Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til koordinering af møder og drift af processer

Skattestyrelsen



Vil du være med i et vigtigt maskinrum, hvor samspil mellem it-systemer, forretningsprocesser og mere end 5000 brugere drives og udvikles? Vægter du struktur og service højt, og har du et ønske om faglig og personlig udvikling, hvor du får masser af praktisk erfaring med formidling, mødeafvikling og koordinering? Så er stillingen som studentermedhjælper i kontoret Skat Ligning Proces i Skattestyrelsen noget for dig.

Opgaverne
Som studentermedhjælper bliver du en del af et team, der har ansvar for Skatteforvaltningens centrale sagsbehandlingssystem, SKAT Ligning. Systemet er et afgørende it-værktøj for tusindvis af kolleger, fordi det understøtter forvaltningens samfundskritiske opgave.

Du kommer til at bistå procesejere for SKAT Ligning med koordinering af vigtige samarbejdsfora og understøtte god kommunikation med interne samarbejdspartnere.

Vi søger en engageret, grundig og detaljeorienteret studerende til at løse opgaver som:

  • Planlægning, afvikling og opfølgning på møder med superbrugere samt en gruppe af redaktører, som holder et stort fundament af tekster og skabeloner i SKAT Ligning opdateret
  • Udarbejdelse af skriftlige referater og opsamlinger af beslutninger, dokumentation af aftaler og processer samt assistance til udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til ledelsen
  • Opdatere interne kommunikationsplatforme med relevant information og nyheder
  • Generel support til dine kolleger i kontoret i arbejdet med at udvikle superbrugerorganisationen og koordination i tekstgruppen.

Derudover vil du bistå teamet med opgaver vedrørende kontrol af brugeradgange og andre forefaldende opgaver vedrørende daglig drift og videreudvikling af SKAT Ligning.

Stillingen er normeret til ca. 15 timer ugentligt, men vi er fleksible i forbindelse med fx eksamensperioder. Vi ønsker, at hovedparten af din arbejdstid afvikles inden for normal kontortid.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er studerende med fagligt afsæt i det samfundsfaglige eller humanistiske område, organisation, styring eller administration.

For at trives og få succes i stillingen er det væsentligt at du:

  • kan lide driftsopgaver
  • er struktureret og er god til at bevare overblikket
  • udarbejder referater og andre skriftlige produkter effektivt og i høj kvalitet
  • arbejder systematisk, er omhyggelig og har sans for detaljer
  • er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
  • bidrager til den gode stemning i kontoret
  • er fortrolig med Microsoft Office produkter.

Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret SKAT Ligning Proces, som udover dig består af syv engagerede kolleger. Vi er et lille og dynamisk kontor, der løser opgaver med høj grad af opmærksomhed fra topledelsen. Vi lægger vægt på gode udviklingsmuligheder, gensidig og konstruktiv feedback og på at udnytte vores forskellige uddannelses- og kompetenceprofiler bedst muligt.

Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne påvirkes af både ledelsens opmærksomhed og af fokus på stabil drift af SKAT Ligning. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne med den rette støtte og sparring.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV senest søndag d. 12. maj 2024 via linket ’Søg jobbet’. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Henrik Bjørgo, telefon 72 37 94 20. I uge 17 kan Procesejer Mirco Fischer i stedet kontaktes, telefon 72 37 90 09. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 20. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og evt. referencer. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skattestyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2548492//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.