Get latest jobs before others

Distriktspsykiatrisk sygeplejerske til F-ACT Team målrettet patienter med affektive lidelser ved Distriktspsykiatrien i Roskilde

Region Sjælland



Fast stilling som distriktspsykiatrisk sygeplejerske 32 timer til F-ACT team målrettet patienter med affektive lidelser, herunder pakkeforløb.
En af vores dygtige sygeplejersker har valgt at søge nye udfordringer. Derfor er denne spændende stilling ledig til besættelse.

Vil du gerne bidrage til at yde en højt specialiseret behandlingsindsats i forhold til borgere med affektive lidelser, al den stund du også får mulighed for at arbejde med borgere med andre psykosespektrum lidelser, så har vi jobbet til dig!

Velkommen til Distriktspsykiatrien i Roskilde
Distriktspsykiatrien i Roskilde (DPR) tilbyder ambulant udredning af og tværfaglig behandling til borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser og bipolar lidelse. Ambulatoriet har også et OPUS team med 2-årigt behandlingstilbud til unge (18-35år) med debuterende psykose.

Personalet består aktuelt af psykiatere, specialpsykolog, psykologer, specialsygeplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, lægesekretærer, peermedarbejdere og to fysioterapeuter.

Distriktspsykiatrierne i Region Sjælland overgik d. 1. marts 2021 til at arbejde i F-ACT teams, hvorved behandlingsfunktionen er blevet mere fleksibel og borger fokuseret. Dermed er behandlingen også blevet mere intensiv og baseret på udgående funktion, ud fra faglig vurdering og den enkelte patients tilstand. DPR fik tilført ressourcer til at ansætte mere personale.

DPR er fortsat i gang med denne spændende udvikling af vores behandlingstilbud, efter vi har oprettet tre F-ACT teams.

Vi har et alment F-ACT team, overvejende med fokus på udredning og behandling af sværere psykiske lidelser, et F-ACT team målrettet affektive lidelser, herunder pakkeforløb, og endeligt et F-ACT team med specialiseret funktion i forhold til borgere med psykisk lidelse på bosteder i bl.a. Roskilde, Lejre, Køge og Greve kommune.

Vi søger med dette stillingsopslag en sygeplejerske til F-ACT teamet for affektive lidelser, der står for udredning og behandling af patienter med bipolar sindslidelse i pakkeforløb. Dette F-ACT team har endvidere borgere i Lejre kommune som målgruppe på tværs af diagnoser. På den måde opnår sygeplejersken i dette F-ACT både specialviden og kompetencer i forhold til affektive lidelser, al den stund der også er mulighed for at arbejde med et bredere spektrum af svær psykopatologi.

Arbejdsopgaver
Du skal i samarbejde med F-ACT teamets øvrige tværfaglige personale varetage:

  • Komplekse patientforløb selvstændigt i alle behandlingsregier, stationær som ambulant
  • Indgå i sundhedsfremmende, forebyggende, behandlingsmæssige, rehabiliterende og lindrende indsatser
  • Sikre kvalitet og sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer
  • Dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Kombinere viden om patientens helhedssituation (fysisk, psykisk og socialt) med henblik på at vurdere behov for behandlingsmæssige tiltag, herunder indlæggelse
  • Udkørende og opsøgende funktion på patienterne
  • Bidrage til patienternes recovery
  • Yde rådgivning og vejledning til relevante samarbejdspartnere

Vores forventninger til dig
Du er autoriseret sygeplejerske (gerne specialsygeplejerske). Endvidere ser vi gerne at du kan sætte flueben ved flere af følgende:

  • Har erfaring indenfor psykiatri
  • Kan bidrage med sygeplejemæssig viden i forbindelse med udredning og tværfaglig behandling af patienterne
  • Erfaring med eksempelvis misbrugsproblematikker, social psykiatri eller fra primærsektoren
  • Lyst til at arbejde tværfagligt, udkørende og recovery-orienteret med nogle af vores mest udsatte borgere
  • Du har kørekort (vi har biler og ”grønne” elcykler)

Som person må du gerne være fagligt engageret, være i stand til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, være engageret og dynamisk indstillet og formå at udvise stabilitet og omsorgsfuldhed.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads, der har stort fokus på sikkerhed og som stræber mod et højt fagligt niveau, hvor du har mulighed for at præge den faglige udvikling.

Det tværfaglige samarbejde i DPR er godt og præget af højt humør og kollegaer der er dygtige og engagerede i løsningen af arbejdsopgaverne.

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at henvende dig til den daglige ledelse – Specialpsykolog i ledelse Karen Sandahl, oversygeplejerske Katja Bergholz-Knudsen og ledende overlæge Carsten Andersen på telefon 5853 7704 for yderligere oplysninger.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter ny løn princippet.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny-ansættelser.

Ansøgningsfrist d. 12. maj 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 15. maj 2024

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Katja Belinda Bergholz-Knudsen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
58537727

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde

QUICKNR.
034029

JOBTYPE
Deltid over 21 timer

OPSLÅET
16. april 2024

ANSØGNINGSFRIST
12. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2024

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2545732//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.