Get latest jobs before others

Sektorrådgiver til den danske ambassade i Marokko, energi

Udenrigsministeriet



Sektorrådgiver til den danske ambassade i Marokko (genopslag)
Energi
Vil du yde en indsats for at nedbringe udledning af drivhusgasser samt udbrede adgangen til bæredygtig energi i Marokko? Så er du måske vores nye sektorrådgiver for energi på den danske ambassade.
Danmark og Marokko er ved at udarbejde hvad der skal danne rammen for, SSC-samarbejdet inden for energiområdet. I rollen som sektorrådgiver skal du, i tæt samarbejde med Energistyrelsen, arbejde med regulering, teknologi og marked for at omsætte det tekniske arbejde til policy-dialog og kapacitetsopbygning, som samtidigt understøtter det grønne diplomati. Herunder skal der være et særligt fokus på vidensdeling inden for integration af vedvarende energi i el-nettet, modellering, net-planlægning, og udbygning/udvikling af vedvarende energiprojekter i landet.

Som sektorrådgiver har du erfaring fra en politisk ledet organisation, kendskab til og et godt netværk i sektoren indenfor energi, samt gode projektkoordineringsegenskaber. Du har en relevant akademisk uddannelse, international erfaring og behersker dansk, fransk og engelsk på forhandlingsniveau. Kendskab til Marokkos forhold anses bestemt som en fordel.

Læs mere i den uddybbende jobprofil her.

Ansættelsesvilkår
Som sektorrådgiver er du ansat af Udenrigsministeriet, placeret på den danske ambassade og indgår i ambassadens personale. Du får en tidsbegrænset ansættelse fra udsendelsestidspunktet og derefter til dato.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten i staten, alle tal er angivet i aktuelt niveau (April 2023). Du vil få en basis-løn (ekskl. pension) som specialkonsulent på kr. 520.953 årligt samt funktionstillæg på kr. 30.501 årligt svarende til en årsløn på i alt kr. 645.752 inkl. pension (17,1 % i pensionssats). Der vil derudover være mulighed for evt. tildeling af kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetence.

Forudsat at du er skattepligtig til Danmark, får du under udsendelsen desuden et skattefrit udetillæg fastsat på baggrund af leveomkostningerne på posten og dine familiemæssige forhold. Der stilles desuden umøbleret tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ifm. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, børnepasning/skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt. Gennemførelse af online anti-korruptionskursus og basic security er obligatorisk for den succesfulde kandidat.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 8. maj 2024, kl. 12.00 (dansk tid).
Mercuri Urval deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Lokation: Marokko

Ansøgningsfrist: 08 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Udenrigsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (08 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 15 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 4 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2547328//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.