Kreditspecialist til Kreditopfølgning, privat
Jyske Bank
Er du en dygtig formidler med solide kreditkompetencer? Og synes du, det lyder interessant at være med til at skabe et overblik over kreditkvaliteten på bankens privatkunder?
Så vil vi gerne byde dig velkommen i jobbet som kreditspecialist i Kreditopfølgning.
Afdelingens kerneopgave er at skabeoverblik over privatafdelingernes kreditkvalitet via stikprøver på privatkunder og bevillinger. Dine primære arbejdsopgaver bliver derfor at analysere et udtræk af bevillinger fra vores privatafdelinger og drøfte dine findings med lederne i Privat.
Dine kommende kollegaer beskriver afdelingen sådan her:
"I Kreditopfølgning vægter vi højt, at vi har det godt med hinanden, og vi ser det som fælles holdindsats, at vi kommer godt i mål med vores arbejdsopgaver."
Hvem er du
- Du er en nysgerrig holdspiller, der selvstændigt analyserer og identificerer væsentlige kreditrisici
- Du arbejder løsningsorienteret med et helhedssyn på privatkunden og balancerer det forretningsmæssige perspektiv med kravene i koncernens kreditpolitik
- Du skaber en god ligeværdig dialog og sparring, hvor du med din høje faglighed udfordrer aktuelle problemstillinger i kredithåndværket
- Du omsætter relevant viden fra dine observationer til konkrete kreditmæssige budskaber, som du formidler anerkendende og ligeværdigt til ledelsen i privatafdelingerne
- Du har flere års erfaring med både kreditvurdering og boligfinansiering kombineret med en relevant teoretisk uddannelse.
Afdelingen
Kreditopfølgning bidrager til fastholdelse og udvikling af en sund kreditkultur i god balance med det forretningsmæssige potentiale.
Vi er en succes, når kreditkontroller og ligeværdig kommunikation går hånd i hånd.
Vores ambition er: ”at understøtte og bidrage til en sund kreditbog samt en stærk fælles kreditkultur og kompetenceudvikling i privatafdelingerne”.
Kreditopfølgning er en ny afdeling i Kreditenheden, etableret i 2023 og placeret i Silkeborg. Afhængigt af din bopæl vil du udover Silkeborg også have mulighed for at sidde på vores lokation i København. Vi tror på, at fleksibilitet begge veje er nøgleordet til et godt arbejdsliv. Ud over dig er vi 8 kolleger fordelt på et erhvervs- og et privatteam.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Skriv til os senest den 9. maj 2024 - Senior HR Partner Birgitte Schøler vil tage sig af din ansøgning.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Lokation: Silkeborg eller Lyngby/Havneholmen
Ansøgningsfrist: 09 May 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: