Get latest jobs before others

Jurist til Socialtilsyn Midt

Silkeborg Kommune



Socialtilsyn Midt godkender og fører driftsorienteret tilsyn med såvel private som offentlige tilbud og plejefamilier inden for det specialiserede socialområde. Vi fører tilsyn med ca. 1200 plejefamilier og 500 sociale tilbud. I Socialtilsyn Midt er vi godt 90 ansatte herunder 20 i staben, hvor stillingen er placeret.

En af vores dygtige og erfarne jurister har fået en lederstilling, og derfor er der nu en mulighed for at blive en del af vores jurateam.

I staben og i Socialtilsyn Midt generelt lægger vi vægt på, at det er rart at være på arbejde. Du bliver derfor også en del af et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet og god humor. I staben vil du arbejde sammen med forskellige faggrupper som økonomer, socialrådgivere, akademikere og kontoruddannede. Den fælles opgave er at sikre, at tilsynskonsulenter og ledelse understøttes i tilsynsarbejdet. Vi leder både efter dig, som har de rigtige kompetencer, som gerne vil gøre en forskel på det specialiserede socialområde, men i høj grad også efter den rigtige kollega.

Socialtilsynet varetager myndighedsopgaver jf. lov om socialtilsyn, og derudover har vi en række interne og eksterne vejledningsopgaver. Sammen med tre øvrige jurister og vores pt. to studentermedhjælper vil du bl.a. være ansvarlig for;

  • Agterskrivelser og afgørelser inden for lov om socialtilsyn, herunder udstedelse af påbud, afgørelser om skærpede tilsyn og inddragelse af godkendelse
  • Vurdering og behandling af bestyrelses- og fondsforhold i sociale tilbud
  • Godkendelse af og/eller vurderinger af vedtægter og driftsoverenskomster
  • Deltagelse i partshøringsmøder i forbindelse med påtænkte bebyrdende afgørelser
  • Behandling af aktindsigtsanmodninger
  • Håndtering af indberetninger af magtanvendelser
  • Håndtering af vores whistleblowerordning
  • Ad hoc vejledning af ledelse og socialfaglige medarbejdere

I forhold til løsning af ovenstående lægger vi vægt på at du;

  • Er cand.jur. og gerne med et solidt kendskab til eller interesse for forvaltningsloven samt lov om social service
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og målrettet med stillede opgaver
  • Trives i tætte samarbejdsrelationer med andre faggrupper og med ledelsen
  • Ønsker at være en del af en organisation, som forventer, at du tager medansvar for fælles praksis
  • Er fagligt ambitiøs og har lyst til løbende at udvikle din egen og den fælles faglighed
  • Er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • Er en god formidler, der skriver enkelt og sproglig korrekt

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig muligheden for at blive en del af et spændende fagligt miljø, hvor vi løbende har fokus på udvikling af praksis i samarbejde med de fire øvrige socialtilsyn. Der er gode muligheder for ansvar og medbestemmelse i opgaveløsningen, men også altid mulighed for sparring. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til alle og en høj grad af selvtilrettelæggelse i arbejdsopgaverne. Der er flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage med respekt for, at vi prioriterer hinanden som kolleger, den faglige sparring og tilgængelighed for husets konsulenter og ledelse.

Tiltrædelse
1. juni eller 1. august 2024.

Hvis du har brug for mere viden, kan du læse mere om Socialtilsyn Midt på www.tilsynmidt.dk

Socialtilsyn Midt indhenter straffeattest forud for en eventuel ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabsleder Ida Rønne Antonsen på telefon 9117 2479.

Ansøgningsfrist onsdag 15. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 21. maj 2024.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Afdeling: Socialtilsyn Midt

Ansøgningsfrist: 15 May 2024

Placering: Papirfabrikken 38, 8600, Silkeborg, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Søvej 1, 8600 Silkeborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2548486//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.