Get latest jobs before others

Stærk AC'er søges til fortsat udvikling af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK)

Region Midtjylland



Trives du med en alsidig hverdag, hvor du arbejder projektorienteret på både korte og længerevarende udviklingsopgaver, understøtter ledelsen i de mange tværgående dagsordener samt løser ad hoc opgaver. Så er du vores nye medarbejder og kollega.

DOK er et specialområde i udvikling, med høje faglige ambitioner og med gode udviklingsmuligheder. Du vil blive ansat i Administration og Udvikling (A&U), der er en nyoprettet tværgående enhed, som understøtter specialområdets ledelse og de fire behandlingsinstitutioner.

Der er tale om en nyoprettet stilling som kvalitets- og udviklingskoordinator, der har til opgave at være tovholder for og koordinere specialområdets interne uddannelsesindsatser og kvalitetsprojekter i samarbejde med afdelingslederne, herunder sikre opfølgning og kvalitetssikring i den socialfaglige indsats. Derudover vil din opgaveportefølje blive sammensat ud fra dine kompetencer og afdelingens samlede opgaveportefølje, dermed har du mulighed for at være med til at præge din fremtidige opgaveportefølje.

Vi tilbyder

  • Faglige udfordringer og et højt ambitionsniveau
  • Selvstændige arbejdsområder med en bred kontaktflade
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Opgaverne er

  • Koordinere og drive interne kvalitets- og uddannelsesprojekter og indsatser.
  • Indsamling og bearbejdning af større mængder data og ledelsesinformation
  • Kvalificering og udarbejdelse af dagsordener til ledelses- og LMU-møder samt sekretariatsbetjening heraf
  • Udarbejdelse af tværgående analyse- og udviklingsopgaver samt projektansøgninger
  • Deltagelse i faglige netværk på tværs af Region Midtjyllands socialområde
  • Ad hoc ledelsesbetjening
  • Ad hoc sekretariatsopgaver.

Vi forventer, at du enten har en samfundsvidenskabelig baggrund eller en baggrund inden for socialområdet med en overbygning som kandidat. Du har et par års erfaring fra en politisk ledet organisation - gerne fra socialområdet, men det er ikke et krav.

Kompetencer

  • Kan arbejde projektorienteret, er god til at planlægge samt drive udviklingsprocesser
  • Formår at holde et godt overblik, også når hverdagen og udviklingen løber stærkt
  • Er analytisk stærk, struktureret og har et skarpt blik for detaljen
  • Er en afslutter, der følger op og overholder deadlines
  • Har en god organisatorisk forståelse og er ydmyg over for kerneopgaven og den socialfaglige indsats
  • Er ambitiøs ift. både opgaveløsningen og området, initiativrig og selvstændig i opgaveløsningen
  • Trives med at have en bred kontaktflade og kan begå dig på tværs af faggrupper og funktionsniveauer
  • Er en god formidler – både skriftligt og mundtligt
  • Motiveres af en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Bidrager aktivt til trivslen og fællesskabet i afdelingen.

Vi tilbyder et job med spændende og varierende opgaver, hvor du kan gøre en forskel for nogle af landets mest udfordrede børn og unge. Der er en stor grad af frihed under ansvar i jobbet, herunder stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.

Administration og Udvikling er afdelingen, hvor specialområdets drifts- og udviklingsopgaver er samlet. Opgaverne løses af 11 dedikerede og specialiserede medarbejdere inden for HR, løn, arbejdsplanlægning, IT, økonomi, ledelsesbetjening, kursusadministration og tværgående udviklingsopgaver samt koordineringsopgaver inden for arbejdsmiljø-, magtanvendelses- og sundhedsområdet.

Administration og Udvikling er i en udviklingsproces, der har til formål at styrke afdelingens eksekvering og opgavevaretagelse på tværs af specialområdet. Denne udviklingsproces vil du blive en del af og få mulighed for at præge.

Du vil referere til områdeleder for Administration og Udvikling, men opgavemæssigt have selvstændige opgaver fra hele områdeledelsen.

Om Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af det specialiserede socialområde i Region Midtjylland med den fælles vision at understøtte borgerne i at udleve ønsker, håb og drømme. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup, Koglen og MultifunC.

I specialområdet DOK er kerneopgaven at levere ydelser på et højt specialiseret niveau, til nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. Der er i specialområdet både delvis lukkede, sikrede og særligt sikrede pladser – fordelt på 11 afdelinger. Dette medvirker til at skabe sammenhængende forløb for de unge og dermed understøtte en positiv personlig og social udvikling. Behandlingen bygger på en solid viden om, at motivation og læring opnås via aktiviteter med ansvarlige og tydelige voksne, der kan og vil de unge.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede AC-organisation.

Hovedtjenestested er som udgangspunkt delt mellem MultifunC i Viby J og Grenen-Glesborg. Du skal påregne mødeaktivitet på alle fire matrikler, der er derfor krav om kørekort.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat 1. juli 2024 eller snarest derefter.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Anne E. Hegelund på telefon 2437 5581

Ansøgningsfrist er søndag den 12. maj

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 22. maj

Alle matrikler i Region Midtjylland er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: DOK MultifunC Tværgående

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Placering: Damagervej 26 A, 8260, Viby J, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 May 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2547449//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.