Get latest jobs before others

Har du lyst til at arbejde med hydrologiske modeller og satellitdata?

GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland



GEUS opbygger viden om vandkredsløbet samt udvikler og anvender hydrologiske modeller, der bidrager til nye og fremadrettede løsninger i Danmark og internationalt. I samarbejde med andre institutioner, bidrager GEUS til et varslingssystem for oversvømmelser i Denmark. Vi søger en dygtig og engageret kollega, der vil hjælpe os med vores involvering i varslingsinitiativet og andre spændende landsdækkende modelleringsprojekter. Stillingen som videnskabelig assistent i Afdeling for Hydrologi er etårig og med start 1. august.

Jobindhold
Du vil indgå i en samlet modelleringsgruppe og blive tilknyttet flere projekter med fokus på analyse af satellitdata og national hydrologisk modellering, som benyttes i fx klimatilpasning og oversvømmelsesvarsling. Projekterne baserer sig på satellitdata fra Sentinel-1 og den Nationale Hydrologiske Model (DK-modellen), som er en computermodel, der beskriver de væsentligste dele af ferskvandets kredsløb (https://dennationalehydrologiskemodel.dk/).

Dine arbejdsopgaver vil ligge indenfor bearbejdning, opbygning og klargøring af data til hydrologisk modellering samt selve modelleringen, som du vil udføre i samarbejde med dine kollegaer. I forhold til analyse af satellitdata vil du gennemføre bearbejdning af billederne med det formål at kortlægge oversvømmelser.

Dine kvalifikationer
Du skal have din styrke og interesse i hydrologi med kompetencer indenfor hydrologisk modellering, databehandling, GIS og programmering. Vi forventer, at du har en kandidatgrad indenfor geo- eller ingeniørfagene med specialisering i hydrogeologi eller hydrologi. Vi lægger vægt på din indsigt i data til integreret hydrologisk modellering og kunnen mht. hydrologisk modellering, ligesom du skal være parat til at påtage dig mindre rutineprægede opgaver, der er nødvendige for nationale datasæt. Vi forventer, at du er erfaren i at arbejde med satellitdata på en automatiseret måde via programmering ved hjælp af geospatiale værktøjer og har erfaring med af benytte integreret hydrologisk modellering.

Du er struktureret og evner at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du vil være en del af en større modelleringsgruppe, og det er derfor meget vigtigt, at du kan indgå positivt i samarbejdet med dine kollegaer.

Afdeling for Hydrologi
Afdelingen beskæftiger sig med karakterisering, modellering og forvaltning af vandkredsløb og stoftransport i danske og internationale sammenhænge. Inden for aktuelle problemstillinger bidrager afdelingen med forskning, rådgivning og kapacitetsopbygning i fire hovedområder: hydrogeologisk karakterisering, ferskvand- og stofkredsløb, klimaeffekter og -tilpasning samt vandforvaltning. Der er ca. 30 medarbejdere i afdelingen, hvoraf ca. 20 er forskere, videnskabelige assistenter, ph.d.-studerende eller postdocs.

Vi tilbyder

  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Heidi Barlebo på tlf. 91 33 36 01, e-mail: [email protected] eller seniorforsker Julian Koch på tlf. 91 33 36 16 e-mail: [email protected].

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV, relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Du kan sende din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen” og skal være GEUS i hænde senest mandag den 6. maj 2024.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Afdeling: Øster Voldgade 10, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 06 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (06 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Øster Voldgade 10, 1350 København K

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. GEUS er geologisk datacenter og udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2548209//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.