fra dig!

Om BITZER Electronics
Hos BITZER Electronics er vi altid på udkig efter skarpe hoveder, som kan bidrage til at udvikle fremtidens energieffektive styringsløsninger. Løsninger der gør en forskel i den grønne omstilling og som kan være med til at sikre at vi i år 2030 når de globale klimamål.

I mere end fem årtier har vores dygtige og engagerede medarbejdere designet, udviklet og produceret elektroniske styringsløsninger dedikeret til forskellige applikationer indenfor varme, ventilation og køl.

Vi er en del af BITZER gruppen, som globalt har mere end 3900 medarbejdere, og er en af verdens førende producenter af kølekompressorer.

På trods af vores globale tilstedeværelse, så er det lokale engagement en vigtig del af vores DNA. Vi har et tæt samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner, forpligtiger os til at ansætte nyuddannede ingeniører og finder rum og plads til medarbejdere med forskellige profiler og behov.

Vores virksomhedskultur bygger på stærke værdier, som professionalisme og rummelighed. Vi fokuserer på work-life-balance og har en flad organisationsstruktur med kort vej til toppen. Vi er utroligt stolte af at vi igennem årene er blevet kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser, noget vi hver dag forsøger at leve op til. Du vil blive en del af et åbent, inkluderende og innovativt arbejdsmiljø som favner mangfoldighed, sammenhold og den enkelte medarbejder.

Afdeling: Finance & Administration

Placering: Kærvej 77, 6400, Sønderborg, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BITZER Electronics A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BITZER Electronics A/S

Kærvej 77, 6400 Sønderborg

BITZER Electronics is a danish company owned by the german company BITZER Kühlmaschinenbau GmbH. BITZER Electronics produces electronic control devices for OEM products within the HVAC+R industry. Products are developed in-house and produced by global partners.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2544980//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.