Get latest jobs before others

Fuldmægtig til internationale projekter på sundhedsdataområdet

Sundhedsdatastyrelsen



Vil du bidrage til at styrke det internationale samarbejde om sundhedsdata og digitale løsninger, som fx European Health Data Space (EHDS)? Og vil du bidrage til den strategiske udvikling på sundhedsdataområdet? Så har vi stillingen til dig.

Om Afdelingen for Strategi og Udvikling
Stillingen er placeret i Afdeling for Strategi og Udvikling, der er en nyoprettet afdeling i Sundhedsdatastyrelsen med ca. 27 medarbejdere. Afdelingen er på en række områder bindeled mellem hhv. departementet og de forskellige parter på området på den ene side og den øvrige del af Sundhedsdatastyrelsen på den anden. Det sker bl.a. ved at samle styrelsens opgaver vedrørende projektmodning af nye ideer og politiske udspil og at have et overblik over styrelsens eksterne leverancer og større strategiske indsatser inden for sundhedsdata. Hertil kommer, at afdelingen varetager sekretariatsbetjening af en række fællesoffentlige fora og løser forskellige internationale opgaver, herunder opgaver vedr. European Health Data Space (EHDS). Endelig etableres en ny sektion for hjemmebehandling, som skal varetage aktiviteter, der knytter sig til at understøtte omstillingen af sundhedsvæsenet til, at flere borgere kan behandles i eget hjem gennem øget brug af telemedicinske løsninger, hjemmemonitering, patientrapporterede oplysninger mv. Afdelingen har et tæt samarbejde med de øvrige dele af styrelsen såvel som en stor kontaktflade til departementet, øvrige styrelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern og en lang række parter på sundhedsområdet.

Dit arbejde
Du kommer først og fremmest til at arbejde med European Health Data Space (EHDS). Der er indgået politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union om EHDS. Målet er at skabe en it-infrastruktur til deling af sundhedsdata på tværs af Europa. Dit arbejde vil særligt være koordineringen af to projekter om udveksling af sundhedsdata i EU med deltagelse af en række EU-lande og EU-institutioner. Projekterne skal sikre, at Danmark har forudsætningerne for at blive en del af den europæiske digital sundheds-it infrastruktur til udveksling af sundhedsdata.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Samarbejde med nationale og internationale kollegaer og videnspersoner for at koordinere den danske indsats i EHDS-arbejdet
  • Udarbejde oplæg, præsentationer, rapporter og kommunikationsmaterialer om EHDS-projekterne
  • Udarbejde sagsfremstillinger og notater til direktionen, styregrupper, departementet, fællesoffentlige udvalg og bestyrelser
  • Bistå projektlederen med andre forskellige ad hoc opgaver i projekterne.

Om dig
Du er en analytisk og faglig stærk akademiker (cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit., cand.scient.san.publ. eller lignende) og gerne med et nogen erfaring. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet. Det er vigtigt, at du har interesse for at skabe gode rammer for brug af sundhedsdata og er nysgerrig på området. Vi lægger bl.a. vægt på, at du har interesse for at:

  • Yde projektsupport og proceskoordination i dataprojekter
  • Omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg, notater mv.
  • Samarbejde med forskellige interessenter i et politisk præget miljø
  • Udforme og eksekvere strategiske oplæg.

Sundhedsområdet har de senere år fået en langt mere fremtrædende rolle i EU-samarbejdet. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til både EU og sundhedsvæsenets parter og interessenter.

Herudover forventer vi, at du:

  • Er struktureret og detaljeorienteret i din arbejdsgang
  • Er god til at samarbejde og skabe relationer - både internt i organisationen og eksternt blandt relevante interessenter
  • Har gode kommunikations- og præsentationsevner på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt
  • Trives i en hverdag med skiftende arbejdsopgaver af både projektlignende, procesmæssige og ad-hoc-baseret karakter
  • Er opsøgende, proaktiv og kan fungere som sparringspartner for dine kolleger i Sundhedsdatastyrelsen
  • Hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsopgaver og bidrage med nye tanker og idéer.

Vi værdsætter desuden et godt humør og en lyst til at samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere med meget forskellig baggrund.

Vi tilbyder
Et stærkt, fagligt miljø med udviklende arbejdsopgaver og håndtering af komplekse problemstillinger i samarbejde med en bred vifte af interessenter. Du får mulighed for at arbejde med politisk højt prioriterede dagsordenener og projekter på sundhedsområdet og tilbydes løbende kompetenceudvikling, herunder uddannelse i metoder, teknikker og værktøjer.

Vi er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause og er centralt beliggende i København.

Om ansættelsen
Ansættelse sker som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation

Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at kontakte sektionsleder Jesper Eriksen tlf. 2437 0935 for mere information om stillingen.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19 og 20.

Læs mere om Sundhedsdatastyrelsen på www.sundhedsdata.dk.

Afdeling:
Ørestads Boulevard 5, København S

Lokation: Ørestads Boulevard 5, København S

Ansøgningsfrist: 06 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sundhedsdatastyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (06 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sundhedsdatastyrelsen

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2549145//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.